Little Miss Perfect {Justin Bieber}

Cindy Hawkins er ung, smuk, model, og single. Det vil hendes veninde, Laura, lave om på, men det er Cindy ikke så meget for. Siden hendes ekskæreste forlod hende efter halvandet års forhold, har hun forhold sig single og fokuseret på sin modelkarriere. Men Laura er ligeglad; hun lokker med blinddates og store fester, men Cindy siger stadig nej. Hvad kan få hende til at skifte mening, specielt når en kendt popstjerne endelig bliver single igen, og også er ven med Laura. Hvad sker der, når han forelsker sig i de ting, han får fortalt af veninden om Cindy, men hun ikke vil møde ham? Kan Laura få hende overtalt til bare en enkelt blinddate med ham? Og vil der opstå gnister eller skal dates bare overstås hurtigst muligt? Kan Cindy leve op til hans forventninger og Lauras timelange taler om hende?

222Likes
181Kommentarer
20192Visninger
AA

8. Cindy's synsvinkel


Justin inviterede mig rent faktisk ud! Det overraskede mig meget, at han rent faktisk gjorde det. I første omgang havde jeg bare ment det som en joke, så ville jeg lade som om, jeg tog på date med Justin for at gøre Oliver jaloux og drille Laura, men han mente det rent faktisk. Han havde rent faktisk inviteret mig ud på en ordentligt date, med en ordentlig invitation og det hele. Laura var helt målløs, da jeg fortalte hende det. Først havde jeg jo bare joket med hende, men nu forstod hun.

"Det går altså ikke" brokkede hun sig, da jeg havde taget min fjerde top på, og hun studerede mig med hænderne i siden med spidsede læber. Jeg var iført nogle sorte, korte shorts, en pink top og nogle sorte Converse. Mit hår sad stadig i en knold, og jeg blev mere og mere stresset, for hvert sekund der gik. "Prøv den her" Hun kastede en skjorte halvgennemsigtig skjorte hen til mig med militærprint på, og jeg tog en sort top på indenunder.

"Bedre?" spurgte jeg, og hun nikkede langsomt.

"Med de lave Converse med samme print" sagde hun og fandt dem på to sekunder inde i mit skab. Selvom det var mig, der skulle 'på date', gik Laura mere op i mit outfit end jeg selv. Ikke fordi jeg ikke gad, men daten betød som sådan ikke noget for mig. Mens jeg stod og tænkte på Justin, gav Laura mig sko på. Jeg var utrolig fraværende her til morgen, for jeg kunne slet ikke forstå, hvad jeg havde rodet mig ud i. Hvis pressen havde biller af mig sammen med Oliver fra vores date, og så fik billeder af Justin og jeg sammen, ville de skabe forfærdelige rygter. Det måtte ikke ske! Det kunne ødelægge min kontrakt - det kunne ødelægge hele mit ry.

"Hvad med mit hår?" spurgte jeg og slog opgivende ud med armene. Jeg følte hverken for at sætte det op, eller lade det hænge løst.

"Løst" bestemte Laura sig og tog elastikken ud, netop som vi hørte et horn dytte udenfor. "Mon ikke det er prins Charming?" Jeg uglede lidt i mit hår, så det kom sig over den forhenværende frisure.

"Mon dog" mumlede jeg dystert og følte mig overhovedet ikke klar, mens hun styrtede over til vinduet. Hun stak hovedet ud i to sekunder, inden hun kastede sig tilbage ind i stuen.

"Det er Justin" sagde hun og skubbede mig ud i gangen. "Du ser dejlig ud, elsker dig, hej hej!" På tre sekunder havde hun skubbet mig ud af døren, og til mit held havde jeg grebet min mobil, mine nøgler og min pung på vejen. Så var det nu; ikke at jeg var nervøs. Nej, nej...

"Hey" hilste han, da jeg kun lige var kommet ud af opgangen, og han var hurtigt ude af sin bil.

