One direction | A summer to remember (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 1 jul. 2013
  • Status: Igang
Jessica Swan er blot en almindelig pige, der bor sammen med sine forældre i udkanten af London. Eller.. Almindelig og almindelig? Det er faktisk sådan, at Jessica er i familie med Liam Payne fra det verdenskendte band One Direction. Jessicas moster Jenna er nemlig gift med Liams far Geoff. Liam og Jessica var engang meget tætte, men med den stigende berømmelse bruger Liam nu al sin tid på drengene og musikken.

Efter lang tid med store skænderier mellem Jessicas forældre synker den ellers så glade og humoristiske pige længere og længere ind i sig selv. Hun er nu blevet en indelukket pige, der gemmer sine følelser væk bag stærke facader. Da forældrene vælger at sende Jessica ud for at bo ved sin moster sommerferien over, så de kan få styr på det, gør den udtryksløse pige blot som der bliver sagt.

Kan Liam finde den gamle Jess frem igen, og hvad sker der når der dannes gnister mellem hende og en, eller flere, af drengene? Sommerferien bliver i hvert fald fuld af drama og kærlighed!

42Likes
23Kommentarer
2358Visninger
AA

3. Chapter three

 

Det viste sig, at resten af drengene fra bandet også skulle tilbringe en stor del af deres sommerferie sammen med Liam, hos hans far, Geoff. Jeg havde selvfølgelig håbet på at Liam skulle være her, men at drengene også skulle være her vidste jeg ikke helt hvordan jeg havde det med.

De virkede da søde nok, ja. Det var skam ikke det. 

Jeg var bare ikke lige i humør til at være omgivet af dem hele ferien.

 

Drengene havde overtalt mig til at lave noget med dem, og nu hvor vejret var så dårligt havde de bestemt at vi skulle se en film. Jeg kunne godt mærke på Liam, at han ikke var helt tilfreds med min væremåde. Han sendte mig en del lange undrende blikke. Men jeg tog mig ikke rigtig af dem..

 

"Hvilken film skal vi se?" spurgte Niall overgearet da vi begav os ind i stuen, hvor drengene kastede sig over sofaerne. Jeg stod bare lidt akavet og så til, og skulle lige til at gå da Liam nåede at stoppe mig. Han nikkede mod pladsen ved siden af ham, og gjorde tegn til at jeg skulle komme og sætte mig. 

Jeg gjorde blot som han sagde, og sad nu placeret mellem ham og Harry i den ene af de to sofaer. Den anden sofa havde Niall og Louis overtaget, mens Zayn havde sat sig i en lænestol der faktisk så ret behagelig ud.

 

"Hvad med Paranormal activity?" spurgte Zayn, og kiggede rundt på os alle. De andre drenge erklærede sig hurtigt enige med Zayns forslag. Jeg spærrede øjnene lidt op, og sagde for første gang noget, i den tid vi havde siddet i stuen. "Ej, det kan I ikke mene?" jeg kiggede bebrejdende på dem, især Zayn som bare sad med et smil plantet på læberne og dvd'en holdt om foran sig.

Det gav et lille sæt i mig da jeg pludselig mærkede en varme mod min kind. Mit blik fangede hurtigt Harry, der sad alt for tæt på mig med et smørret smil og grinte hæst. "Jeg skal nok passe på dig." hviskede han så lavt at de andre ikke kunne høre det, før han rykkede lidt tættere på mig. 

Først sad jeg bare og stirrede lidt undrende på ham, men da han blinkede til mig sukkede jeg blot kort af ham før jeg igen vendte min opmærksomhed mod Zayn, der var i færd med at sætte dvd'en på.

 

Han gjorde mig utilpas.

Det var et eller andet ved ham, som jeg ikke kunne beskrive. Irriterende type? Jatak.

