Lykken.

Det handler om en piger og to drenge i et gammelt land. Pigen er ikke lige som alle de andre piger, hun har særlige evner. Det indser alle snart, og da bliver det farligt for Elenora, som pigen hedder, fordi folk tror hun er en heks, bare fordi hun kan mere end dem. Hun flygter og møder de to drenge der hurtigt tilbyder, at hjælpe hende. Men hvad skal 3 stille op mod en stædig, egoistisk og magisk troldkvinde? Overlever de? Hvad gør de for at overleve? Når de at slippe væk? Find ud af det og meget mere her.

0Likes
0Kommentarer
337Visninger
AA

22. Kapitel 21

Nathan's P.O.V

 

Jeg vågnede da Damon forsigtigt ruskede i mig. Jeg kiggede op, men sagde ikke noget. Han faldt i søvn. Hvor typisk. Jeg kom til at smile. Han havde holdt vagt og nu var det så blevet min tur. Jeg så mig omkring. Der var ingen af dem, der var kommet ud endnu. Jeg så den anden vej, da jeg mærkede, at nogen kiggede på mig. En skikkelse. En kvinde kom gående hen imod mig. Hun satte sig forsigtigt ned ved siden af mig. Hun virkede bekendt.

 

>>Hvem er du?<< spurgte jeg forsigtigt og nysgerrigt. Hun lignede lidt Elenora, synes jeg. Mélina var mere mørk og mystisk i hendes opførelse. Måske var det her Célinda, Elenora's mor.

 

>>Jeg er Célinda. Elenora's mor eller moster.<< fortalte hun kort med et smil. Jeg fortalte hende hvem jeg selv er. Jeg præsenterer hende også for den sovende, Damon. Hun klukkede lidt af ham. Men en mere forstående slags latter.

 

>>Burde jeg gå ind og hjælpe hende? Eller kan hun klare det selv?<< spurgte jeg nysgerrigt og beskyttende. Jeg var i vildrede. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg følte mig nyttesløs.

 

>>Jeg tror, at vi bliver nødt til bare at vente, min ven. Elenora er stærk. Hun skal nok klare den. Hvis du er bekymret, kan jeg da lige gå ind og se efter?<< sagde hun beroligende og støttende. Jeg nikkede med et smil. Det måtte hun meget gerne. Jeg havde brug for at vide det. Hun forsvandt et øjeblik efter.

 

Jeg sad stille og ventede. Jeg holdt øje med Damon og landskabet. Damon sov dybt. Jeg fniste lidt af ham. Han lavede de sjoveste lyde, når han sov. Lidt senere kom hun ud. Hvad havde hun set? Hun se beklagende ud.

 

>>Hvad så du derinde? Hvordan har Elenora det?<< røg det nysgerrigt ud af mig. Hun smilte skævt over min direkte tone. Men jeg var vildt bekymret for hende. For hvad kunne Mélina ikke finde på?

 

>>De kæmper ikke længere. Elenra har det fint. Hun er bare rystet. Vi kan godt gå derind nu.<< fortalte hun roligt, men lidt nervøs på Elenora's vegne. Jeg forstod hende godt. Jeg vækkede Damon. Vi rejse os og gik derind. Hun sad helt bleg og anspændt på trappen. Jeg løb hen til hende. Hun græd ud hos min skulder og jeg trøstede hende det bedste jeg havde lært.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...