Little Miss Perfect {Justin Bieber}

Cindy Hawkins er ung, smuk, model, og single. Det vil hendes veninde, Laura, lave om på, men det er Cindy ikke så meget for. Siden hendes ekskæreste forlod hende efter halvandet års forhold, har hun forhold sig single og fokuseret på sin modelkarriere. Men Laura er ligeglad; hun lokker med blinddates og store fester, men Cindy siger stadig nej. Hvad kan få hende til at skifte mening, specielt når en kendt popstjerne endelig bliver single igen, og også er ven med Laura. Hvad sker der, når han forelsker sig i de ting, han får fortalt af veninden om Cindy, men hun ikke vil møde ham? Kan Laura få hende overtalt til bare en enkelt blinddate med ham? Og vil der opstå gnister eller skal dates bare overstås hurtigst muligt? Kan Cindy leve op til hans forventninger og Lauras timelange taler om hende?

222Likes
181Kommentarer
20369Visninger
AA

6. Cindy's synsvinkel


Da jeg var færdig på settet, var Oliver der rigtignok til at hente mig, som han havde lovet. Han holdt udenfor i en lyseblå varevogn med firmanavn på siden. Klokken var ikke mere end kvart i et, så han måtte holde fri fra børnehaven, for det var i hans normale arbejdstid.

"Hey" smilede jeg glad, da jeg så ham stå og vente foran bilen. Oliver mødte mig med et stort smil, hvorefter han lagde armen om mig og trak mig helt ind til sig. Han duftede helt fantastisk, og så var han i et rigtig dejligt humør.

"Hvad så?" spurgte han og tog min taske fra min skulder og svingede den over sin egen. "Er du klar til en rigtig første date?" Han gav mig et blidt kys på kinden, og jeg smilede til ham.

"Mere end klar" smilede jeg, hvorefter vi begge satte os ind i varevognen.

"Kan du gætte, hvor vi skal hen?" spurgte han og tændte bilen.

"Faktisk ikke" sagde jeg ærligt, mens gaderne susede forbi udenfor.

"Jeg kan så fortælle dig, at det ikke er en hel normal date"

"Hvad skal vi?"

"Du kan godt blive beskidt"

"Ja?"

"Og så bliver det en meget anderledes dag, end du nok er vant til"

"Og hvad skal det så betyde?" spurgte jeg med en glad tone og så over på ham. Han kiggede også over på mig, og det var som om, vi havde et øjeblik, hvor alting stod stille. Jeg lænede blidt kinden mod sædet, mens jeg så på ham.

"Vi skal i børnehave" grinede han, og jeg opdagede, at vi holdt foran en bygning med legende børn ude foran.

"Seriøst?" grinede jeg og så ud. "Skal jeg med dig på arbejde?"

"Jep!"

"Er det så her, du tager alle pigerne med til, når I skal på første date?" drillede jeg, men egentlig var det et seriøst spørgsmål. Jeg ville gerne vide, om jeg rent faktisk bare var endnu en i rækken.

"Faktisk..." smilede han og trommede lidt på rattet med sin tommelfinger. "Så er du den første" Han så over på mit med sit dejlige, skæve smil og lagde hovedet mod sædet.

"Jeg er smigret" sagde jeg, lænede mig frem og kyssede ham blidt på kinden.

"Skal vi?"

"Yeah!"

"Så lad os komme af sted!"

 

♪ ♀ ♫ ♂ ♪

 

Jeg havde aldrig set så mange børn komme os løbende i møde, som da Oliver og jeg trådte ind af lågen. De råbte alle sammen på hans navn og spurgte ham om forskellige spørgsmål. Der var en øredøvende larm, og det tog os lang tid at komme igennem børnemængden, og Oliver formåede da også at tage to unger op på armen.

"Oliver" smilede en rødhåret dame, der sad på en bænk foran huset. "Og det her er så...?"

"Cindy" sagde jeg og rakte hende hånden. Hun tog den i sine ru, rynkede hænder og rystede den blidt. Hendes røde hår havde et blegt skær, sad krøllet i en grydehårsfrisure omkring hendes ansigt, og så havde hun smilerynker ved øjnene og munden.

"Din kæreste?" spurgte hun henvendt til Oliver, mens hun så kærligt på mig.

"Date" sagde han og så storsmilende på mig, mens børnene stadig rendte om benene på os. Eller; de rendte om benene på Oliver, mens de så skeptiske og nysgerrige på mig.

