Little Miss Perfect {Justin Bieber}

Cindy Hawkins er ung, smuk, model, og single. Det vil hendes veninde, Laura, lave om på, men det er Cindy ikke så meget for. Siden hendes ekskæreste forlod hende efter halvandet års forhold, har hun forhold sig single og fokuseret på sin modelkarriere. Men Laura er ligeglad; hun lokker med blinddates og store fester, men Cindy siger stadig nej. Hvad kan få hende til at skifte mening, specielt når en kendt popstjerne endelig bliver single igen, og også er ven med Laura. Hvad sker der, når han forelsker sig i de ting, han får fortalt af veninden om Cindy, men hun ikke vil møde ham? Kan Laura få hende overtalt til bare en enkelt blinddate med ham? Og vil der opstå gnister eller skal dates bare overstås hurtigst muligt? Kan Cindy leve op til hans forventninger og Lauras timelange taler om hende?

222Likes
182Kommentarer
20059Visninger
AA

5. Cindy's synsvinkel

Jeg havde det egentlig skidt med at skulle forlade Laura, men jeg orkede ikke at forklare hende, - og Justin - at jeg havde en aftale med Oliver næste morgen. Overraskende nok havde jeg ikke tømmermænd, hvilket jeg var glad for. Jeg stod op i stilhed, tog noget anstændigt tøj på og forlod lejligheden kort efter, kun med min mobil og mit kreditkort med mig. Jeg havde efterladt en seddel til Laura, så hun ikke blev for bekymret. Hun bekymrede sig meget for mig, Laura altså.

"Fortæl mig lidt om dig selv" smilede Oliver og så på mig hen over sin kop med kaffe. Han drak kaffe, hvilket egentlig ikke overraskede mig. Han virkede som typen, der drak kaffe. Han kunne også drikke shots og øl, men kaffe... Selv afskyede jeg kaffe, men alligevel havde Laura og jeg en kaffemaskine i lejligheden, selvom ingen af os kunne lide smagen eller lugten af kaffe.

"Jeg bliver 19 sådan her lige om lidt, og så er jeg model" sagde jeg og gemte mine hænder i skødet. Det var tydeligt at mærke, at jeg ikke havde været ude med nogen siden Nick. Jeg havde svedige håndflader, rystede let på hænderne og virkede dummere end normalt. Ikke at jeg var dum, men jeg var en akavet person. Syntes jeg i hvert fald selv. "Jeg bor i en lejlighed sammen med min bedste veninde, og så går jeg stadig i skole"

"Så du er både model og går i skole?" spurgte Oliver overrasket, og jeg nikkede kort.

"Rigtigt"

"Hvad læser du til?"

"Det ved jeg ikke rigtig endnu" sagde jeg og trak på skuldrene. "Jeg ville engang gerne være læge, men jeg kan ikke klare synet af blod"

"Så er det måske ikke lige den rigtige vej" grinede han, og jeg grinede også.

"Nej vel?" sagde jeg og tog en tår af min te. "Hvad med dig?"

"Jeg er lige fyldt 21" begyndte han, og et smil tog plads på hans læber. Han havde et dejligt smil. "Jeg er tømrer om formiddagen og så arbejder jeg som frivillig i en børnehave"

"Seriøst?" udbrød jeg. Han virkede ikke som typen, der var til børn. "Du er 21 år gammel, og så arbejder du med børn?" Det passede slet ikke oppe i mit hoved, at en flot fyr på 21 arbejde med små børn. Han havde sikkert en tatovering et eller andet sted - sikkert en ekskærestes navn eller et eller andet skrevet med kinesiske bogstaver. Sådan en type var han.

"Hvorfor bliver folk så overraskede?" spurgte han og slog ud med hænderne. "Virker jeg ikke som typen, der kan lide børn?"

"Nej" grinede jeg og lænede mig lidt ind over bordet. Længe leve ingen tømmermænd, for ellers havde jeg ikke kunne grine så højt. "Du virker virkelig ikke som typen, der sidder og passer små børn og leger med dukker"

"Nu bruger jeg så heller ikke hele eftermiddage på at lege med dukker" grinede han.

"Det ville ellers være et godt syn" sagde jeg med et skævt smil.

"Ja, det ville du kunne lide"

"Mh..."

"Hvad med din modelkarriere?" ændrede han emne. "Hvordan er det?"

"I perioder koldt"

"Koldt?"

