Little Miss Perfect {Justin Bieber}

Cindy Hawkins er ung, smuk, model, og single. Det vil hendes veninde, Laura, lave om på, men det er Cindy ikke så meget for. Siden hendes ekskæreste forlod hende efter halvandet års forhold, har hun forhold sig single og fokuseret på sin modelkarriere. Men Laura er ligeglad; hun lokker med blinddates og store fester, men Cindy siger stadig nej. Hvad kan få hende til at skifte mening, specielt når en kendt popstjerne endelig bliver single igen, og også er ven med Laura. Hvad sker der, når han forelsker sig i de ting, han får fortalt af veninden om Cindy, men hun ikke vil møde ham? Kan Laura få hende overtalt til bare en enkelt blinddate med ham? Og vil der opstå gnister eller skal dates bare overstås hurtigst muligt? Kan Cindy leve op til hans forventninger og Lauras timelange taler om hende?

222Likes
182Kommentarer
20060Visninger
AA

2. Cindy's synsvinkel


"Lækkert, Cindy!" jublede fotografen og klikkede videre på sit kamera. Jeg posede endnu en gang og sendte ham et stort smil. "Sådan!" Jeg kunne næsten mærke mine kæber give efter, da jeg igen smed et smil på og rodede lidt i mit hår. "Giv mig noget vildkat" Jeg gik ned på knæ, satte den ene hånd i mit hår og den anden i sandet under mig. Jeg skar et ansigt, flirtede med kameraet og purrede op i håret. "You go baby!" Jeg kastede mig ned i sandet, mens jeg stadig holdt øjenkontakten med kameraet. Sandet blev kastet rundt omkring mig, og hvis det var et problem kunne Paul bare fjerne det fra billedet bag efter.

"Det var det for i dag!" lød Pauls høje røst, og fotografen holdt inde med billederne. Jeg rejste mig fra sandet og børstede det væk. "Du reder mig igen, Cindy. Tusind tak" Han lagde en hånd på hver af mine kinder og kyssede mig på panden.

"Så lidt Paul" sagde jeg og fik rakt en morgenkåbe af silke af en af stylisterne, der efterfølgende kom trissende med en vandflaske til mig. "Tak"

"Det er så typisk"

"Lad os kalde det for gengæld" smilede jeg og tog en tår vand.

"Du redder som altid dagen"

"Cindy Hawkins til tjeneste" grinede jeg og gik over til garderoben. Stylisten kom tilbage med mit tøj, som jeg kom i. Hurtigere end lynet fik jeg skiftet tøj, takket være hende, og derefter ordnede hun mit hår, så det igen kunne hænge løst omkring mit ansigt.

"Afslappet eller naturlig?" spurgte hun.

"Afslappet" bad jeg, og hun gik i gang med et fjerne min overdrevene makeup fra fotosettet og lagde noget, der var mere afslappet. "Tak Eva"

"Hav en god dag, Miss Hawkins"

"Vi ses på mandag Paul!" råbte jeg og vinkede til ham, inden jeg forlod bureauet. På gaden blev jeg mødt af en sommervind, der nærmest kunne slå en omkuld. Jeg tog taknemmeligt en tår af min iskolde vand og satte kursen mod min lejlighed nogle meter væk.

 

♪  ♫ ♂ ♪

 

"Tag noget pænt på - du har en date i aften" kvidrede Laura, min samboende og bedste veninde, og forsvandt ud fra gangen, hvor hun lod mig stå målløs og glo efter hende. Jeg var kun lige kommet hjem, og så smaskede hun sådan noget i hovedet på mig. Jamen tak da, Laura!

"Vent, hvad?" spurgte jeg dumt og fulgte efter hende ind i vores stue. "Har du nu arrangeret en date til mig igen?"

"Ja"

"Og hvad har jeg sagt til det?" spurgte jeg og rynkede brynene, mens hun satte puderne i sofaen ordentligt. "Her hjem?"

