Lykken.

Det handler om en piger og to drenge i et gammelt land. Pigen er ikke lige som alle de andre piger, hun har særlige evner. Det indser alle snart, og da bliver det farligt for Elenora, som pigen hedder, fordi folk tror hun er en heks, bare fordi hun kan mere end dem. Hun flygter og møder de to drenge der hurtigt tilbyder, at hjælpe hende. Men hvad skal 3 stille op mod en stædig, egoistisk og magisk troldkvinde? Overlever de? Hvad gør de for at overleve? Når de at slippe væk? Find ud af det og meget mere her.

0Likes
0Kommentarer
339Visninger
AA

4. Kapitel 3

Elenora's P.O.V

 

Jeg vågnede med tårer og sved dryppende fra mig. Der sad to drenge på min alder og betragtede. Jeg løb ned til åen og sprang i. Jeg svømmede lidt rundt. jeg tog håndklædet og overbeviste mig selv om, at det hele bare havde været en drøm. Jeg gik ind igen. De så begge forbløffede på mig. Jeg tog noget tøj og hoppede i det. Jeg flettede mit hår i et sildeben. De så spørgende på mig.

 

>>Ja?<< spurgte jeg. Jeg fandt min halskæde frem og lod den hvile mod mit bryst. Jeg var lidt forvirret og bekymret. Jeg pakkede mine ting sammen. Hvis de to var her, så måtte de andre være på vej lige om lidt.

 

>>Hvad hedder du?<< spurgte den ene. Han havde brunt krøllede hår. Hans tøj var slidt. Hans smil og øjne lyste af nysgerrighed og blidhed.

 

>>Elenora, hvad hedder i to?<< spurgte jeg forsigtigt. Jeg pakkede mine ting sammen hurtigt og effektivt.

 

>>Jeg hedder Damon. Og det her er Nathan.<< svarede drengen fra før. Hans øjne lyste. Han smilte. Jeg smilte blidt tilbage. Jeg så Nathan an. Han så anderledes ud. Han var rolig og stille.

 

>>Hvor er du på vej hen, om jeg må spørge?<< spurgte Nathan forsigtigt. Jeg smilte til ham. Jeg håbede jeg kunne stole på dem. Det gjorde jeg. Troede jeg. Det blev jeg nødt til.

 

>>Jeg er på vej til skoven. Jeg mangler et hjem og et sted at være.<< svarede jeg med et skævt smil. Jeg pakkede tingene ned i tasker. Damon fulgte hurtigt mit eksempel og hjalp mig. Jeg smilte blidt til ham. Han rødmede. Havde de aldrig set en pige før? Nå jo. Vores verden var blevet i tre dele: kvinder, mænd og blandede. Vi var på grænsen. Jeg havde været på flugt fra kvindeland. Men det her var heldigvis ingen-mands-land. Jeg sukkede lettet. Nathan hjalp også til. Han rakte mine våben. jeg smilte blidt, da han så spørgende ud.

 

>>Er det her virkelig dine våben?<< spurgte Nathan vantro. Jeg fniste. Jeg nikkede ivrigt til svar. Jeg havde også både bue og pil. Jeg havde lært alting selv eller fra mine forældre. De var lidt overraskede over mig. Det stod malet i deres ansigter. 

 

>>Må vi tage med dig?<< spurgte Damon nervøst. Nathan sukkede af ham. Nathan slog ham diskret på armen. Jeg fniste lavmælt. Drenge. Han så undskyldende på mig. Jeg smilte venligt. 

 

>>Selvfølgelig, men det er på eget ansvar..<< svarede jeg med et skævt smil. de så lidt overraskede ud. Men nikkede. Jeg gik hen mod udgangen. De fulgte efter. Jeg så mig avgtsomt omkring. Jeg gik lidt frem. Jeg skulle bare følge stien. Man kunne ikke galt. Eller fare vild.

 

>>Hvad er du på flugt fra?<< spurgte Nathan nervøst, da han så jeg holdt øje hele tiden. Jeg måtte hellere fortælle dem det.

 

>>Dem var den landsby jeg levede i før. De mener, at jeg er en heks.<< forklarede jeg trist. Dmon lagde blidt en hånd på min skulder. Jeg smilte.

 

>>Men det er du altså ikke?<< spurgte de spørgende. Jeg rystede smilende på hovedet. Den ville de ikke godtage. Jeg smilte over dem. Jeg tog den lidt med ro, da jeg begyndte, at gå ned af stien. De fulgte stille efter.

 

>>Jeg kan noget andre ikke kan, og derfor mener de, at jeg skal brændes lige som min mor. Min far blev hængt på grund af, at han forsvarede min mor..<< uddybede jeg trist. Jeg  mærkede en tåre, men standsede den hurtigt. De nikked forstående. Jeg gik videre. De hviskede sammen. Jeg nynnede for mig selv. De skiftes til at kigge op på mig. Jeg fandt hytten. Jeg gik langsomt, efter at havde banket på. Her var mennesketomt. Men der var alt hvad jeg skulle bruge. Damon og Nathan satte sig ned på to ståstubber, der var stillet frem som stole. Jeg så mig rundt omkring. jeg fandt og bemærkede hemmelig gange. Jeg smilte lettet. De så forventningsfulde op på mig.

 

>>Hvad er der?<< spurgte jeg forvirret. De rødmede. Jeg hørte en brummen uden lige. Jeg fniste. De var bare sultne. Jeg fandt noget mad frem og begyndte på, at lave mad. Det blev noget kød og nogle grøntsager i en suppe. De så imponerede jud. Jeg rødmede. Maden var klar nu. Jeg øste mad op til dem i skåle og gav dem skeer, som de så forvirrede på.

 

>>Hvad er det?<< spurgte Nathan skeptisk. Jeg fniste. Havde de virkelig aldrig set en ske før? Jeg fandt te frem. Jeg gjorde det klart og rakte dem en kop hver, som de også så skeptisk og spørgende på. Jeg sukkede.

 

>>Det du holdt før er en ske, det er noget, man bruger til at spise med.. Det andet er te, det er noget, man drikker for at blive friskere.<< forklarede jeg med et skævt smil. Jeg demonstrede hvordan det fungerede. De nikkede og fandt hurtigt ud af systemet. Jeg smilte. De var lærenemme. Mørket faldt snart på. Der var tre senge. Jeg lukede døren og låste den med noget, der mindede om en lås. Jeg hoppede i nattøj. Jeg krøb ned i en af sengene og tog dynene langt op mod mit hoved. Jeg lukkede mine øjne. Jeg mærkede to par øjne se på mig med beundrende blikke. Jeg faldt i søvn med et smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...