"Jeg var til shoot i går formiddags nede på havnen, og jeg skulle stå i bikini"

"Dét syn ville have været et godt syn"

"Ja, det ville du kunne lide" gentog jeg hans kommentar og smilede. Oliver var nem at snakke med, og så var hans udseende altså også en bonus.

"Hvor længe har jeg dig?"

"Til min samboende vil have mig hjem igen" smilede jeg og fiskede min mobil frem. Ingen sms fra Laura. "Og indtil videre har du mig i en time mere" Han smilede stort til mig og bad om regningen. Han havde inviteret mig på morgenmad på en lille café i downtown. Noget, vi åbenbart havde aftalt lige inden, jeg tog hjem fra festen. Jeg havde sat en alarm i min mobil om natten, så jeg kunne huske aftalen, for ellers var jeg ikke kommet op. Overraskende kunne jeg komme op uden at vække hverken Laura eller Justin - som sov på vores sofa?

"Hvad siger du så til, at vi går en tur?" foreslog han, og jeg tog glad imod tilbuddet. Han havde gjort det meget nemmere for mig, end jeg nogensinde havde tude håbe på. Måske kunne han fornemme, at jeg ikke var vant til dates, eller også var han vant til at styre sine dates.

"Du fører an" smilede jeg, netop som han havde fanget min hånd. Jeg så kærligt på ham, inden vi forlod caféen sammen, hånd i hånd.

 

♪ ♀ ♫ ♂ ♪

 

Efter en gåtur gennem downtowns gader, endte vi i inner city igen foran min lejlighed. Se, det jeg hadede ved første dates var en akavet afslutning. Skulle man sige farvel med et kys, eller skulle man bare sige normalt farvel? Godt nok havde vi kysset i fuld tilstand, men der var ikke den helt store romance i luften.

"Du har mit nummer" sagde han og krammede mig. Overrasket over, at han ikke prøvede at kysse mig, krammede jeg ham, og få sekunder efter slap han mig. Jeg slap dig ikke helt uden et kys, for han kyssede mig på kinden, inden han blinkede til mig og begyndte at gå. Han vende sig kort om, lavede 'call me'-tegnet, og jeg vinkede grinende til ham, inden jeg gik op til lejligheden. Jeg låste mig ind til, og jeg hørte fjernsynet køre inde i stuen.

"Der har vi hende jo" sagde Laura, da jeg dukkede op i døråbningen. "Hvad så?"

"Du ser forfærdelig ud" sagde jeg ligeud. Det gjorde hun virkelig! Hun havde sorte rander under øjnene, hendes hår sad uglet omkring hendes hoved, og hendes tøj var totalt forkert sat sammen. Hun lignede virkelig en, der havde forfærdelige tømmermænd.

"Og du ligner en, der har været på date"

"Og hvad så hvis jeg har" smilede jeg hemmelighedsfuldt, selvom jeg egentlig ikke ville kalde det en date. Jeg havde været fuld, da jeg lavede aftalen, og jeg var ikke helt god til middage.

"Så fortæller du mig om det!" råbte hun efter mig, da jeg gik ind i soveværelset. Jeg skiftede tøj til afslappede bukser og en sort top, satte mit hår op i en rodet knold og gik tilbage til stuen. "Du er forresten i nyhederne"

"Hvad?" spurgte jeg og så febrilsk på hende.

"Det er også ude overalt på nettet"

"Hvad er?" spurgte jeg og nakkede fjernbetjeningen fra hende. Jeg klikkede ind på tekst-tv, men der kom intet op.

"Tjek nettet" sagde hun og gabte, og jeg så bare irriteret på hende. Hurtigt fik jeg åbnet min bærbar og gik ind på nettet. "Søg på dit navn" 'Cindy Hawkins' skrev jeg i søgefeltet på Google og åbnede det første link. Et andet navn end mit fangede mit blik, og det var ikke godt.