"Hej" smilede jeg. Skulle jeg give ham et kram eller...? Uden videre lagde jeg an til et kram, og til min store glæde - og lettelse - tog han imod det.

"Klar?" spurgte han.

"Jada" svarede jeg, så roligt jeg nu kunne, men egentlig glædede jeg mig ufatteligt meget til at se, hvad han havde planlagt. Han havde været en del hånlig overfor Olivers date, så det ville være interessant at se, hvor kreativ Justin var. "Hvor skal vi hen?" Han satte sig ind på førersædet, efter både at have holdt døren for mig og lukket den. Drengen var ikke helt uden manerer.

"Vi skal springe bungeejump" sagde Justin, og jeg gloede dumt på ham. Havde jeg hørt forkert?!

"Skal vi?!" udbrød jeg, og jeg kunne umuligt skjule min glæde. Jeg havde altid gerne ville springe, men jeg havde bare aldrig fundet noget sted at gøre det, eller gøre det med. Pengene var der jo egentlig, men så var det lige hvor og sådan, og om hvor sikkert det var. Jeg var åbenbart kommet til at grib fat om Justins arm, og han så på mig med et skævt smil. Okay; han så ikke så værst ud, måtte jeg indrømme. Han havde en hvid tanktop på, der fik ham til at se casual - og umådeligt sexet - ud, sorte hængerøvsbukser og hvide basketsko. "Oh my god!" Jeg slap hans arm, da det gik op for mig, at jeg havde boret mine negle ned i hans hud. Jeg efterlod mærker og alt muligt!

"Vildt" hviskede jeg højt for mig selv, mens jeg gloede ud af vinduet. Det var altså noget af en overraskelse, der ville noget. Jeg elskede fart og spænding - vidste han godt det?

"Så ham Oliver tog dig med i en børnehave" sagde han og prøvede at lyde henkastet, men jeg vidste udmærket godt, hvad han mente med det. Han mente det hånligt; som om det var en nedern date. Hvorfor skulle han lige nævne Oliver?

"Og du tager mig på bungeejump" sagde jeg og kunne nok ikke helt lade være med at smile. Jeg skulle springe bungee!

"Ja"

"Hvorfor?" spurgte jeg lidt efter og så over på ham.

"Hvorfor hvad?"

"Hvorfor nævnte du Oliver?" uddybede jeg og lagde hovedet lidt på skrå. "Jaloux?"

"Han er ikke god for dig" mumlede Justin, mens han holdt øjnene på vejen. Han ignorerede mit drillende tonefald, og jeg bed mig hårdt i læben. Ikke igen...

"Det har jeg snart hørt fra alle omkring mig" sukkede jeg og lagde mine arme over kors. "Hvis det her er den 'sådan får du en god første date'-taktik du normalt bruger, kan du godt glemme det" Jeg vendte mig om i sædet, så jeg havde hovedet og det meste af kroppen mod vinduet. Det havde virkelig ødelagt en god stemning, at han absolut skulle bringe det på banen.

"Jeg..." begyndte han, men tav, og jeg så tilbage ud af vinduet. Der var stille i flere sekunder, som føltes som adskillelige minutter, og han tændte for radioen. Introen til et af Justins helt store numre - og tilfældigvis en af de få sange, jeg rent faktisk kunne teksten på - lød gennem højtalerne, og vores øjne mødtes. Da sangen for alvor gik i gang, kunne jeg ikke lade være med at smile og synge med, og det så ud til at overraske Biebs.

"Jeg vidste ikke, at du hørte min musik" sagde han overrasket, og jeg skruede lidt ned for radioen igen, efter at have skruet op for den, da jeg skulle synge med.

"Der er meget du ikke ved om mig"

"Ditto" sagde han, og jeg så anskuende på ham. Okay; for at være helt ærlig, så vidste ikke særlig meget om ham. Kun det man kunne læse i sladderblade, om at han var en - undskyld mit gammeldags udtryk - en skørtejager, en player og en rigtig badboy. Badboy ville jeg dog ikke kalde ham, for jeg havde mere set den kærlige og søde side af ham - i hvert fald indtil videre.