"Hvem er du?" spurgte en lille pige med rottehaler og smilede stort til mig. Hun manglede nogle tænder i overmunden, men det så ufattelig sødt ud.

"Jeg hedder Cindy" sagde jeg, og hun rakte mig hånden med en hurtig bevægelse.

"Hej Cindy" sagde hun og så på mig med sine klare øjne. "Jeg hedder Clara"

"Med C?"

"Ja"

"Også mig" hvinede jeg og lavede high five med den lille pige. Oliver så glad på mig, mens den lille pige rakte armene op efter mig. Jeg tog hende op i min favn, og hun omfavnede mig. Hun lagde den ene af sine små hænder på min ene kind, hvorefter hun så mig dybt i øjnene med sine blå øjne.

"Skal vi være venner?" spurgte hun, og der kom en latter omme fra Oliver og hende den rødhårede.

 

♪ ♀ ♫ ♂ ♪

 

Efter en vellykket og sjov første date, kørte Oliver og jeg ned til havnen, hvor vi spiste middag. Her snakkede vi om alverdens ting, og jeg havde en super sjov aften. Efter middagen kørte han mig hjem til lejligheden, hvor jeg inviterede ham med op i håbet om, at han kunne møde Laura. Men da vi kom op i lejligheden, var Laura ikke den eneste, der var der. Justin var der også. Han og Laura sad midt på stuegulvet med hver deres mobil foran sig, og de så begge op på Oliver og jeg, som var de to kaniner, der så ind i forlygterne på en lastbil, der var på vej mod dem. Faktisk lignede de lidt kaniner... Med en panikfølelse i hele kroppen fik jeg signaleret til Laura, at hun skulle komme ud til mig i gangen. Oliver så forvirret rundt fra Justin, til mig, til Laura og så hen på mig igen.

"Jeg skal lige hurtig snakke med Laura" smilede jeg, stillede mig på tæer og kyssede ham blidt på munden. Bare i et kort sekund, og det virkede ikke til, at han havde været helt forberedt på kysset. Hele pointen ved det kys var, at han ikke skulle tro, at der var noget med Justin og jeg. Samtidigt havde jeg haft lyst til det hele dagen. Men at sidde i en børnehave og snave, var måske ikke ligefrem passende - taget hensyn til de små børn,

"Hvad laver han her?"

"Vi har været ude sammen, og så tænkte jeg, at vi godt kunne være her"

"Men Justin er her" sagde Laura og rynkede brynene.

"Og hvad så?" spurgte jeg og så ind i stuen, hvor de to fyre sad roligt og snakkede. "Hvad er der galt i det?"

"Ikke noget" skyndte Laura sig at sige, men jeg kunne høre, at der var mere i det. "Men hvad skal vi gøre?"

"Kan vi ikke bare alle sammen lave noget?" foreslog jeg, og endnu engang så Laura skeptisk på mit med løftede øjenbryn. "Som en dobbeltdate af en slags"

"Justin og jeg er ikke..."

"Jaja" smilede jeg og gik ind til drengene igen. Jeg satte mig på armlænet ved siden af Oliver, lagde armene om han og indsnusede hans parfume. Jeg elskede den allerede! "Hvad så?" Oliver så sig over skulderen og placerede et kys på min kind, inden han kyssede mine læber blidt. Han var virkelig sød, men jeg var stadig lidt skeptisk omkring ham. Han virkede som en, der skjulte noget. Ingen kunne være så... perfekt. Men alligevel kunne jeg godt lide ham, så jeg skubbede tanken væk, for nu var han jo lige der. Laura satte sig i sofaen ovre ved Justin, efter hun havde stillet nogle glas til cola på bordet efterfulgt af en to-liters cola.

"Så, hvor længe har I kendt hinanden?" spurgte Justin, og jeg havde nær spyttet al min cola ud over bordet. Jeg kunne også mærke, at det gibbede i Oliver.

"Faktisk..." begyndte han, og et lille grin forlod mig.

"Ikke særlig længe" smilede jeg og lagde armene om hans hals. "Men det gør jo ikke noget, så længe kemien er der" Laura vendte øjne af mig, for hun vidste, at jeg gjorde det med vilje.

"Jeg troede ikke, du var sådan en pige" mumlede Justin og så over på Laura, og jeg så på ham med løftede øjenbryn.

"Sådan en pige?" spurgte jeg skeptisk og lagde hovedet på skrå. "Hvad mener du med det?"

