Little Miss Perfect {Justin Bieber}

Cindy Hawkins er ung, smuk, model, og single. Det vil hendes veninde, Laura, lave om på, men det er Cindy ikke så meget for. Siden hendes ekskæreste forlod hende efter halvandet års forhold, har hun forhold sig single og fokuseret på sin modelkarriere. Men Laura er ligeglad; hun lokker med blinddates og store fester, men Cindy siger stadig nej. Hvad kan få hende til at skifte mening, specielt når en kendt popstjerne endelig bliver single igen, og også er ven med Laura. Hvad sker der, når han forelsker sig i de ting, han får fortalt af veninden om Cindy, men hun ikke vil møde ham? Kan Laura få hende overtalt til bare en enkelt blinddate med ham? Og vil der opstå gnister eller skal dates bare overstås hurtigst muligt? Kan Cindy leve op til hans forventninger og Lauras timelange taler om hende?

222Likes
181Kommentarer
20356Visninger
AA

10. Laura & Cindy's synsvinkel


*Laura's synsvinkel*

"Nå..." sagde jeg og smilede stort, da Cindy trådte ind af døren og satte sine sko i gangen. "Hvordan gik det så?" Cindy smilede stort til mig, og jeg fulgte nysgerrigt efter hende, da hun gik ind i stuen og satte sig i sofaen.

"Vi var ude og springe bungeejump!" jublede hun, og jeg trak benene op i sofaen og satte mig til rette. Jeg vidste godt, at Cindy ville fortælle mig alle detaljer, og at det kunne blive tæt på en heldagsfortælling. "Efter det var vi ude og stå på jetski, og om aftenen så vi solnedgang på stranden"

"Lavede i noget?" spurgte jeg, da jeg godt kunne se på hende, at hun var mere end glad for daten. I går, inden hun skulle af sted, havde hun været en ret så negativ om at skulle ud med Justin, og nu strålede hun nærmest som en lille sol.

"Hvis du mener..." sagde hun og rødmede. "Så ja"

"Seriøst?!" hvinede jeg, og hun nikkede langsomt. "Oh my god, Cindy!"

"Det havde ikke været meningen" forsvarede hun sig og pillede ved sine negle. "Han drak mig fuld i iste med vodka, og du kender mig, når jeg er fuld... Vi gjorde det ude i vandet"

"Cindy, din frække tøs!" grinede jeg og skubbede lidt til hende. "Hvad så; er du helt forelsket i ham nu eller hvad?"

"Nej" sagde hun og bed sig i læben. "Jeg ville ikke have været sammen med ham, hvis jeg ikke havde været fuld. Det var en fejl at gøre det så hurtigt, men det brød ligesom en irriteret stemning mellem os. Han er ikke så slem, som jeg troede"

"Hvad sagde jeg"

"Han overraskede mig meget, da han vidste, at jeg både kunne lide spænding og romantik" snakkede hun videre, og jeg smilede - velvidende om mine forslag til Justin. "Det er jo ikke ligefrem de fleste piger, der tør hoppe i elastik og sejle jetski"

"Måske kender han dig bedre, end du tror" mumlede jeg for mig selv, og hun nikkede kort.

"Hvad skal jeg gøre med Oliver?"

"Oliver?"

"Der er blevet skrevet endnu en artikel om Justin og jeg, og der stod, at Oliver var her i går"

"Han var her, ja"

"Hvad ville han?"

"Se dig, selvfølgelig" sagde jeg og bed mig i læben.

"Blev han sur over noget?" spurgte Cindy, og jeg sukkede.

"Jeg fortalte han, at du hang ud med en ven, men han troede ikke på mig..."

"Hvad så?"

"Han truede mig og blev sur, da han nok godt vidste, at det var Justin"

"For satan da" brokkede hun sig og bed sig i læben. "Hvad skal jeg gøre?"

"Slå op med ham"

"Vi er jo sådan set ikke kærester, Laus" grinede hun, og jeg slog mig selv for panden.

"Men sig, at det ikke går" foreslog jeg, og hun lagde hovedet lidt på skrå. Jeg kendte Cindy, og hun hadede at gøre andre mennesker kede af det. Hun var alt for sød og kærlig, til at kunne gøre sådan ved andre mennesker.

"Men han bliver rigtig såret jo..."

"I har været ude én gang" stemte jeg imod, og hun nikkede forstående.  "Du kan ikke altid gøre alle glade, søde"

"Det ved jeg godt, men Oliver..."

"Kan du lige Justin?"

"Ja...?"

"Kan du lide Oliver?"