"Random facts på tre" sagde jeg og håbede på, at han var med på den. Et kort nik fra ham, og vi talte ned.

"En..."

"To..."

"Jeg hedder Drew til mellemnavn"

"Jeg havde bøjle, da jeg var 14"

"Jeg er fra Canada" Fortæl mig noget, jeg ikke ved.

"Jeg er faktisk ikke bange for slanger, selvom jeg er pige"

"Jeg har haft en slange som kæledyr"

"Jeg hader myg"

"Også her"

"Jeg er ikke farvet blond - jeg blev født med blond hår" Vent, hvorfor sagde jeg det? Jeg havde sku da ikke blond hår mere - det var efterhånden gået over og blevet rødblond! Blondine Cintdy!

"Jeg elsker biler"

"Biler sig mig ingenting"

"Mine forældre er skilt"

"Jeg kender ikke min far" Igen, hvorfor sagde jeg det? Jeg kender dårligt drengen, og lige om lidt sidder jeg og tuder i hans bil, fordi jeg savner min far. Flot Cindy; rigtig flot!

"Kender du ikke din far?" spurgte han, og jeg rystede på hovedet.

"Nope! Han forlod min mor, inden jeg blev født. Alt jeg har set, er billeder"

"Wow..."

"Søskende?" spurgte jeg for at ændre emne og lænede mig tilbage i sædet igen.

"To halvsøskende; Jazmyn og Jaxon" sagde han, og jeg undrede mig over, hvorfor man ikke havde hørt om dem i medierne. "Dig?"

"Ikke hvad jeg ved af" sagde jeg med et lille grin. "Altså; Laura er som den søster, jeg aldrig fik, og hun og min mor klinger skide godt"

"Dejligt" sagde han, mens han parkerede bilen ude ved en havn. "Så er vi her" Jeg så rundt, og vi var omgivet af grå lagerbygninger, gamle både og masser af rustne ting. Justin hoppede ud af bilen, og så var han omme ved min side for at åbne døren for mig.

"Gentleman" grinede jeg, da jeg steg ud af bilen. "Hvor skal vi...?" Jeg ville have spurgt, hvor vi skulle hoppe fra, men da Justin ledte mig rundt om en bygning, fik jeg øje på en virkelig, virkelig høj kran. Jeg lagde nakken tilbage og gloede op.

"Her" grinede han gik målrettet hen mod den. "Klar?"

 

* * *

 

Justin hoppede først; det havde jeg bestemt. Selvom jeg glædede mig helt vildt til at springe, var jeg også en smule bange for, at elastikken nu måske ikke holde eller at den var for lang, og jeg så ville ende med næsen nede i asfalten - nej tak. Derfor sprang Justin først, mens jeg så på nede fra jorden. I sikkerhed. Da han hoppede ud over kanten, hylede han hele vejen ned. Ikke som i at han græd, men han jublede simpelthen. Selv da han lå på madrassen, kunne han ikke holde sin glæde inde.

"Hvor ser det vildt ud!" hvinede jeg, efter jeg havde dumpet ned på madrassen ved siden af ham.

"Det er også mega vildt!"

"Bedste date ever!" Hvad? Hvor kom det lige fra?! Måske var det adrenalinen, der pumpede gennem mine mig, eller?

"Virkelig?" spurgte han og satte sig op. Han blev et øjeblik helt alvorlig, og hans brune øjne så ind i mine. Pis; hans øjne kunne virkelig gøre mig blød i knæene. Tænkt hurtigt, Cindy!

