Lykken.

Det handler om en piger og to drenge i et gammelt land. Pigen er ikke lige som alle de andre piger, hun har særlige evner. Det indser alle snart, og da bliver det farligt for Elenora, som pigen hedder, fordi folk tror hun er en heks, bare fordi hun kan mere end dem. Hun flygter og møder de to drenge der hurtigt tilbyder, at hjælpe hende. Men hvad skal 3 stille op mod en stædig, egoistisk og magisk troldkvinde? Overlever de? Hvad gør de for at overleve? Når de at slippe væk? Find ud af det og meget mere her.

0Likes
0Kommentarer
350Visninger
AA

15. Kapitel 14

Elenora's P.O.V

 

Jeg havde siddet herude i lang tid. Det havde regnet. Solen havde skinnet. Det var som mit humør. Jeg havde grædt. Jeg havde smilet. Og nu vidste jeg, hvad jeg måtte gøre. Jeg havde snakket med Ritch. Hun havde forstået mig fuldt ud. Jeg havde smilet og nusset hendes små lyderøde fjer. Hun nød nusseriet og mit selskab sagde hun. Jeg smilte over hende.

 

Jeg gik ind i hytten igen. De var begge faldet i søvn. Damon var faldet i søvn op af døren. Han havde nok holdt Nathan tilbage. Jeg smilte taknemmeligt. Damon havde forstået mig. Han vidste, at jeg havde haft brug for, at være alene. Jeg bar ham i seng og trak dynen over ham. Han smilte fredfyldt med lukkede øjne. Jeg kyssede ham blidt på panden. Han rynkede brynene, inden han vendte sig om. Jeg fniste. Nathan derimod var nået i seng, inden trætheden overvandt ham. Han så så nuttet ud. Han smilte venligt med lukkede øjne. Jeg kyssede blidt og forsigtigt hans kind. Han smilte tilfredst. Jeg fniste, inden jeg selv gik i seng.  

 

Jeg havde fået min natkjole på. Den mindede mig om min barndom. Eller nærmere manglen på den. Jeg havde mistet mine 'forældre', da jeg var helt lille. Det havde modnet mig og gjorde, at jeg var meget ansvarsbevidst. Jeg var blevet voksen meget hurtigere end de fleste andre på min alder.

 

Der var mange regler, dengang jeg var lille. Jeg sukkede utilfreds. Jeg rettede det hurtigt til taknemmelighed, fordi de havde taget sig af mig, da ingen andre ville. Min rigtige mor kunne sige hvad hun ville. Men Célinda & Jonathan havde været de eneste forældre jeg havde haft gennem lang tid. Jeg vidste ikke hvad Mélina ville med mig, men jeg havde bange anelser. med den tanke faldt jeg i en dyb søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...