"Cindy Hawkins og Justin Bieber blev sent i nat set forlade natklubben Pure sammen, mens de begge hang over hinanden. Hawkins er ikke blevet set sammen med andre fyre, siden sit brud med Nick Dawson lige efter nytåret, men mon ikke den unge brunette nu sætter efter popstjernen? Ifølge kilder festede Cindy sammen med en mørkhåret, mystisk, ukendt fyr, men hun blev set forlade festen med Bieber. Efterfølgende blev han set forlade hendes lejlighed næste morgen, men længe inden han forlod lejligheden, blev Hawkins efter sigende set med den mørkhårede fyr fra festen. Går hun efter to fyre på én gang? Hvad har den unge model gang i? Se billederne og bedøm selv" læste jeg højt og måbede. De havde virkelig snaget i mit privatliv! Nedenunder teksten var der nogle slørede billeder fra ude foran klubben, foran lejligheden - hvor Justin bar mig som en brud - og så fra morgenen på caféen med Oliver. "Oh my..." Hvis Oliver så det her, ville han sikkert tro, at jeg bare gik efter to fyre. Hvilket jeg ikke gjorde. Men på den måde som de fremstillede det på, lignede det, at jeg var sammen med dem begge. Jeg sov trods alt i samme lejlighed som Justin, men de havde ikke skrevet noget om Laura. Hun havde jo været med, og hun havde festet sammen med Justin. Ikke mig! Og jeg kunne ikke huske, at Justin havde båret mig på den måde. Jeg huskede det mere som, at han hjalp mig op af trapperne.

"Justin har også set det, og det er derfor, han ikke er her mere" sagde Laura og afbrød mine indre tanker, der kørte på livet løs. "Han skulle ordne noget med sine pr-folk" Jeg nikkede bare og gloede lige ud i luften. Hvad skulle der ske?

"Hvad skal jeg gøre?"

"Altså..." begyndte Laura, men i samme øjeblik ringede min mobil.

"Cindy" sagde jeg hurtigt, da jeg havde smækket den for øret. Det var Oliver. Han ville have en forklaring på hele situationen, for han havde netop også læst det på nettet.

 

♪  ♫ ♂ ♪

 

Jeg fik overbevist Oliver om, at der ikke var noget mellem Justin og jeg, og at jeg rent faktisk aldrig havde snakket med ham - i hvert fald ikke i ædru tilstand. Hvilket var sandheden. Jeg kendte intet til ham, ud over det Laura fortalte mig. Hvilket var minimalt, for jeg var egentlig ikke interesseret i hans privatliv. Jeg kunne ikke være mere ligeglad med en eller anden popstjerne, som jeg uheldigvis var blevet set sammen med. Oliver forstod til sidst, eller det håbede jeg i hvert fald. I aftalte vi, at han ville hente mig efter shootet mandag, og så ville han tage mig med ud på en ordentlig første date. Kaffe på en café morgenen efter en bytur måtte betegnes mere som at være hygge end en date.

"Jeg tænkte på..." smilede Laura og lænede sig op ad køkkenbordet. "Om du ikke skal møde Justin sådan rigtigt"

"Hvorfor det?" spurgte jeg og hældte juice op i et glas. "Oliver er vildt sød, og jeg har lige fortalt ham, at jeg ikke kender Justin"

"Men..."

"Han er din ven, Laura" sagde jeg med et smil og lagde hovedet på skrå. "Ikke min"

"Er du seriøs omkring Oliver?"

"Hvorfor skulle jeg ikke være det?"

"Jeg mener; er du klar til en ny fyr?"

"Jeg er ikke ude efter 'en ny fyr', men Oliver er sød, så hvorfor ikke tilbringe noget tid sammen med ham og så se, hvad der kommer til at ske?"

"Jeg tænkte bare, at du og Justin måske..."

"Hvad med os?"

"I ville være et godt par"

"Ej, nu stopper du altså!" udbrød jeg og kom uheldigvis til at hælde juice ud over det hele. "Jeg kan altså godt finde fyre selv. Du behøver ikke at sætte mig sammen med en masse af dine venner"

"Men jeg vil jo bare gerne have, at du skal være glad!"

"Jeg er glad!" sagde jeg hysterisk, for jeg blev helt sur, når hun kunne forstå, at jeg havde det helt fint. Helt og aldeles fint. Jeg havde ikke brug for en kæreste, men det var da meget hyggeligt, når jeg havde en. "Jeg har det fint uden en fyr!"

"Men... du var så glad sammen med Nick"

"Og hvis jeg får brug for en fyr, kan jeg jo bare glo ud af vinduet og praje den første fyr, der går forbi" Jeg var blevet godt sur på hende, fordi hun ikke forstod mig. Når det kom til fyre, var jeg måske ikke helt så langt fremme, som hun var. Og det irriterede mig, at hun ikke bare kunne lade mig om mit privatliv.