"Virkelig" nikkede jeg, lagde en hånd på hans brystkasse og skubbede ham tilbage på madrassen igen. Med et lavt grin gik jeg hen til instruktøren, der gav mig selen på, mens jeg satte mit hår op i en hestehale, og to minutter efter var jeg på vej op i kranen. Jeg rystede over hele kroppen, og jeg kunne dårligt høre ordentligt efter, hvad instruktøren sagde til mig. Da jeg nåede op til toppen, tog jeg en dyb indånding, vinkede til Justin, der vinkede igen, og stillede mig ud til kanten. Tre... To... En... Jeg lod mig fald, og jeg mærkede skriget bane sig vej gennem min hals. Det var det vildeste sus nogensinde, bare at falde gennem luften. Og da det så var slut, trak jeg vejret helt uregelmæssigt og stakåndet.

"Justin!" skreg jeg, og kort efter lå jeg må madrassen. Justin kom over og satte sig ved siden af mig.

"Hvad så?"

"Seriøst: bedste date ever!" gentog jeg mig selv, og denne gang passede det oven i købet. Justin smilede et kæmpe smil, og jeg smilede rent faktisk igen.

"Og den er ikke engang slut endnu" sagde han med et lumsk smil om munden, og jeg gjorde store øjne. Ikke slut endnu?

"Hvad skal vi?"

"Skal vi ikke lade det være en overraskelse?" spurgte han - smilede endnu mere hemmelighedsfuldt - og vendte ryggen til mig, mens han fik selen af. Jeg kunne høre ham grine, mens jeg bandede lavmælt af ham. Da vi havde fået selerne af, fulgtes vi over til hans bil. Igen holdt han døren for mig og lukkede den efter mig.

"Jeg tog fejl af dig, Justin" Han skulle til at dreje nøglen, men stoppede op og kiggede på mig. "Da Laurs første gang fortalte mig om dig, troede jeg, at du var en popstjernenar, der ikke tænkte på andet end penge og piger"

"Men..?" spurgte han og så forvirret på mig. Hvor ville jeg hen med det der?

"Men det er du ikke" sagde jeg, men var selv heller ikke helt overbevist. Nogle gange forvirrede jeg altså virkelig mig selv!

"Hvad får dig til at tro det?" spurgte han med et drillende smil og drejede nøglen. Bilen startede næsten uden larm, og han bakkede.

"Du virker ikke sådan" sagde jeg.

"Hvad hvis jeg er sådan?"

"Spild af lækker fyr" sagde jeg og så ud af vinduet, så han ikke kunne se mit ansigt. Det skulle nok give ham noget at tænke over... Det første stykke tid sagde vi ikke noget, men da vi kørte ud mod vandet, tændte han for radioen. Han sang jo skide godt, og egentlig klingede vores stemmer super godt sammen.

”Synes du, jeg er lækker?” spurgte han og så hen på mig med et skævt smil. Et lille grin prøvede at forlade mine læber, mens jeg prøvede at gemme det med et host, eller noget der lignede. Hvorfor skulle jeg være så akavet i nærheden af ham?!

”Jeg har altså ikke noget badetøj med, Justin” udbrød jeg, da jeg opdagede, at vi var på en strands parkeringsplads. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og det var stadig varmt i vejret, selvom det var ved at være hen på eftermiddagen. Gad vide hvor længe, vi skulle være ude egentlig. Mon jeg ville komme hjem til aftensmad, eller skulle vi spise ude?

”Det er lige meget” sagde han og steg ud. Jeg blev revet væk fra min tanker, og jeg tog en dyb indånding. Tænke mindre, handle mere. Som sædvanligt var han ovre ved min dør, og jeg smilede forsigtigt til ham, da jeg sted ud. Hans øjne strålede helt utroligt i solen. ”Det tager jeg som et ja”

”Kom du ikke for godt i gang” mumlede jeg og satte hænderne i siden. ”Vi er på en strand, men jeg har ikke brug for badetøj; jeg håber ikke, du forventer, at jeg bader nøgen”

”Ingen nøgenbadning” rystede han på hovedet, men jeg så bare skeptisk på ham. Hvad pønsede han på - virkelig! Jeg var ret så bange for, at vi skulle bade, eller han forventede, at jeg gik i vandet i mit tøj. Det skete ikke! Han rakte mig sin hånd, og jeg tog den, dog en smule modvillig.