"Ikke på samme måde" Hun vred sig i sofaen og rynkede brynene. "Du har ret; jeg burde skrive til Oliver"

"Imens inviterer jeg Justin over"

"Behøves ikke" smilede hun og rejste sig. "Han kommer i aften"

 

* * *

 

*Cindy's synsvinkel*

"Justin er her!" annoncerede Laura, efter nærmest at have kravlet ud af vinduet. Jeg fór op fra sofaen, smed min bog på bordet og spænede ud i opgangen. Jeg kunne tydeligt høre Justin på vej på af trappen. Jeg sprang hurtigt ned af trapperne, indtil jeg kunne se ham. Jeg ville lyve, hvis jeg ikke glædede mig til en aften i hans og Lauras selskab. Jeg ville gerne vide, om stemningen ville blive akavet, siden de to jo nærmest var bedste venner. Da jeg så Justin foran mig, sprang jeg i armene på ham. Heldigvis greb han mig, hev mig ind til sig og pressede sine læber mod mine. Hans hænder under min numse holdt mig oppe, mens jeg begravede mine hænder i hans hår og min tunge i hans mund. Det lød ret overfaldsagtigt, men det var ret intenst. Få sekunder efter - da vi måske havde fået nok for denne gang - satte han mig ned på gulvet igen og slap mig.

"Hej" smilede jeg og mærkede sommerfuglene i min mave. Hvordan kunne jeg benægte, at jeg ikke havde en smule følelser for den fyr?

"Hej" åndede han og smilede. "Glad for at se mig?"

"Mere end du aner"

"Skal jeg tro på det?"

"Egentlig ikke" grinede jeg og kyssede ham igen. "Kom" Jeg tog hans hånd, flettede mine fingre ind mellem hans og trak ham med de to etager op, der var til lejligheden. Heldigvis havde jeg ladet døren stå lidt på klem, så vi kunne komme ind.

"Hey" hilste Justin og satte sine sko i gangen. Jeg var allerede barfodet, så jeg behøvede ikke at smide mine sko eller noget.

"Hej!" råbte Laura fra stuen, selvom hun bare kunne have talt normalt. Så langt var der heller ikke fra gangen til stuen. Justin hængte sin trøje på en af knagerne, og sekundet efter skubbede han mig mod hoveddøren. Hans læber omsluttede mine, mens hans hænder lagde sig på min numse. Jeg lod hans tunge bryde gennem mine læbers mure og gøre min egen selskab. "Det kan godt være, jeg ikke kan se jer, men jeg er ikke døv!" Et grin banede sig vej op gennem min hals, og jeg måtte afbryde kysset.

"Ups" smilede Justin og lagde hånden om min nakke. Han kyssede mig hurtigt, inden han smuttede ind i stuen til Laura. Jeg tog en dyb indånding, inden jeg gjorde dem selskab ved at sætte mig på armlænet ved siden af Justin. Jeg havde vel en ting med at sidde på armlænet i stedet for i selve sofaen.

"Justin, hjælper du med aftensmaden?" spurgte Laura og så på sin mobil. "Så henter jeg noget is nogle gader væk" Hun rejste sig og tog en trøje over armene, der

"Aftale" smilede han og så på mig. "Hvad skal vi lave?"

"Lasagne" smilede jeg og lagde hovedet på skrå. "Kan du finde ud af det?"

"Spørger du mig seriøst, om jeg kan finde ud af at lave lasagne?" spurgte han og lænede sig lidt ind mod mig. Jeg nikkede med et kæmpe smil om munden.

"Jeg går nu!" råbte Laura.

"Ben & Jerry's?"

"Hvis jeg ikke finder andet"

"Jeg dræber dig, hvis det ikke blive B&J's" råbte jeg kærligt, og hun smækkede døren, efter hun havde råbt et eller andet igen. "Nå, men skal vi lave mad?"

"Dig, lave mad?" grinede Justin og modtog et kærlig klask på overarmen. Han fulgte grinende efter mig ud i køkkenet, hvor jeg rodede køkkenskabe, skuffer og køleskabet igennem for ting, de havde brug for.

"Pastaplader, mælk, krydderier, løg, tomatsauce, revet ost; hvad mangler vi?"

"Kød måske" grinede Justin, og jeg kunne have slået mig for panden. Det var ikke fordi jeg havde verdens bedste kulinariske evner i et køkken, og selvfølgelig skulle jeg være så dum at glemme kødet. Super flot, Cindy! Skide godt. Mental ironisk klapsalve til mig selv...