"Jeg må ikke... Bla, bla, bla!" sagde hun og vendte øjne. "Og ja; her hjem. Ellers ville du nægte at tage med i byen, og blive her hjemme og æde dig fed i Ben & Jerry's"

"Narj..." sukkede jeg og smed mig i hjørnet med de puder, hun netop havde rettet på. "Jeg bliver ikke fed"

"Nej, det er rigtigt" stoppede hun op og satte hænderne i siden. "Du holder din smukke modelkrop slank og fin, lige meget hvor meget du end æder"

"Det er dejligt, ikke?"

"Jeg hader dig"

"Sikkert" grinede jeg og rejste mig fra sofaen. "Og forresten; jeg har allerede en anden aftale i aften"

"Vel har du ej"

"Jo"

"Med hvem?"

"Paul"

"Du lyver!"

"Hvordan ved du det?" spurgte jeg og løftede det ene øjenbryn.

"Hah!" udbrød Laura, og jeg sukkede. "Og jeg har allerede snakket med Paul, så jeg vidste, at du ikke havde nogle aftaler. Nu har du igen undskyldninger"

"Har jeg sagt, at jeg hader dig?"

"Allerede tre gange i dag" smilede Laura og gik over til mig. "Jeg ved godt, at du endnu ikke er ovre Nick, men giv det nu en chance"

"For din skyld"

"Tak!" jublede hun og sprang mit om halsen.

"Men hvis det ikke går, er han ude inden klokken ti"

"Selvfølgelig" nikkede hun energisk, og jeg sukkede. "Baggrundstjek?"

"Kom med det" overgav jeg mig, selvom jeg aller mest havde lyst til at begrave mig under dynen med min Ben & Jerry's, men nej...

 

♪  ♫ ♂ ♪

 

Min date med Jacob, Lauras ven, gik ikke særlig godt. Jeg havde egentlig ikke gjort så meget for, at den skulle blive fantastisk eller noget, men han foreslog alligevel, at vi så hinanden igen. Men ærlig, som jeg var, afslog jeg. Hans nedtrykte ansigt og sårede trasken ned af trappen gav mig en smule dårlig samvittighed. Men jeg havde gjort, som Laura ville have. Jeg havde givet ham en chance, men det viste sig, at han var lidt af en kontrolfreak. Den type, der skulle bestemme alt. Hvordan man sad på stolen, hvor høj lydstyrken på anlægget skulle være og sådan noget. Det var uudholdeligt, så jeg måtte finde på en undskyldning hurtigst muligt, da vi havde spist. Mere end tre timer i hans selskab, og jeg var ved at dø!

"Hvordan gik det så?" spurgte Laura, der kom hjem med hænderne fulde af poser.

"Kunne jeg vælge imellem Jacob og en tur i den elektriske stol, havde jeg valgt stolen" sagde jeg dysters og sukkede. "Det gik bare ikke mellem os"

"Gav du ham en chance overhovedet?" spurgte hun og lagde armene over kors.

"Ja?"

"Gjorde du?"

"Ja, jeg gjorde så" blev jeg ved, men sandheden var, at jeg allerede havde dømt ham, da han kom ind af døren. Han virkede som en duksedreng, og jeg havde virkelig ikke brug for en duksedreng. Nick havde langt fra været en duks - han havde været en surfer fra Malibu. Og Jacob var en halv langhåret dude fra Canada. "Han gik først klokken ni"

"Rekord" drillede Laura og gik ud i køkkenet. Jeg fulgte efter hende, men kun for at hende min Ben & Jerry's.

"Hvorfor er du så meget efter mig  og render rundt og leger Kirsten Giftekniv, mens du selv er single?"

"Hvorfor spørger du, når du allerede kender svaret?"

"Nå ja; 'du er ikke til faste forhold' - det havde jeg helt glemt" vrængede jeg og tog min ske i munden, inden jeg vraltede ind i stuen med hende i hælene. "Du er bare sammen med den første og den bedste, og så 'glemmer du', at ringe tilbage"

"Man får den bedste sex på den måde"

"Slut"

"Loner"

"Lad være med at være ond" sagde hun og lavede hundeansigt. "Del lige"

"Aldrig i livet" grinede jeg, men hun fik alligevel møvet sin ske ned i min is. "Hey!" Kort efter var der kamp om den store bøtte is, men jeg vandt, da Laura fandt på gulvet. "In your face, bitch!"