”Hvad skal vi så?” spurgte jeg, da vi gik ind i en hytte eller sådan noget. Der lugtede af fisk og saltvand!

”Nysgerrig?” spurgte han i et drillende tonefald, og jeg vendte øjne. Han trak en redningsvest op af en trækasse, og jeg skar en grimasse.

”Skal vi sejle?”

”På en måde”

”På en båd?” spurgte jeg, men han rystede kort på hovedet.

”Nej” Han lod hurtigt blikket glide op og ned af mig, og jeg bed mig i kinden. ”Måske skulle du tage skoene og skjorten af" Hvad? Dog sagde jeg ikke noget, da jeg knappede min skjorte op og trådte ud af mine sko. Justin trak redningsvesten over hovedet på mig, og jeg betragtede hans hænder snøre snorene, binde sløjfer og sørge for, at den var arrangeret ordentligt. Justin smed derefter også sine egne sko og trak en vest, magen til min, på. Han hentede nogle nøgler og gik tilbage til mig.

”Hvad skal vi?” spurgte jeg nysgerrigt, da jeg overhovedet ikke havde nogen anelse om, hvad vi skulle lave.

”Vi skal ud på de her babies” grinede han og fjernede presenningen fra en rød vandscooter og derefter fra en blå. Jeg hvinede op, da det gik op for mig, at vi skulle køre på vandscootere. ”Først kører du bag på mig, og så kan du sejle din egen bag efter”

”Fint med mig” skyndte jeg mig at sige og så over på den røde. Den var vildt skinnende, og jeg kunne dårligt vente med at sejle på den

”Det er Sophie” lød det fra Justin, og jeg så på ham med løftede øjenbryn. Gav han sine jetski navne? ”Ja, jeg giver dem navne” Okay; Justin, du er nuts!

”Og det er…?” spurgte jeg og gjorde et nik hen mod den anden - den blå.

”Bob”

”Bob?” grinede jeg, og han nikkede kort. Jeg kunne ikke lade være med at grine stort af ham - det kunne han da ikke mene seriøst?! "Det er for sjov, ikke?"

”Ligner jeg en, der siger det for sjov?” spurgte han, stadig med stoneface.

”Nej…” mumlede jeg og bed mig i læben. Virkelig, virkelig en dårlig vane!

”Nå; skal vi så se, hvad denne basse kan udrette?” spurgte Justin, og jeg jublede. Spændingen var uudholdelig, og det føltes som evigheder, da vi kørte scooteren helt ud til vandkanten. Justin hoppede først op på scooteren, der vippede dovent i vandet, og rakte en hånd til mig. Jeg tog imod den og hoppede op bag på. Det føltes helt naturligt, da jeg lagde armene om ham og trak mig helt ind til ham. Jeg skulle ikke falde af! "Klar?" Jeg nikkede, - stadig en smule foruroliget - og han gassede op. Det gav et gib gennem mig, og kort efter strøg vi over bølgerne. Det gav vind i håret, det fik adrenalinen til at pumpe, og jeg nød det! Bedste date nogensinde; ja, det kunne man nok godt sige. Det var jo, som om han kendte mig, og kendte til min forkærlighed for adrenalin. What?!

 

//A.N. Så kom der et kapitel, wuhuu! Som lovet ville der komme et, når jeg kom hjem fra USA. And here you go :)

Det er måske ikke helt så spændende, da I allerede har fået samtalerne én gang, men jeg følte for at skrive fra hendes synsvinkel også. Håber ikke, I har noget imod det :p

Nu har I fået begge synsvinkler af  Cindy og Justins date - hvad synes I?

Hvad ville I kalde dem, hvis I skulle give dem et kælenavn? Jindy? Custin? Aha, jeg er helt blank for idéer. Hvad synes I? :)

xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...