There Is Nothing Like Freedom|1D (pause)

16 årige Rose er en virkelig forkælet pige på snart sytten. Hun for næsten alt hun peger på, undtagen en ting og det er frihed! Hun vil helst bare kunne gøre hvad hun vil, men med en mor der er vildt overbeskyttende, og en far der bare gør hvad moren siger, er det ikke altid helt let. Men hvad sker der når hun møder 5 drenge der kan vende hendes liv op og ned? får hun sin frihed? finder hun sin store kærlighed? for hun lov til at udleve sine drømme? det finder du ud af hvis du læser med i there is nothing like freedom.

3Likes
3Kommentarer
385Visninger
AA

3. 3. Kapitel

"Er du okay?" spørg drengen eller manden med de grønne øjne, " Ja det går" men det er vidst ret tydeligt at jeg løj, for han kiggede meget skeptisk på mig. Jeg smiler nervøst, "Når men jeg skal hjem inden min mor ring til politistatien og melder mig savnet, tak for hjælpen"

Lige da jeg skal til at gå tar Harry fat i min arm" hvem var han?" " jeg har sagt tak for hjælpen og jeg er virkelig taknemlig, men det er ikke noget du skal blande i!" siger jeg med en skarp stemme, det undrer mig faktisk lidt at ingen af de andre drenge siger noget, og lige da jeg tænkte det sagde en af dem faktisk noget, "Harry vi skal videre, hun har jo sagt tak" jeg tror det var Liam der sagde det.

 

                                                                 *

Da jeg kom hjem gik jeg bare direkte op på mit værelse, det var virkelig svært at glemme det d" skat? er du der inde?" Jeg syntes virkelig at jeg bliver afbrudt i mine tanker ofte.." Ja mor hvad er der?" hun træder ind af min dør" må jeg komme ind?"." Øhm.. mor du står allerede her inde?" hun ser helt forviret ud også mumler hun noget og går så sin vej.. endelig ro. måske skulle man lige ta en morfar, det er der ingen der opdager.

"Rooooooossssseeeee!" jeg slår hurtigt mine øjne og løber neden under "Er der ildebrand? Hvad sker der" sige jeg forvirret og kigger overrasket på min mor og far som er sidder ved boret og er klar til at...spise? "Hvor længe har jeg sovet?". "Rose, du har sovet lige siden du kom hjem, hvilket vil sige... længe" lyder det fra min mor. Jeg sætter mig til bords og begynder blot at spise mine kartofler, det smager som altid virkelig lækkert. " Rose vi har noget vi godt vil tale med dig om" siger min far og bryder stilheden der har lagt sig "Mhh" siger jeg og gør tegn med hånden til at han skal snakke videre, " vi har bestemt os for at du er gammel nok til at være alene hjemme i en uge med de stuepiger der er i huset, imens tar vi en uges ferie til Frankrig" siger min mor så, hvilket for mig til at spytte det stykker kartoffel jeg har i munden ud "HVAD, mor hvilke piller har du taget?" og det for så min far til at grine, mor sender ham et af hendes kendte dræber blik og der bliver stille. " Jeg har addeles ikke taget nogle som helts piller, og du vil stadig under opsyn det meste af tiden bare ikke af os" ja og sådan sluttede samtalen.

                                                                                    *

Senere hen på aftenen sad jeg ude i køknet og snakkede med Mie ( som i allerede ved hvem er) " Det bliver fedt at det kun er dig og de andre der skal holde øje med mg i næste uge i stedet for mor". "Arhh, nu skal du ikke være så hård ved din mor, hun vil bare passe på dig rose..", " ja det ved jeg, men helt ærligt hvem tror særiøst at man kan drukne i en brusser?" Mie griner bare og ryster på hovedet " Godnat Rose" "godnat Mie.

Ja og nu ligger jeg i sengen og vær gang jeg lukker øjnene dukker der nogle grønne øjne op, gid jeg bare kunne glemme dem, men det kan jeg ikke der var noget i dem som jeg aldrig har set før.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Ja så blev det kapitel færdigt, hvad syntes i om det?

Undskyl at der er gået så lang tig men jeg har lige været på ferie i 3 uger i Californien, og der havde jeg ikke rigtig tid til at skrive. Og undskyl hvis der er stavefejl, men ville bare gerne have kapitlet hurtigts muligt ud :)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...