My life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 23 dec. 2013
  • Status: Færdig
Ligesom overskriften siger, this is my life..

1Likes
0Kommentarer
253Visninger
AA

4. Kapitel

Den anden nabo er ca. 16 år. I går var jeg ude i haven da han spurgte over hækken om jeg ville have en is. Jeg blev glad for endelig at møde dem o glad for at han spurgte, men sagde nej tak.
Mig og mor har snakket om at få en hest. Jeg har flere gange været tæt på at få en.
Nu har hun fundet en som bliver slagtet hvis ikke, han finder en ejer. Det var vores chance, og pga. at vi tog ham så han ikke skulle slagtes, var han gratis.
Da de kom så han rimelig vild ud. Han er ikke særlig stor. Ikke engang højere end mig.
Vi har allerede været ude og købe de forskellige ting til ham.
Søren er bange for ham, hvilket jeg synes er ret så sjovt.
Jeg er lidt bange for hvad han kan gøre men efter hånden skal jeg nok kunne håndtere ham.
Nu er det et par måneder siden vi fik Prins. Jeg fik lov til at vælge navnet siden han nu er min hest, eller nemmere pony.
Jeg går hen til Prins og kysser ham på mulen, smask. Dejlige dyr. Jeg elsker at være ude ved ham. Bare sidde her ude, bare kigge på ham. Hans man er næsten sort hvor det så bliver lysere og lyser jo længere man kommer ned. Han er så køn, han er min. Alle dyrene betyder alt for mig, og jeg kan ikke forestille mig en verden uden dem. I hvert fald ikke en god verden.

Til nytår er det kun os tre, mig, Søren og mor. Men det gør ikke noget, vi hygger og griner sammen som vi altid gør. Bortset fra de gange hvor enten mig eller Søren er blevet sur og har råbt, ”jeg hader dig”, og smækker døren ind til vores værelse. Om det så er pga. af mor eller vores mig/Søren er meget forskelligt. Vi tager resten af aftenen til at dampe af, og hvis det nu er mor vi har været sure på, kommer vi altid ind en eller to timer efter og krammer hende og siger undskyld.

Vi kan aldrig være sure på mor i mere end et par timer. Hun er bare sådan en person som man ikke kan være sure på i særlig lang tid.

Michael er flyttet ud for lang tid siden og Steffen skal er lige flyttet ud her i februar, lige på mors fødselsdag. Den dag var der også nogen der kørte ind i traileren og smadrede den fuldstændig. Man kan ikke ligefrem sige at det var den bedste fødselsdag nogensinde, jo altså Steffen flyttede du men ellers skete der ikke andet godt for hende den dag.
Birthe, en som vi har kendt i lag tid, har sendt et brev til kommunen om at vi har brug for hjælp til alt muligt. Så vi er blevet kaldt ind til en samtale med dem. Søren og jeg bliver sendt ind til en gammel dame hvor vi så skal fortælle om os og vores familie, mens mor skal snakke med to andre damer/piger. Jeg er kun 12 år, så jeg er ret forvirret om der kommer til at se noget eller hvad der sker. Men jeg fortæller rom Prins og de andre dyr og hvor meget glæde de giver og Søren fortæller om sin rotte og andet.

Da vi er ude ved bilen ser min mor ret sur og ked af det ud. Jeg er bange, hvad har de sagt til hende?
Vi kører hjemad og søren og jeg sidder og læser det brev Birthe havde skrevet, kommunen har udskrevet en kopi af brevet som vi fik med. Mor fortæller at de vil komme torsdag og se efter hvad de skal gøre ved vores ’situation’. Så vi har kun et par dage?

Nu er jeg rigtig bange, hvad vil de gøre? Hvad kan de gøre?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...