There Is Nothing Like Freedom|1D (pause)

16 årige Rose er en virkelig forkælet pige på snart sytten. Hun for næsten alt hun peger på, undtagen en ting og det er frihed! Hun vil helst bare kunne gøre hvad hun vil, men med en mor der er vildt overbeskyttende, og en far der bare gør hvad moren siger, er det ikke altid helt let. Men hvad sker der når hun møder 5 drenge der kan vende hendes liv op og ned? får hun sin frihed? finder hun sin store kærlighed? for hun lov til at udleve sine drømme? det finder du ud af hvis du læser med i there is nothing like freedom.

3Likes
3Kommentarer
398Visninger
AA

1. 1. Kapitel

Jeg sidder og kigger på uret der hænger i klassen, der er 5 min til at vi har sommer ferie. Vores lære (Mr. Johnson) prøver at undervise os det sidste stykke tid, men helt ærligt så går det ikke særlig godt for ham! 

Godt nok følger jeg heller ikke selv med, men sidder istedet og tegner i mit hæfte, min store drøm er at blive maler eller skuespillerinde. Men så er det min mor kommer og er en rigtig lyseslukker " Det er næsten umuligt at komme ind på en skuespillerskole, og at male tjener du kun godt på hvis du er rigtig dygtig. Bliv du hellere advokat det tjener man nemelig rigtig godt på". og selvfølgelig giver min far hende bare ret ligesom i alt andet! 

Når men hvad med lidt nyttig viden om mig? Altså jeg hedder Rose er 16 år (snart sytten) og går på gymnasiet på mit første år. Mit hår er langt, lyst og glat, blå øjne og er 175 cm og vejer 56 kg. Min bedste veninde hedder Milena og min kæreste hedder chrisstopher men vi har været oppe og skændes lidt for meget her på det sidste så det går ikke særlig godt. Min mor hedder Line og min far hedder Christian, jeg elsker virkelig min mor og far, men min mor bare så overbeskyttende at det er helt vildt! Men ellers er jeg ret forkælet og for lige hvad jeg peger.

Når men tilbage til virkeligheden, mit blik lander oppe uret 30 sekunder yes!  Alle fra min klasse begynder at pakke sammen, hvilket larmer pænt meget, Mr. Johnson prøver på at få os til at være stille, han blevet sat på en opgave der er umulig! Klokken lder højt i mine øre endelig "Kan i nu have en dejlig sommerferie alle sammen?" lyder det fra Mr.Johnson der prøver på at overdøve vores larm. Sammen med nogle af de andre elever løber jeg ud fra klasselokalet, jeg stopper op for at gå stille og roligt hen til mit skab nummer 123, rimelig sejt nummer ik? da jeg kan se det sætter jeg farten lidt op da jeg gerne vil hjem. Da jeg så er fremme ved smadre jeg nærmest skabslågens op. Alle mine ting propper jeg ned i min taske, og det skal siges at der virkelig er mange ting, da jeg så lukker for skabet, vender jeg hovdet og kigger ind nogle brune kærlige øjne " Milena! Du må ikke give sådan nogle chok!!"

Et drilsk smil breder sig på hendes læber "Undskyl Rosie(et af mine mange kælenavne)". "jeg overlever mil"Siger jeg smilende til hende. "Øhmm.. Vi ses ik?"" selv hvis du ikke har lyst rose!" 

"fedt ses mussi" siger jeg smilende og afslutter dermed samtalen.

 

                                                                            *

Den velkendte duft af rengøringsmiddel kommer mig imøde, min mor går meget op i rengøring. jeg hopper ud af mine sko, og smider dem ved de andre sko, da en stemme rømmer sig, og et lille grise hvin sniger sig ud af min mund " det må du aldrig gøre igen mie!( hvores rengørings dame)", og ved i hvad i havd hun gør... Hun griner, hvor utaknemligt ej hun må grine alt hvad hun vil!

Mine ben føre mig ud i køkkenet, hvor jeg er helt vildt kreativ og tar æble.. vildt kreativt ikk? Æblet ser virkeligt lækkert ud, og det smager lige så godt som det ser ud kan jeg så fortælle, Mie står og glor på mig som om jeg er en idiot, og så bliver jeg fornærmet og skrider op på mit værelse, virkelig modent rose!

Min mobil siger en mega sej som der betyder at jeg har fået en bedsked, mit blik lander på skærmen og den er fra Chrisstopher.. perfekt

Chrisstopher:

Hvorfor kom du ikke og sagde farvel idag? 

Mig:

Undskyl skat, men jeg havde travlt.. vi bliver nød til at snakke sammen, hvornår kan du?

Chrisstopher: Hvad med imorgen? klokken 14.30 på starbucks?

Mig:

Det lyder helt fint, ses..

Jeg smider min mobil i sengen, da min mor kommer ind "Heej skath, hvordan har du haft det i dag mussi?" "Fint mor.. hvornår er der mad?" "lige om lidt" og med et kæmpe smil forlader hun værelset.

                                                                                *

Så det var mit første kapitel, af min første movella. I må meget gerne give kritik og sige hvad jeg kan gøre bedre. Jeg ved at der er mange fejl med store bogstaver men jeg skriver på min iPad, da jeg ikke har fået min nye computer endu, men iPad'en retter ikkemed stort bogstav efter punktummer og der er jeg bare vant til, så nu ved i det.

Men husk på at det er min aller første movella:-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...