"Hvad hvis jeg var vegetar?" spurgte jeg vedholdende, mens jeg tog kødet ud af køleskabet. Justin lænede sig overbærende op ad køkkenbordet og bed sig i læben, mens han smilede. Fuck...

"Det er du ikke"

"Næh" sagde jeg og pakkede kødet ud. "Men det ville være sjovt, hvis jeg var"

"Meget" smilede han og trak en gryde frem fra skabet. Vent, hvordan vidste han, at de var dernede? Så kom jeg i tanke om, at han havde været her sådan ret mange gange før, og så gav det mening. Hvorfor skulle jeg gøre sådan nogen underlige ting omkring ham og opføre mig endnu dummere? Han kom lidt olie i gryden, hvorefter jeg ploppede - ja, jeg ploppede - kædet ned i, hvorefter jeg begyndte at hakke løg. Justin rørte i kødet, mens han stod og holdt øje med mig.

"Noget du vil, Bieber?" spurgte jeg og hældte de hakkede løg i gryden, der med det samme sydede helt vildt.

"Vil du noget?" gav han igen og pegede på mig med grydeskeen, han rørte rundt med.

"Hold skeen for dig selv" smilede jeg og lagde hagen op på hans skulder, kun lige med nød og næppe. Han var lidt - okay, måske lidt mere end lidt - højere end mig, så det var ikke ligefrem nemt. Derfor fjernede jeg hurtigt min hage og dukkede i stedet op under hans arm og så op på ham. "Går det godt?"

"Ja"

"Jeg vidste ikke, du kunne lave mad" Han lagde den arm, han ikke brugte til at røre rundt i maden med, rundt om livet på mig og nussede min side, hvor min bluse var gledet en smule op og viste lidt bar hud.

"Jeg vidste ikke, du kunne være så flabet" hviskede han og kyssede mig på halsen - der hvor han den foregående aften havde lavet et sugemærke. Laura havde godt nok sendte det stjålne blikke, men havde ikke kommenteret på det.

"Det er kun på grund af dig" smilede jeg, selvom han ikke kunne se mit ansigt.

"Sikkert" fnøs han, mens hans læber kærtegnede det følsomme hud på min blottede hans. Jeg prøvede at koncentrere mig om at komme tomatsaucen oven i kødet, men jeg kunne godt se på mine rystende hænder og besværede åndedræt, at det ville blive noget af en kamp.

"Kan du ikke finde et fad og begyndte at anrette pladerne?" spurgte jeg Justin, selvom jeg aller mest ønskede, at han ville blive stående og holde om mig. "Dernede" Justin åbnede det skab, jeg pegede på og tog et gennemsigtigt fad ud. "Perfekt" Han begyndte at ordne pladerne, mens jeg prøvede at få mit besværede åndedræt under nogenlunde kontrol, mens jeg blandede krydderier i kødsovsen. Til sidst kom jeg en smule mælk i, og så var den klar til at komme over pladerne. Da vi havde fået blandet de forskellige lag med pasta og kødsovs, toppede vi lasagnen med ost og kom den i ovnen.

"Sådan" smilede Justin og smed grydelapperne på køkkenbordet. "Det var da ment nok, ikk'?"

"Jeg brokker mig ikke" sagde jeg og hoppede op på køkkenbordet. Jeg greb om æggeuret og satte timeren på en halv time.

"Hvor længe skal den være i ovnen?"

"Halv time"

"Er Laura ikke kommet tilbage endnu?"

"Næh..."

"Så lang tid kan det da heller ikke tage at købe is" sagde han og så på sit ur.

"Måske har hun mødt nogen på vejen" mumlede jeg. Justin nev mig blidt i siden og begyndte at kilde mig, og selvfølgelig skulle jeg skrige og hvine højt. Han fik mig ned på gulvet, hvor han sad overskrævs på mig, mens han kildede mig. "Justin!"

"Du er ret så kilden, hva'?" grinede han, og med det samme gik hoveddøren op. Jeg lå med hovedet ude i gangen, så jeg kunne se hoveddøren.

"Laura" smilede jeg, men smilet forsvandt hurtigt igen. Ved hendes side stod Oliver, og han så ikke glad ud. Fuck. 

 

 

 

//A.N. Undskyld tusinde gange for min langsomhed med at udgive og et måske ikke så spændende kapitel. Jeg har haft travlt de seneste par dage, så jeg har ikke haft tid til at skrive. Jeg vil prøve at opdatere oftere, men jeg kan intet love.

Hvis I vil kan I tjekke min seneste mumble ud, der handler om den nye titel til en ny historie, som jeg skriver sammen med Frederikke! Glæd jer! :D

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...