Lykken.

Det handler om en piger og to drenge i et gammelt land. Pigen er ikke lige som alle de andre piger, hun har særlige evner. Det indser alle snart, og da bliver det farligt for Elenora, som pigen hedder, fordi folk tror hun er en heks, bare fordi hun kan mere end dem. Hun flygter og møder de to drenge der hurtigt tilbyder, at hjælpe hende. Men hvad skal 3 stille op mod en stædig, egoistisk og magisk troldkvinde? Overlever de? Hvad gør de for at overleve? Når de at slippe væk? Find ud af det og meget mere her.

0Likes
0Kommentarer
352Visninger
AA

24. Kapitel 23

Mélina's P.O.V

 

Jeg havde snakket det hele igennem med Elenora. Hun ville ikke være som mig. Hun havde droppet alt kontakt til mig. Jeg bebrejdede hende ikke noget. Jeg vidste godt, at jeg havde gjort livet svært for hende. Men hun var blevet stærkere af det. Hun havde fået uundværelige venner. Hun havde alt hvad hun havde brug for. Jeg har aldrig villet såre hende. Jeg forventede bare, at hun ville være lige som mig. Jeg ville ændre hende. Hvilket jeg ikke havde nogen ret til. Det havde jeg indset nu. Jeg havde givet slip på hende, fordi det var for hendes eget bedste. Hun havde det meget bedre uden mig.

 

Hun skulle have lov til at leve hende liv. Sammen med dem hun havde lyst til. Hun var min lille pige. Jeg er en enspænder. Jeg har været en dårlig mor. Jeg prøvede på, at skabe hende i mit eget billede. Da det ikke gik gav jeg hende til Célinda & Jonathan. De blev lykkelig. Men det kunne jeg ikke tåle. Jeg kunne ikke klare at andre skulle være lykkelige, når jeg ikke selv var det.

 

Jeg havde slået mig ned på et lille ukendt sted. Der kom aldrig nogen her. Så jeg havde stedet for mig selv. Hvilket jeg satte stor pris på, Jeg var ikke noget familie-menneske. Jeg kunne ikkke klare, at være sammen med så mange mennesker af gangen. Jeg havde dræbt nogen fra min egen familie af ren og skær af egoisme. Jeg ville have Elenora for mig selv, dengang. Nu havde jeg indset, at jeg kun behøvede mig selv. For når jeg var sammen med andre, endte jeg altid bare med at såre dem. Det ville jeg ikke længere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...