"Du elsker mig så meget" sagde hun og kastede sig tilbage i sofaen. Jeg tog noget is på min ske og rakte det hen foran ansigtet på hende.

"Her" Hun skyndte sig at spise skefulden, inden hun spænede ud i køkkenet for at hende sin egen ske, og så delte vi ellers min elskede is tæt omslynger i sofaen, mens vi stenede sidste del af aftenens afsnit af C.S.I.

 

♪  ♫ ♂ ♪

 

Jeg vågnede næsten morgen med Lauras hår lige i hovedet, og da jeg trak vejret dybt, blev jeg næsten kvalt i hendes brune, krøllede lokker. Med et kæmpe host fik jeg hendes hår ud af min mund og kastede mig selv ud af sengen. Vi havde kun en toværelseslejlighed, så vi delte soveværelse. Så det var ikke i denne seng, Laura havde sin mange mænd med hjem i. Hun havde respekt for, at det rent faktisk var min lejlighed, vi begge boede i. Mine forældre havde købt den til mig i 16-årsgave, og sidenda havde jeg boet der. Nu hvor jeg tænkte over det, så var det faktisk næsten tre år siden, jeg flyttede ind. Hvilket så betød, at jeg snart havde fødselsdag. En måned og 13 dage, hvis jeg huskede rigtigt. Jeg hadede fødselsdage. En hel dag der kun handlede om mig - puha! Det endte som regel med at Laura holdt en stor fest, hvor hun inviterede en masse mandemodeller, som jeg var venner med på Facebook og håbede på, at hun kunne få mindst én af deres numre.

Men nu behøvede jeg ikke at bekymre mig, for min dejlige bedste veninde lå stadig og snorkede i dobbeltsengen, mens jeg fandt min vej til køkkenet med en rumlende mave. Bare fordi jeg var model, betød det ikke, at jeg ikke spiste. Jeg var ikke en størrelse mini, men jeg var bestemt heller ikke fed. Jeg var slank, hvilket jeg egentlig aldrig havde været. Noget Laura misundende meget.

'I got a, I got a, pocket full of sunshine' sang Lauras mobil, og jeg faldt nærmest over mine egne fødder, inden jeg fik kastet mig tilbage til soveværelset og klasket mobilen for øret, inden den nåede at vække Laura. Ja, jeg svarede Lauras mobil.

"Hallo?" gispede jeg. "Lauras mobil, det er Cindy"

"Hey Cindy" lød det i den anden ende, og jeg lukkede døren ind til soveværelset efter mig og gik ud i køkkenet på jagt efter mad.

"Hvem snakker jeg med?" spurgte jeg og åbnede køleskabet. Hm...

"Åh, jeg hedder Justin"

"Hej"

"Er... Laura der?"

"Hun sover" mumlede jeg, mens jeg holdt mobilen mod min skulder med hovedet, så jeg kunne bruge begge hænder til at lede gennem køleskabet med. "Er det meget vigtigt, så jeg skal vække hende, eller kan det vente?"

"Det kan sagtens vente" sagde Justin, og der blev helt stille i telefonen. "Hvad var det du sagde, du hed?"

"Cindy" gentog jeg mit navn og trak et glas Nutella ud af skabet. "Hvorfor?"

"Bor dig og Laura sammen?"

"Ja"

"Så... ses vi i aften" sagde han, og jeg havde nær tabt glasset af bar overraskelse.

"I aften?" spurgte jeg og støttede mig til bordkanten. "Hvad snakker du om?"

"Tja..." sagde han, og jeg sukkede. Havde Laura nu sat mig sammen med endnu en fyr. "Laura bad mig komme over i aften, fordi hun..."

"Åh, har hun ikke sagt det?" afbrød jeg ham, og han holdt mund. "Hun kan ikke. Hun har... fået dårlig mave. Det er derfor, hun stadig sover"

"Årgh mand" hørte jeg Justin sige i den anden ende, mens jeg bandede lavmælt for mig selv. "Undskyld ulejligheden så"

"Det er helt okay" sagde jeg og lænede mit hoved mod overskabene. Cindy for helvede! "Vi ses måske en anden gang"

"Jeps! Hej, hej"

"Hej" sagde jeg og lagde på. Endnu en date, Laura? Virkelig?! Et stort suk forlod mine læber, inden jeg lagde mobilen på bordet for at gå ind til Laura. Det måtte simpelthen stoppe!

