Little Miss Perfect {Justin Bieber}

Cindy Hawkins er ung, smuk, model, og single. Det vil hendes veninde, Laura, lave om på, men det er Cindy ikke så meget for. Siden hendes ekskæreste forlod hende efter halvandet års forhold, har hun forhold sig single og fokuseret på sin modelkarriere. Men Laura er ligeglad; hun lokker med blinddates og store fester, men Cindy siger stadig nej. Hvad kan få hende til at skifte mening, specielt når en kendt popstjerne endelig bliver single igen, og også er ven med Laura. Hvad sker der, når han forelsker sig i de ting, han får fortalt af veninden om Cindy, men hun ikke vil møde ham? Kan Laura få hende overtalt til bare en enkelt blinddate med ham? Og vil der opstå gnister eller skal dates bare overstås hurtigst muligt? Kan Cindy leve op til hans forventninger og Lauras timelange taler om hende?

222Likes
181Kommentarer
20193Visninger
AA

7. Justin's synsvinkel


Jeg dyttede tre gange i hornet for at lade Cindy vide, at jeg holdt foran lejlighedskomplekset. Vinduet til deres stue stod åbent, så jeg håbede på, at hun forstod, det var til hende. Hende... Jeg havde hele morgenen tænkt på hende. Hendes smilehuller i kinderne, hendes søde smil og hendes fantastiske blå øjne. Der var bare noget ved hende, jeg ikke kunne glemme. Siden Laura havde snakket om hende den aften, jeg havde fortalt hende om mit brud med Selena, havde jeg ikke kunne tænke på andre piger. Hverken Selena, Bella eller nogen anden. God nok prøvede Bella konstant at få kontakt til mig, men jeg afviste hende og udsatte aftaler. Jeg måtte gøre det forbi snart... Jeg kastede et blik op mod vinduet, hvor jeg så Laura stikke hovedet ud, hvorefter hun forsvandt ind igen. Nogle sekunder efter kom Cindy ud af døren, og jeg smilede stort til hende. Hun var klædt i en sort top med en halvgennemsigtig militærskjorte med nitter på ud over, sorte shorts og converse med matchende mønster som skjorten. Hendes hår hang løst og let bølget omkring hendes ansigt. Alt i alt så hun brændende godt ud!

"Hey" hilste jeg, da jeg var kommet ud af bilen. Skulle jeg give hende et kram?

"Hej" smilede hun sit søde smil og tog initiativ til at kram. Taknemmelig over at have undgået en akavet situation lagde jeg forsigtigt armene om hende.

"Klar?" spurgte jeg glad og ledte hende om til passagesiden.

"Jada" sagde hun roligt, men der lå en skjult optimisme i hendes stemme. med et smil åbnede jeg døren for hende og lukkede den igen, da hun havde sat sig ind. "Hvor skal vi hen?"

"Vi skal springe i bungeejump" sagde jeg ærligt. Et stort smil bredte sig på hendes læber og stod i stærk kontrast til hendes forsigtige smil før.

"Skal vi?!" nærmest skreg hun og greb min arm. Det var som et elektrisk stød, da hun rørte ved mig. Ikke på en ubehagelig måde eller noget. Jeg skævede til hende med et skævt smil som svar. "Oh my god!" Hun slap min arm igen, og det var, som om hun havde brændt mig. Blodet i mine årer syntes at løbe hurtigere rundt end ellers. Var det den effekt, hun havde på mig?

"Vildt" sagde hun, og jeg drejede ned af en sidevej til hovedgaden.

"Så ham Oliver tog dig med i en børnehave" sagde jeg sådan lidt henkastet. Cindy nikkede bare, mens hun betragtede en masse gamle lagerbygninger passere udenfor vinduet.

"Og du tager mig på bungeejump" sagde hun med et lille listigt smil krusende i mundvigen.

"Ja" sagde jeg og forsøgte at holde øjnene på vejen, hvilket ikke var den nemmeste opgave. Hun var så vidunderligt smuk! Ingen overraskelse at hun var model. Men ifølge Laura var hun ikke kun smuk udenpå, men også indeni.

"Hvorfor?"

"Hvorfor hvad?"

"Hvorfor nævnte du Oliver?" spurgte hun og så forundret på mig. "Jaloux?"

"Han er ikke god for dig"

"Det har jeg snart hørt fra alle omkring mig" mumlede hun og lagde armene over kors. "Hvis det her er den 'sådan får du en god første date'-taktik du normalt bruger, kan du godt glemme det" Hun så mut ud af vinduet, mens vi nu ræsede igennem et stort, grønt område.