Jeg gjorde at for at holde koncentrationen og følge med i filmen, men jeg kunne konstant mærke hans blik på mig. Og det gjorde mig usikker. Hvorfor gjorde han mig usikker? Argh, jeg plejede virkelig ikke at være nervøs i drenges selvskab. Langt fra. Jeg havde bare ikke rigtig været så meget i kontakt med det modsatte køn på det seneste, hvis i forstår. 

Okay, nu blev det nok. Jeg vendte mit hoved og kiggede undrende på ham med et irriteret blik, men han sad bare med det samme smørrede smil og et charmerende blik. Da jeg mærkede hans hånd lande blidt på mit lår blev det for meget for mig. Hvad bildte han sig overhovedet ind?

Jeg rejste mig med et, uden varsel, og begyndte at gå hen imod mit værelse. Jeg mærkede alle deres blikke på mig. "Jess? Hvor skal du hen?" lød det undrende fra Liam. Jeg kiggede bare på ham, "Ind på værelset, hvis det er okay?" spurgte jeg med lidt sarkasme i stemmen. 

 

Han nåede ikke at svare på mit spørgsmål inden jeg havde lukket mig ind på værelset og begyndte at pakke min Macbook ud af sportstasken, der stadig lå på sengen hvor jeg havde placeret den. 

Jeg åbnede den og forsøgte at gå på Tumblr, hvilket jeg forresten var utrolig afhængig af, men selvfølgelig kunne jeg ikke komme på nettet. Jeg havde ikke koden. Åh gud. Perfekt? Jeg ville på ingen måde gå ud og spørge efter den, da det simpelthen bare ville være upassende, efter jeg lige havde gjort en stor scene ud af at forlade dem og deres åndssvage film.

 

 

Jeg havde efter flere forsøg opgivet håber om at jeg kunne knække koden, og komme på det trådløse internet. Nu lå jeg bare på sengen og stirrede tomt op i loftet, med mine høretelefoner i ørerne og min ipod i hånden. Lige nu spillede "Kiss me" med Ed Sheeran i mine øre. Jeg elskede virkelig netop hans musik. Hans tekster var så dybe og meningsfulde.

Musik betyder virkelig alt for mig, uden et ved jeg virkelig ikke hvad jeg skulle gøre. Det er bare som om at man kommer ind i sin helt engen lille verden, når musikken spiller så højt at den lukker alle andre lyde ude. Det er det bedste!

 

Min blik scannede hurtigt klokken på min iPod. 15:32. Jeg kunne mærke at trætheden langsomt overtog min krop, og inden længe var jeg helt væk. Alle bekymringer om mine forældre, og om hvor akavet det senere at skulle være i nærheden af drengene efter mit lille stunt, forsvandt..

 

 

Jeg vågnede ved et kæmpe chok og udbrød et skrig, da nogen ruskede i mig. Jeg rev høretelefonerne, der stadig spillede ud, og kiggede skræmt på personen, som forresten viste sig at være Liam, der havde sat sig på sengen og vækket mig.

Han smilede undskyldende til mig og aede mig stille på armen, mens han begyndte med et let grin: "Undskyld Jess, det var ikke meningen at forskrække dig, jeg bankede faktisk også på." Jeg smilede let til ham og sagde "Jeg hørte musik.."

"Er du okay? Efter før.. Du ved. Hvad skete der egentlig?" han kiggede undersøgende på mig, og jeg kiggede blot ned i dynen. "Ehm.. Det var bare.. ingenting. Undskyld." jeg kiggede op på ham med det mest overbevisende blik jeg kunne præstere. "Bare lov mig at du siger til hvis der er noget der går dig på, eller hvis jeg kan hjælpe dig, okay?", han rakte armene frem som tegn til at jeg skulle give ham et knus. "Selvfølgelig. Det er rart at være sammen med dig igen Liam!" sagde jeg med et smil på læben inden jeg lod hans arme omfavne mig.

Den lur måtte virkelig have gjort mig i bedre humør, huh?

 

"Vi skal spise nu, så kommer du ud?" spurgte han henkastet. 

"Er de andre drenge her endnu?" spurgte jeg med en smule usikkerhed i stemmen. 