"Åh, hey" smilede hun glad, netop som jeg åbnede døren ind til værelset.

"Godmorgen sunshine" smilede jeg, selvom jeg indeni rasede. "Sovet godt"

"Ja, har du?"

"Fantastisk, og jeg var faktisk også i ret godt humør, indtil Justin ringede til dig..."

"Justin!" udbrød hun og tog sig til hovedet. "Har han ringet?"

"Ja"

"Hvad sagde han?"

"Han... aflyste i aften"

"Gjorde han?" spurgte hun og så nedtrykt på mig. "Vi havde ellers aftalt at se film. Jeg har ikke set ham så længe, og nu havde han endelig fri"

"Det er... jeg ked af at høre" løj jeg og kunne have slået mig selv i hovedet. "Han undskylder mange gange og håber, at I snart kan ses"

"Jeg ringer lige til ham og hører, om han er okay"

"Vent!" stoppede jeg hende, inden hun forlod værelset. "Han... aflyste ikke"

"Hvad mener du?" spurgte hun, og jeg forklarede det hele. Om hvordan jeg havde troet, at hun havde arrangeret endnu en date for mig og om hvordan jeg havde aflyst på vegne af hende.

"Undskyld" undskyldte jeg, men Laura grinede bare.

"Dårlig mave?" spurgte hun, og jeg trak på skuldrene. "Du har virkelig en dårlig fantasi"

"Jeg gik i panik" forsvarede jeg mig selv, men Laura grinede bare videre. "Jeg orker altså ikke flere dates"

"Okay, okay"

"Ikke flere?"

"Ikke flere" smilede hun, og jeg gav hende et klem.

"Bare så du ved det, så er jeg altså ikke hjemme i aften"

"Hvorfor ikke ?" spurgte hun og så skuffet på mig. "Du skal møde Justin"

"Ikke flere" mindede jeg hende om, men hun rystede bare på hovedet.

"Han har en kæreste, så du kan være helt rolig"

"Jeg kan stadig ikke"

"Hvorfor ikke?"

"Jeg tager til træning med Joseph" smilede jeg hemmelighedsfuldt og gik ud i køkkenet. Lauras mobil lå, hvor jeg havde efterladt den, så jeg gav hende den tilbage og smilede. "Ring til Justin igen"

"Bøssen før mig - here we go"

"Hyg dig nu bare med Justin" grinede jeg og blinkede, inden jeg begyndte at gøre klar til morgenmaden. Brød, Nutella, æblejuice. Jeg kunne træne i aften, så kalorierne ville være forbrændt inden klokken ti. Indtil da ville jeg læse op til de eksamener, jeg havde i næste uge. Selvom jeg var model, havde jeg også skole at passe. Godt nok havde mine forældre sørget for hjemmeskole, men det skulle stadig passet. Det var kriteriet for, at jeg kunne starte min modelkarriere for de der tre år siden. Skole og så karriere. Ellers ville de ikke lade mig på lejligheden. Og uden en lejlighed i New York kunne jeg ikke blive model. Altså; skole, arbejde, lejlighed. Hverdage gik på modelarbejdet, weekender gik ofte på træning og skole. Sådan var det bare...

"Du ved godt, at Justin har en kæreste, og så sker der ikke noget i aften"

"Hvad siger hans kæreste til, at han skal have filmaften med en lækker brunette som dig?" spurgte jeg, mens jeg omhyggeligt hældte et glas juice op.

"Hun kender mig - vi gik i skole sammen, inden jeg flyttede mig dig hertil"

"Vent; er det Selena?"

"Jep"

"Så du hænger ud med en tidligere venindes kæreste?" spurgte jeg skeptisk og tog mit glas og tallerken med mad op i hånden. "Det skaber da ikke andet end problemer. Pas nu på"

 

 

//A.N. Well, det var så første kapitel på Little Miss Perfect. Jeg håber, I kunne lide det første kapitel. Smid gerne en lille kommentar og tryk på den fine, lille knap 'like'. Kisses <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...