Lykken.

Det handler om en piger og to drenge i et gammelt land. Pigen er ikke lige som alle de andre piger, hun har særlige evner. Det indser alle snart, og da bliver det farligt for Elenora, som pigen hedder, fordi folk tror hun er en heks, bare fordi hun kan mere end dem. Hun flygter og møder de to drenge der hurtigt tilbyder, at hjælpe hende. Men hvad skal 3 stille op mod en stædig, egoistisk og magisk troldkvinde? Overlever de? Hvad gør de for at overleve? Når de at slippe væk? Find ud af det og meget mere her.

0Likes
0Kommentarer
342Visninger
AA

5. Kapitel 4

Nathan's P.O.V

 

Hun så så sød og fredfyldt ud når hun sov. Ikke lige som når hun var vågen. Jeg smilte venligt, idet jeg flyttede en af hendes lyse lokker om bag hende øre. Hun smilte svagt. Jeg rødmede. Opdaget. Damon fniste af mig. Jeg kiggede forlegen væk og trådte lidt væk. Jeg tog det meste tøj af. Her var varmt. Jeg krøb i seng. Det var egentlig behageligt. Gad vide hvad hun var for en? Jeg var ikke vant til piger. Men dengang der var piger, hvor jeg boede, var de bare tøsede og fniste af alting. Hun var anderledes. Hun var betænksom, omsorgsuld, smuk, klog og modig. Hun ville tydeligvis gøre alt for dem, hun holdt af. Jeg var sikker på, at hun havde gjort hvad hun kunne for at redde hendes forældre.

 

Jeg var ikke forældreløs, men mine forældre havde mange børn. Jeg var bare én ud af en stor flok af børn. Jeg havde aldrig fået ret meget opmærsomhed. Jeg betragtede hende med et smil. Damon fniste igen. Mit blik forsøgte at kigge på noget andet end hende. Men det kunne  jeg bare ikke. Hun så sød ud. Damon gik også til køjs og vendte sig væk fra mig. Jeg smilte over det. Hun vendte sig rundt i søvne. Jeg blev lidt bekymret. Jeg tog min dyne rundt om mig og listede over til hende. Hun snakkede i søvne. Det havde jeg ikke opdaget sidste gang, men det gjorde hun.

 

>>Hjælp..<< hviskede hun panisk, mens hun vendte og drejede sig. Hendes ansigt var fortrukket i smerte. Jeg ruskede blidt i hende. Jeg måtte vække hende. Det kunne jeg mærke indeni. 

 

>>Vågn op. Det er bare en drøm..<< sagde jeg trøstende. Hun vågnede og græd. Hun krammede mig. Jeg strøg hende blidt over ryggen. jeg trøstede hende ind til tårene stoppede. Hun så taknemmelig ud.

 

>>Mange tak,<< sagde hun blidt. Jeg nikkede og forklarede, at det ikke var noget særligt. Men hun rystede undrende på hovedet. Hun krammede mig igen. Jeg smilte og nussede hende blidt. Hun smilte forlegent og gik i seng igen. Jeg kravlede tilbage til min egen seng med et smil. Damon brummede af mig. Jeg fniste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...