"Skal vi ikke spille et spil?" brød Laura ind i samtalen og sukkede. Justin og jeg så trodsigt og vedholdende på hinanden, indtil jeg rystede på hovedet af ham og så væk. Hvad troede han om mig?

"Jo, hvad skal vi spille?" spurgte Oliver, der vist prøvede at holde sig ude af den samtale.

 

♪ ♀ ♫ ♂ ♪

 

Halv ti havde vi alle sammen drukket godt med øl og ciders, og hele lejligheden rungede med latter og højtråbte ord. Jeg valgte dog at tage en kort pause fra vores drukspil og vadede ud i køkkenet. Det meste af lejligheden var mørklagt, bortset fra tre stearinlys på stuebordet. Jeg fandt en juice frem, hældte mig et glas op og satte mig på køkkenbordet. To sekunder efter kom Justin også ud o køkkenet, og jeg betragtede ham med hovedet på skrå.

"Må jeg få en tår?" spurgte han, og jeg rakte ham mit glas uden ord. Jeg var ikke fuld, så jeg kunne sagtens se overskue situationen. Justin havde været vildt dårlig til de drukspil, vi havde spillet, så han var godt fuld. Det gjorde mig intet, for så kunne han eventuelt glemme det, jeg ville sige til ham. Han tog en prøvende tår af min juice, inden han tog en stor slurk. "Det smager godt"

"Det er appelsinjuice" nikkede jeg afmålt og rykkede lidt på mig. Justin stod mellem mine spredte ben, og jeg følte det en smule akavet, da vi aldrig havde været så tæt på hinanden før.

"Jeg elsker appelsinjuice"

"Det er også min yndlings" mumlede jeg og tog glasset fra ham. "Skal du have et glas?"

"Vi kan bare dele" sagde han, og jeg gjorde et kort nik. Der blev stille i nogle minutter, og der lagde sig en alt for akavet stilhed over køkkenet. Jeg kunne høre Oliver og Laura snakke stille og roligt inde fra stuen, og det var godt. Jeg ville gerne have, at hun lærte ham at kende. "Hvorfor kan du ikke lide mig?" Jeg så forvirret på Justin, der så forvirret på mig.

"Hvem siger, jeg ikke kan lide dig?" spurgte jeg.

"Du vil ikke snakke med mig" sagde han, som om det var forklaring nok. "Laura siger, du aldrig er sådan omkring andre fyre. Du hader mig jo"

"Jeg hader dig ikke"

"Gør du ikke?" spurgte han, og hans øjne lyste op.

"Nej" sagde jeg roligt og lagde en hånd på hans skulder. "Jeg hader dig ikke"

"Men hvorfor vil du så ikke snakke med mig?"

"Oliver tror, at vi dater"

"Det kan vi da godt" grinede han, og jeg kunne heller ikke lade være med at grine.

"Jeg kan godt lide ham, Justin"

"Men du fortjener mere"

"Hvem?" spurgte jeg.

"Mig" sagde han, og jeg kunne mærke hans ånde mod min hals. "Han er ikke god for dig" Han duftede godt, og jeg havde måske underdrevet mit indtag af alkohol. Jeg følte en trang til at læne mig længere frem og indsnuse hans duft. Det var mørkt, så han ville nok ikke lægge mærke til det.

"Og det er du nemlig?"

"Jeg kender dig bedre, end han gør"

"Nej"

"Jo" hviskede han og kyssede mig under hagen. "Han minder om Nick, synes du ikke?"

"Hvad snakker du om?!" udbrød jeg og skubbede ham lidt væk. Hvad snakkede Justin om? Kendte han Nick?

"Han ligner Nick" gentog han og lagde hovedet på skrå. "Er det ikke derfor, du er så glad for ham?"

"Hvordan..." begyndte jeg, men i samme sekund lagde Justin sine læber over mine. Det føltes så forkert på så mange måder, for selvom Oliver og jeg ikke datede, kunne jeg jo ikke kysse med Justin. "Nej" Jeg skubbede ham bestemt væk, men han holdt balancen og lænede sig igen mod mig.

"Jo" mumlede han, og jeg så ham i øjnene. Han havde dybe, brune øjne, som jeg i et øjeblik blev helt væk i. Pis! "Han vil ikke se det" Vi så begge ind mod stuen, hvor man stadig kunne høre Oliver og Laura snakke. Men man kunne ikke se dem i døren, så de ville ikke kunne se os.

