There Is Nothing Like Freedom|1D (pause)

16 årige Rose er en virkelig forkælet pige på snart sytten. Hun for næsten alt hun peger på, undtagen en ting og det er frihed! Hun vil helst bare kunne gøre hvad hun vil, men med en mor der er vildt overbeskyttende, og en far der bare gør hvad moren siger, er det ikke altid helt let. Men hvad sker der når hun møder 5 drenge der kan vende hendes liv op og ned? får hun sin frihed? finder hun sin store kærlighed? for hun lov til at udleve sine drømme? det finder du ud af hvis du læser med i there is nothing like freedom.

3Likes
3Kommentarer
376Visninger
AA

4. 4.kapitel

" Hvad skulle det være?" spørger jeg den kunde står foran mig " Nummer 34" lige nu står jeg på mit arbejde. Min mor var og er ikke særlig glad for mit valg om at jeg ville have et arbejde, men lige på det område er min far helt igennem uenige, han synes at det er godt at jeg vil have et job, så ja nu har jeg et arbejde. "Okay nummer 34 er på vej, skal du have det med eller vil du sidder her?" " Jeg tar det med", " Okay næste" og lige i det den anden kunde gik til siden, mødte jeg de øjne jeg ikke havde kunne glemme hele natten. " Dig" mumler jeg, og ja han griner flabede ting..

" Ja hvad skulle det være?" " Nummer 36, 37, 20, 19, 10, 40 og 1 stor cola og 4 mellem" "Er du meget sulten?" mumler jeg med et smil på læben, " Nej eller altså jo jeg er sulten, men al den mad er ikke til mig, mine venner er her og en af dem skal have 2 retter" jeg nikker langsomt. " ja du kan bare sætte dig" da jeg ikke regnede med at han skulle have det to go, for hans venner havde sat sig ned. 

Senere på aftenen 

idag var det min tur til at lukke shoppen, som rent faktisk lukker om 10 min da det er søndag lukker den ret tideligt, men de der one direction drenge sad der stadig så nu skulle jeg til at smide dem ud... Så hårdt. " Øhmm undskyld mig men vi lukker om 10 min til jeres Info" siger jeg da jeg går ned for at hente deres 3 cola idag. " ja lad mig betale regningen" mumler drengen med det blonde hår. Jeg smiler til ham og går ud bagved med cola glassene, og så tilbage til kassen. Jeg trykker det ind de har fået idag(hvilket er en hel del) "400 bliver det så". " på beløbet tak" siger han. Da vi har fået ordnet alt det der penge ting ting, kommer resten af drengene op til kassen. Hvilket er ret fejt for de kommer self lige nu når regningen er betalt. mit ærme ryger lidt op da jeg giver ham kviteringen  og et blåt mærke kommer frem på min arm som jeg ikke engang selv har lagt mærke til før nu, det var nok igår med Christopher. Jeg kunnet mærke de andre drenges blikke på det, hurtigt aflevere jeg kviteringen til den blonde. Og kigger op på dem, Harry ham der med de grønne øjne bliver ved med at stirrer på min arm." Jeg lukker butikken og vil gerne hjem, så...." " self, vi går nu" smiler drengen med de rare brune øjne.

 

da jeg kom hjem der ved 19.00 tiden pakkede min mor og far, de tog afsted i overmorgen.  De havde allerede spist så jeg tog bare de rester der var og gik op i seng, og det mest irriterende var at de der grønne øjne blev ved med at dukke op, stadigvæk.

 

 -jeg havde ligesom givet slip på at skrive her på movellas da jeg fortiden har det ret svært, men fik pludselig lyst igen. Så ja Undskyl for ikke at havde skrevet ❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...