Lykken.

Det handler om en piger og to drenge i et gammelt land. Pigen er ikke lige som alle de andre piger, hun har særlige evner. Det indser alle snart, og da bliver det farligt for Elenora, som pigen hedder, fordi folk tror hun er en heks, bare fordi hun kan mere end dem. Hun flygter og møder de to drenge der hurtigt tilbyder, at hjælpe hende. Men hvad skal 3 stille op mod en stædig, egoistisk og magisk troldkvinde? Overlever de? Hvad gør de for at overleve? Når de at slippe væk? Find ud af det og meget mere her.

0Likes
0Kommentarer
348Visninger
AA

2. Kapitel 1

Elenora's P.O.V

 

Jeg så mig om. Der var for mange mennesker. Jeg gemte mig i skyggerne. Heldigvis havde jeg stadig min kåbe på. Den skjulte mit ansigt og alt andet. Ingen ville kunne genkende mig lige med det samme. Jeg listede mig ud fra slottet. Jeg løb alt hvad jeg kunne. Jeg stoppede ikke før jeg nåede mit midlertidige skjulested. Hvorfor var jeg så jagtet? Jo, jeg var en 'heks'. Eller de mente alle andre i landsbyen, bare fordi jeg kunne noget de ikke selv kunne. Fra jeg var lille pige, havde jeg haft evnerne til, at heldbrede andre. Men også meget mere. Jeg kunne klare mig selv. Jeg behøvede ikke hjælp fra andre, jeg havde levet mit liv alene. Jeg var forældreløs. Min mor var blevet brændt og min far var blevet hængt i sin tid. Jeg kunne mærke tårene.

 

Jeg trak hætten ned. Jeg bukkede mig ned mod åen. jeg tog noget vand og drak. men resten pjaskede jeg i hovedet. Jeg så mig forsigtigt omkring. Der var ingen andre. Lettelsen ramte mig som en flyvende fonemmelse. Jeg gik ind i den gamle mølle. Her var jeg i sikkerhed. Der kom aldrig nogen her. Sagnene sagde, at stedet var hjemsøgt. Sikke noget sludder. Jeg tog kåben. Jeg havde en kjole på. En kjole med små mønstre og mange små detaljer, som jeg selv havde lavet. Jeg pakkede mine ting ud. Nu var det ikke fordi jeg havde mange ting. Jeg havde bare lidt mad, tøj, penge og det mest nødvendige. Jeg havde ikke så mange ting, da jeg aldrig havde haft et hjem før. Jeg flygtede fra sted til sted. 

 

Jeg satte mig ned på en pude og lagde planer. Det burde være muligt, at finde et hjem med de ting jeg skulle bruge. Jeg fandt mit kort frem. Der skulle være en forladt hytte og en skov lidt længere væk herfra. Mørket fsldt snart på. Jeg pakkede mine ting lidt væk, så det kun var mig, der vidste hvor det lå henne. Jeg lagde mig ned i noget hø med en pude og et lille tæppe. Jeg lukkede mine øjne i. Der lød beroligende lyde rundt omkring mig. Jeg faldt i en dyb søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...