Lykken.

Det handler om en piger og to drenge i et gammelt land. Pigen er ikke lige som alle de andre piger, hun har særlige evner. Det indser alle snart, og da bliver det farligt for Elenora, som pigen hedder, fordi folk tror hun er en heks, bare fordi hun kan mere end dem. Hun flygter og møder de to drenge der hurtigt tilbyder, at hjælpe hende. Men hvad skal 3 stille op mod en stædig, egoistisk og magisk troldkvinde? Overlever de? Hvad gør de for at overleve? Når de at slippe væk? Find ud af det og meget mere her.

0Likes
0Kommentarer
353Visninger
AA

21. Kapitel 20

Damon's P.O.V

 

Jeg vågnede ved lyden af fodtrin og snak. Hvilket var mærkeligt taget i betragtning af, at Mélina havde fanget både mig og Nathan. Nathan sov stadig. Jeg kunne høre Elenora's blide stemme ude foran cellen. Hun snakkede med Mélina og en af de mange vagter. Jeg tog nøglerne fra den ene vagt. Han sov. Han ville ikke opdage noget. Jeg vækkede forsigtigt Nathan. Han lukkede overrasket øjnene op. Jeg bad ham om at tie stille. Han nikkede fostående. Jeg låste døren forsigtigt op. Jeg bad ham om at følge efter mig. Nathan kom til at lukke lidt for hårdt i. Jeg så irreteret på ham. Han mimede undskyld.

 

Jeg gik lidt længere ind i bygningen. Nathan fulgte lydløst efter mig. Dér så jeg hende. Mélina havde bundet hende fast til væggen. Hun sagde ikke noget. Hun ville bare have, at vi skulle overleve. Nathan fik også øje på hende. Han kom til at gispe. Hun var iført en gammel kjole og fastbundet. Mélina så i vores retning. Det gjorde Elenora vred. Hun fik brudt sig fri af rebene og håndjernene. Hun sprang på hende. Hun holdt hende fast og havde en kniv pegende mod hendes strube. Mélina gispede nu.

 

>>Du får dem ikke. Ét ord og du er færdig.<< sagde hun bestemt. Hun sendte mig et blik, der sagde 'flygt. Tag Nathan med dig'. Jeg nikkede forstående. Jeg greb fat i Nathan og førte ham sikkert ud af bygningen. Vi satte os ned.

 

Det sneede her. Det ligne et vinterparadis. Nathan så forfærdelig ud. Han ville være inde ved hende. Det stod tydeligt bag smerten i hans øjne. Jeg sagde ikke noget, men hjalp ham bare med ikke, at gå derind. Elenora vidste godt, hvad hun havde gang i. Hun havde trænet til det hele hendes liv. Vi sad bare og nød stilheden. Nathan faldt i søvn. Jeg lod ham sove, så kunne jeg holde vagt imens.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...