"Ja, de bliver her i et stykke tid, hvorfor? Vi skal nok få det hyggeligt" sagde han overbevisende, og gav min hånd et klem før han rejste sig og gik hen mod døren. "Du kommer bare, ikke?"

 

Selvfølgelig var de her endnu, sikke et åndssvagt spørgsmål Jessica? Oh god.. 

"Ehm ja, 2 sekunder" svarede jeg Liam der stod og så afventende på mig inden han gik ud af værelset.

 

Jeg fik rejst mig fra sengen, og tjekkede mig kort ud i spejlet for at se om jeg lignede et omvandrende monster. Heldigvis var det ikke så slemt, så jeg gik ud fra mit værelse og ud i gangen.

Jeg skulle lige hurtig tisse inden vi skulle spise. For meget info? Nej? Godt så. Ikke vær' så sarte. 

Jeg må have gået fuldstændig i min egen verden, for jeg opdagede overhovedet ikke personen der kom gående imod mig før vi begge lå på jorden i en noget så akavet stilling med mig nederst.

Mit blik farede skræmt op, og blev med det samme fanget af nogle efterhåndet ret genkendelige grønne øjne, tilhørende en hvis hr. Styles.

Han havde et smørret smil på læben og et noget så charmerende blik i øjnene da han hæst hviskede: "Ro på tiger." Jeg rullede blot med øjnene af ham, og skubbede let til ham som en hentydning til at jeg gerne ville have man til at rejse sig, eftersom han praktisk talt lå oven på mig. 

Han grinte hæst og rejste sig, hvorefter han hjælpende rakte sin hånd ned til mig. Jeg tøvede lidt, men tog den så. Dog lagde han lidt for mange kræfter i da han trak mig op og stå, hvilket resulterede i, at jeg tumlede ind i ham.

"Du er ivrig, hva?" lød det kækt fra ham. Jeg nåede ikke at reagere på hans kommentar inden han havde skubbet mig op ad væggen, og nu stod med sit hoved helt henne ved mit, og sin mund ved mit øre. 

"Liam har givet mig strenge ordre om at holde mig fra dig." hviskede han hæst ind i mit øre, så kuldegysningerne fandt sin vej frem på mine arme, og for den skyld også på resten af min krop. Da et hæst grin kunne høres fra ham svarede jeg dog kækt, og en smule næsvist: "Det bliver vist ikke svært." 

"Nå så det tror du ikke?" lød det fra ham, før han blidt maste min krop op ad væggen, så vores kroppe nu var helt tætte. "Harry?" spurgte jeg med et forvirret blik i øjnene.

Hvad havde han ærlig talt gang i? Jeg prøvede at vikle mig ud af hans greb, men det var ikke til meget hjælp.

Den dreng havde fandens mange kræfter.

Det gav et lille sæt i mig, da hans hånd blidt landede på mind kind, og han begyndte at kærtegne den. Hans læber strejfede mit kindben, hvilket gav mig et sus igennem hele kroppen. Da han lidenskabeligt lod sine læber kærtegne min hals, kunne jeg ikke undgå at læne mit hoved tilbage af ren nydelse.

Hvad havde jeg gang i? Han skulle slet ikke have lov til det her! Men jeg nød det jo. Eller nej, jeg gjorde ej! Det måtte jeg ikke, jeg mener se ham lige engang, han prøver tydeligvis bare at lege med mine følelser.

Jeg blev forbavset over mig selv, da et lavt støn forlod mine læber.

Harry grinte sit karakteristiske hæse grin før han træk sit hoved fra mig. "Vi skal spise." Med de ord forlod han mig stående der alene, og fuldkommen forvirret op ad væggen.

 

Hvad fuck?

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Her har i så det tredje kapitel. Harry din scoretrold, hvad har du gang i? Hvordan tror i stemningen ved aftensmaden bliver, og hvordan opfører Harry sig overfor Jess efter deres øjeblik ude i gangen?

- Anne. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...