My life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 23 dec. 2013
  • Status: Færdig
Ligesom overskriften siger, this is my life..

1Likes
0Kommentarer
258Visninger
AA

1. Kapitel

Min et års fødselsdag? Var det, det mor sagde? Ej wow hvor kan jeg tale, inde i mit hoved? Mor kigger på mig og smiler. ”Gad vide hvad hun tænker på”, siger hun til en mand som står ved siden af, gad vide hvem han er. Så skulle vi ha kage, jeg ville gerne spørge hvilken smag det er men 1. Jeg kan ikke tale særlig meget 2. Det skal jeg nok snart finde ud af. Jeg kan godt gå og løbe, selvom jeg har skæve ben. Det duer ikke hvis søren tager mit legetøj, jeg løber hurtigt væk fra ham.
Min to års fødselsdag. Jeg er blevet meget bedre til at tale. Lægen siger jeg gror fra mine skæve ben.
Far råber af mig og søren. Mor råber af far. Mor tager os med, men hvor hen?
Vi så ham ikke igen.
Vi bor i de sorte blokke, henne ved svømmehallen. Til min 6 års fødselsdag, og Sørens 7 års fødselsdag. Der er så klemt i den leglighed, vi bor 5. Michael og Steffen havde ikke gaver til os. Det behøver de heller ikke, de har jo ikke deres egne penge. Morfar og moster gav os gaver, det gjorde mor også.
Nu skal jeg vel snart begynde i skole, det glæder jeg mig faktisk til.
Vi skal flytte fra de sorte blokke og ud på landet. Der var vidst mug ved vinduerne, det gad mor ikke. Per, Michael og Steffens far, hjalp med at flytte. Vi har lejet det nye hus i 2 år fordi dem der bor der skal til Afrika eller sådan noget.
Vi får snart kaniner mig og Søren, det har mor sagt. Marsvinene har født fem unger, min hedder Asterix og Sørens hedder Obelix.
Mor spørger om vi er sikre på at vi vil ind til kaninerne, der har været en mink og sprættet dem op. Vi ville gerne lige se dem men det fortrød vi hurtigt, den ene af kaninerne havde fortænderne omme i nakken. Det var forfærdeligt.
Mor har også haft vores to hunde, Tessie og Mollie, lige siden før vi blev født.  Man kan vidst godt kalde Tessie en efterfølger, men hun kan vidst ikke gøre så meget. De er så søde, og jeg vil aldrig holde op med at lege med dem og holde af dem.
Bonnie og Lassie hedder vores to hunkatte. Vi har lige fået en ny hankat, indtil videre hedder han lillemis, vi kan ikke finde et navn.
Bonnie skal snart ha killinger, jeg kan ikke vente.
Hun fødte tre, en død i mig og søren køjeseng, en der ikke kom ud og lille Eddie. Bonnie kom til dyrelægen og fik den sidste killing ud. Eddie er sort og de sødeste blå øjne, verdens sødeste killing. Han var en rigtig frækkert, en lille coolkat, ligesom sin mor. Jeg elskede ham så inderligt meget, det var vores egen killing. Vi har en lille kravlegård med tremmer så han ikke kommer ud, men alligevel slipper han altid ud, den lille fister medister. Han var ikke bange for noget. Min lille Eddie.
Vi vågner ved at mor kommer grædende ind til os, med hundene i hælene. Hun fortæller os at Eddie tog noget af hundenes mad og det kunne Mollie ikke lide så hun bed ham i nakken. Hun kunne næsten ikke sige det. Han ligger inde i stuen i kæmpe blodpøl.
Det føles som om jeg ikke kan få vejret, jeg hopper ud af sengen og hen til mor. Jeg tuder igennem. Søren forstår vidst ikke helt hvad han skal gøre, men går ned fra sengen og kommer hen til os. Vi går forsigtigt ud i stuen, så begynder jeg først at drukne dem alle sammen i mine tårer. Jeg havde lyst til at tage ham og knuse ham resten af livet.
Jeg kunne ikke spise noget, jeg gad ikke i skole, jeg ville bare ligge under dynen.
Han blev begravet og vi lavede en lille pindegravsten til ham. Han vil altid være savnet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...