"Jeg..." skulle jeg til at brokke mig, men hendes isblå øjne fik mig til at lukke munden igen. Der blev stille i nogle sekunder, så jeg tændte for radioen. I samme sekund så vi begge på hinanden, da introen til 'As Long As You Love Me' netop begyndte. Et smil bredte sig igen på hendes læber, og da min stemme lød gennem højtalerne, blandede den sig med hendes. Laura havde ikke sagt noget om, at Cindy også kunne synge.

"Jeg vidste ikke, du hørte min musik" overdøvede jeg den høje musik, og hun skruede lidt ned.

"Det er meget, du ikke ved om mig"

"Ditto" nikkede jeg, og hun så på mig med sammenknebne øjne. Så skar hun en grimasse og satte sig ordentlig op i sædet.

"Random facts på tre" sagde hun, og jeg nikkede kort.

"En..."

"To..."

"Jeg hedder Drew til mellemnavn"

"Jeg havde bøjle, da jeg var 14"

"Jeg er fra Canada"

"Jeg er faktisk ikke bange for slanger, selvom jeg er pige"

"Jeg har haft en slange som kæledyr"

"Jeg hader myg"

"Også her"

"Jeg er ikke farvet blond - jeg blev født med blond hår"

"Jeg elsker biler"

"Biler sig mig ingenting"

"Mine forældre er skilt"

"Jeg kender ikke min far"

"Kender du ikke din far?" spurgte jeg målløs og glemte helt at komme med et nyt fact.

"Nope" sagde hun og rystede på hovedet. "Han forlod min mor, inden jeg blev født. Alt jeg har set, er billeder"

"Wow..."

"Søskende?" spurgte hun og lagde hovedet tilbage på nakkestøtten.

"To halvsøskende; Jazmyn og Jaxon" svarede jeg og drejede ned mod havnen. Vi var der snart. "Dig?"

"Ikke hvad jeg ved af" sagde hun. "Altså; Laura er som den søster, jeg aldrig fik, og hun og min mor klinger skide godt"

"Dejligt" sagde jeg og parkerede bilen. "Så er vi her" Hurtigt var jeg ude af bilen for at åbne døren for hende.

"Gentleman" grinede hun og så sig om. "Hvor skal vi...?" Hun nåede ikke at gøre sætningen færdig, for i samme sekund drejede vi rundt om en gammel lagerbygning, og en kæmpehøj kran tårnede sig højt op mod himlen foran os.

"Her" sagde jeg til hendes ufærdiggjorte spørgsmål og grinede over endes reaktion. Hun var jo helt målløs. "Klar?"

 

* * *

 

Det var det vildeste sus, der gik igennem en, da man hoppede ud over kanten. Jeg hoppede først - ordre fra Cindy - og Cindy så på fra jorden imens. Dog kunne hun ikke holde sig i ro, så hun stod og trippede. Da jeg endelig lå på madrassen, kom hun hen til mig.
"Hvor ser det vildt ud!" hvinede hun og satte sig på madrassen ved siden af mig.

"Det er også mega vildt!" kom det fra mig lige så begejstret.

"Bedste date ever!"

"Virkelig?" spurgte jeg og satte mig op.

"Virkelig" nikkede hun, skubber mig ned i madrassen igen og gik over til instruktøren, der skulle hjælpe hende deroppe. Mens jeg betragtede hende blive hejst op i kranen, kunne jeg ikke lade være med at smile. Bedste date ever, huh? Hun vinkede til mig, inden hun stillede sig ud til kanten, og tre sekunder efter skar hendes skrig igennem luften. Skriget blev til hvinende jubel, som blev til en masse ord, jeg dog ikke kunne tyde.

"Justin!" skreg hun, mens hun blev hejst ned. Da hun lå på madrassen, smed jeg mig ned ved siden af hende.

"Hvad så?"

"Seriøst: bedste date ever" gentog hun, og jeg måtte ligne den sygeste klovn, som jeg sad der og smilede over hele hovedet.

"Og den er ikke engang slut endnu" sagde jeg, og hun gjorde store øjne. "Hvad skal vi?" spurgte hun, netop som instruktørerne kom hen for at tage selerne af os.

"Skal vi ikke lave det være en overraskelse?" Jeg vendte ryggen til hende, mens jeg fik taget min sele af. Jeg kunne høre hende brokke sig, men jeg grinede bare af hende.

"Jeg tog fejl af dig, Justin" sagde hun, da vi sad i bilen igen. Hendes hår sad en smule rodet i hestehalen, men hun så stadig utrolig godt ud. Jeg ventede med at starte bilen, lagde hovedet mod hovedstøtten og så på hende. "Da Laurs første gang fortalte mig om dig, troede jeg, at du var en popstjernenar, der ikke tænkte på andet end penge og piger" Avs, den sved.