"Ja, for du er jo Cindy Hawkins" vrængede hun, og jeg bed mig i læben. "Og hun kan jo få alt, for hun er bare helt igennem fantastisk. Ja..." Hun klappede ironisk i hænderne og fjernede sit falske smil igen. "Og hvor er det da bare dejligt at være dig" Den sved virkelig. Nu var hun også blevet sur, og jeg kunne mærke, at det der ikke ville ende godt...

"Laura..."

"Men er det ikke rigtigt?" spurgte hun og løftede det ene øjenbryn. "Det er jo så fantastisk at være dig, for du kan få alle de fyre, du vil"

"Det var jo ikke på den måde..."

"Hvilken måde var det så, Cindy?" blev hun ved, og jeg sukkede. Det havde jo ikke været ment på den måde. Hun blev virkelig sur, og jeg krympede mig mere og mere. Jeg blev rigtig bange for hende, når hun blev vred. "Du mente det jo. Og du har ret; du kan få alle de fyre, du vil"

"Ikke alle..."

"Og dem du ikke vil have, dem kan vi andre få" fortsatte hun og så mig direkte i øjnene. "Tak for det, Cindy. Du er en sand ven" Med de ord forlod hun køkkenet og smækkede to sekunder efter døren ind til soveværelset. Tårerne pressede på i mine øjne, og jeg faldt hulkende sammen på gulvet. Pis, pis, pis!

 

♪  ♫ ♂ ♪

 

Laura og jeg kunne ikke holde ud at være uvenner mere end 24 minutter. Ja, jeg talte! Jeg havde lagt mig ind i sofaen, mens jeg random zappede rundt på tv'et, mens tårerne trillede ned af kinderne på mig. Det havde virkelig såret mig, de ting, Laura sagde. Men da hun kom ud og sagde undskyld, kunne jeg ikke lade være med at glide ind i hendes favn og undskylde overfor hende også. Hun havde haft til dels ret.

"Så..." sagde hun med et fjoget smil. "Ham Oliver der..." Jeg slap et grin ud og satte mig ordentligt op.

"Du vil aldrig tro dine egne ører" sagde jeg, og hun løftede øjenbrynene. "Han arbejder i en børnehave"

"Hvad?"

"Han arbejder i en børnehave" gentog jeg grinende, og Laura lignede en, der var ved at eksplodere af grin. "Han er murer eller tømrer eller sådan noget om formiddagen, og så arbejder han i en børnehave om eftermiddagen"

"Han bliver sikkert en god far" grinede Laura, og jeg nikkede stort.

"Nemlig"

"Tjener man godt på det?"

"Hvad mener du?"

"Tjener han godt på at arbejde der?" spurgte hun.

"Han arbejder der vist nok frivilligt"

"Wow" måbede Laura, og jeg smilede skævt. "En høj, mørkhåret, mystisk børnehavearbejder"

"Du får det til at lyde mega fesent"

"Det er sku da også fesent at arbejde frivilligt i en børnehave"

"Du er fesen" grinede jeg og kastede mig ned af sofaen. "Han henter mig i morgen efter fotosettet"

"Som i at I skal ud på date?"

"Som i at vi skal ud på date, ja" smilede jeg. "Han har inviteret mig ud og spise til aften"

"Så du forlader mig?"

"Tror du ikke, at du kan klare dig en enkelt aften uden mig?"

"Du forlader mig for mr. mystisk"

"Du skal nok få lov til at møde ham ordentligt" lovede jeg hende, men hun så bare skeptisk på mig.

"Så skal du også møde Justin" sagde hun og fik det til at lyde som en advarsel.

"Laura..."

"Jaja" vrængede hun med et grin. "Du vil ikke have noget med popstjernen at gøre"

"Han er ikke min type" smilede jeg og tjekkede min mobil. En besked fra Oliver.

"Gud er han så!"

"Okay" sukkede jeg, mens jeg åbnede beskeden. "Han er min type, men jeg kan da ikke bare..."

"Det er præcis, hvad du kan"

"Han vil sikkert ikke møde mig"

"Jo, det kan du tro"

"Nå, men jeg vil ikke møde ham" grinede jeg og rejste mig, mens jeg læste beskeden.

Glæder mig til at se dig i morgen. xx

 

 

//A.N. Hvor er det vildt, at der er over 100, der har sat novellen på favoritsider!! I er bare de bedste! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...