"Jeg kan ikke" hviskede jeg og rørte lidt ved hans T-shirt. "Jeg er ikke sådan"

"Jeg ved, hvordan du er" mumlede han og kyssede mig på kinden, tæt på munden.

"Du er fuld"

"Nej, jeg er ikke fuld" sagde han og lagde en hånd om min talje. Jeg sad stadig på køkkenbordet, så jeg lagde benene om hoften på ham.

"Okay; bevis for mig, at du godt vil kunne huske det her i morgen" sagde jeg og så ordentligt på ham. "Du skal tage mig ud på date - du bestemmer hvor og hvornår - og så lover jeg, at jeg giver dig en chance"

"Lover du det?"

"Det lover jeg" sagde jeg, kyssede ham hurtigt på munden og hoppede ned fra køkkenbordet, hvorefter jeg gik ind i stuen igen. Nu skulle han få at se, at han overhovedet ikke kendte mig!

 

♪ ♀ ♫ ♂ ♪

 

Da det langt om længe blev sent nok til, at drengene skulle hjem, kunne jeg langt om længe falde lettet sammen i sofaen. Justin og Oliver havde opført sig nogenlunde ordentligt, men jeg havde godt kunne mærke, at de ikke var helt glade for hinanden. Efter Justins og min samtale i køkkenet havde Oliver opført dig underligt.

"Det gik da..." begyndte Laura og kørte en tot hår bag øret. "Godt?"

"Elendigt" rettede jeg hende og smed mig i sofaen. "Hvad synes du om Oliver?"

"Han er da sød nok" sagde hun og satte sig på armlænet. "Han ligner en, der vil gøre hvad som helst for dig allerede"

"Hvad er der galt i det?"

"Det er jo ikke normalt, Cindy"

"Han er sød, og jeg kan godt lide ham"

"Du tror, du kan lide ham"

"Skal vi nu diskutere det igen?"

"Jeg siger bare, at han kun er ude efter én ting" sagde hun og lagde armene over kors. "Du skal tænkte på, at I dårligt har lært hinanden at kende. Det kan godt være, at han ser godt ud og virker som Mr. Perfect, men jeg kender ham"

"Kender du ham?"

"Ja" sagde hun og sukkede. "Jeg lavede det der baggrundstjek, som du glemte, og han er en rigtig beskidt fyr"

"Hvad mener du?"

"Han går i seng med piger, der har penge" fortalte hun, og jeg løftede et øjenbryn af hende. "Han går efter modeller, skuespillere og andre tøser med penge på kortet"

"Jeg har ikke engang betalt for noget endnu"

"Men bare vent..."

"Hvad med Justin?" spurgte jeg og så alvorligt på hende. "Går han ikke også efter kendte mennesker, for han er jo selv en kæmpe superstjerne"

"Justin er nede på jorden"

"Det kan jeg afgøre, når vi skal på date" smilede jeg overbærende og rejste mig fra sofaen.

"Hvad?!" råbte Laura, og jeg grinede stort af hende. "Skal I på date? Jeg troede ikke, du kunne lide ham"

"Ærligt; så har jeg ikke noget imod ham, men jeg kender ham jo ikke" sagde jeg, mens jeg gennemgik skabe og køleskab efter noget at spise. Jeg var sulten, og det måtte gerne være noget med salt - peanuts!

"Hvornår aftalte i det?"

"Mens du snakkede med Oliver"

"Han lagde an på mig"

"Gjorde han?!" udbrød jeg og havde nær tabt min pose med nødder. "Svin"

"Jeg afviste ham selvfølgelig, men du afviste vist ikke Justin"

"Nu kan jeg få to fluer med ét smæk: vise dig, at Justin ikke er min type, men så også give Oliver igen!" 

 

 

//A.N. Undskyld jeg ikke har udgivet før nu, men jeg har haft afslutningsuge på efterskolen, og nu er jeg så hjemme igen. Håber I kan lide kapitlet.

Der vil måske komme en lille pause i udgivelserne, da jeg tager til USA mandag d. 1/7, og jeg kommer først hjem igen lørdag d. 20/7. Jeg vil skrive så meget, jeg nu kan, men jeg vil også gerne nyde min ferie. Jeg undskylder på forhånd ventetiden.

I mellemtiden kan I jo gruble over, hvad Justin har tænkt sig, at han og Cindy skal lave på deres date. Smid gerne foreslag i kommentaren.

Håber I får en dejlig sommer <3 Kys!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...