"Men...?"

"Men det er du ikke"

"Hvad får dig til at tro det?" spurgte jeg med et drillende smil og drejede nøglen.

"Du virker ikke sådan" sagde hun, som om det var så simpelt.

"Hvad hvis jeg er sådan?"

"Spild af lækker fyr" sagde hun og så ud af vinduet, så jeg ikke kunne se hendes ansigt. Hvad?! Uden videre startede jeg bilen og ræsede væk fra havnen. Det første stykke tid sagde vi ikke noget, men da jeg tændte radioen, mens vi kørte ud mod vandet, sang vi begge højt med. Vi havde været utroligt heldige med vejret, for solen skinnede fra en skyfri himmel over os, og det blæste svagt. Perfekt vejr til at være på stranden i.

”Synes du, jeg er lækker?” spurgte jeg og skævede til hende. Hun rømmede sig og sank sammen i sædet, mens jeg parkerede bilen på strandens parkeringsplads.

”Jeg har altså ikke noget badetøj med, Justin” sagde hun i stedet for at svare på mit spørgsmål.

”Det er lige meget” sagde jeg og steg ud. Igen var jeg ovre ved hendes dør, og jeg kunne se varmen stige til hendes kinder, som hun passerede mig. ”Det tager jeg som et ja”

”Kom du ikke for godt i gang” mumlede hun og så sig omkring. ”Vi er på en strand, men jeg har ikke brug for badetøj; jeg håber ikke, du forventer, at jeg bader nøgen”

”Ingen nøgenbadning” rystede jeg på hovedet og rakte hende min hånd. Hun tog den og fulgte efter mig, da jeg gik hen til et lille bådhus. Hendes hånd i min var varm og betryggende. Hun var her – selvom hun nok ikke ville. Gad vide om Laura havde tvunget hende?

”Hvad skal vi så?” Hun så sig omkring, mens jeg gik hen mod en kasse med redningsveste.

”Nysgerrig?” drillede jeg hende og trak en blå redningsvest op.

”Skal vi sejle?”

”På en måde”

”På en båd?”

”Nej” sagde jeg og gav hende elevatorblikket. ”Måske skulle du tage skoene og skjorten af. Uden ord gjorde hun, hvad jeg sagde, og jeg gav hende vesten på. Jeg smed mine sko, inden jeg selv tog en på og gik hen til en tavle med nøgler. Hurtigt fangede jeg de to nøgler, jeg skulle bruge og vendte tilbage til Cindy, der stod og pillede ved vesten.

”Hvad skal vi?” spurgte hun, og jeg tog den ene nøgle i lommen.

”Vi skal ud på de her babies” grinede jeg og fjernede presenningen fra en rød vandscooter og derefter fra en blå. Cindy kunne ikke stå stille, så hun hoppede op af glæde, mens jeg trak den blå ud af garagen. ”Først kører du bag på mig, og så kan du sejle din egen bag efter”

”Fint med mig” sagde hun og rørte ved den røde.

”Det er Sophie” sagde jeg, og hun så på mig med et spørgende udtryk. ”Ja, jeg giver dem navne”

”Og det er…?” spurgte hun og hentydede til den blå.

”Bob” sagde jeg uden så meget som at fortrække en mine.

”Bob?” spurgte hun med et grin. Jeg gjorde et kort nik, og hun brød ud i et stort grin. ”Det er for sjov, ikke?”

”Ligner jeg en, der siger det for sjov?” spurgte jeg, stadig med stoneface.

”Nej…” sagde hun og bed sig i læben.

”Nå; skal vi så se hvad denne basse kan udrette?” spurgte jeg, og endnu engang trippede hun på stedet af spænding. Vi kørte scooteren helt ud til vandkanten, og jeg hoppede op på scooteren, inden jeg hjalp Cindy op på scooteren også. Hun lagde armene om mig, jeg gassede op. ”Klar?”

 

 

//A.N. Det kan godt være, at jeg havde sagt, at jeg først ville udgive den 20., men jeg har internetadgang, plus et helt kapitel, som er lig med et kapitel direkte ud til jer. Og hvem ved; måske kommer der endnu et kapitel snart ;)

Jeg håber, I kan lide kapitlet. Hvis I kan, kan I jo trykke på den lille, fine grønne knap :)

Kyss!<3

Ps. Jeg undskylder for eventuelle stavefejl, da kapitlet er skrevet på min mobil og jeg er alt for doven til at rette det igennem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...