One direction | A summer to remember (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 1 jul. 2013
  • Status: Igang
Jessica Swan er blot en almindelig pige, der bor sammen med sine forældre i udkanten af London. Eller.. Almindelig og almindelig? Det er faktisk sådan, at Jessica er i familie med Liam Payne fra det verdenskendte band One Direction. Jessicas moster Jenna er nemlig gift med Liams far Geoff. Liam og Jessica var engang meget tætte, men med den stigende berømmelse bruger Liam nu al sin tid på drengene og musikken.

Efter lang tid med store skænderier mellem Jessicas forældre synker den ellers så glade og humoristiske pige længere og længere ind i sig selv. Hun er nu blevet en indelukket pige, der gemmer sine følelser væk bag stærke facader. Da forældrene vælger at sende Jessica ud for at bo ved sin moster sommerferien over, så de kan få styr på det, gør den udtryksløse pige blot som der bliver sagt.

Kan Liam finde den gamle Jess frem igen, og hvad sker der når der dannes gnister mellem hende og en, eller flere, af drengene? Sommerferien bliver i hvert fald fuld af drama og kærlighed!

42Likes
23Kommentarer
2310Visninger
AA

7. Chapter seven

 

Der var gået et par dage siden episoden med Niall. Vi havde holdt lidt lav profil, og havde faktisk ikke rigtig haft mulighed for at være alene. Jeg vidste stadig ikke rigtig hvordan jeg havde det med ham, og hvordan mine følelser for ham var. Jeg var i hvertfald ikke i tvivl om hans følelser for mig. Den dag hvor han havde kysset mig havde han virket så sårbar, det var helt vildt. Jeg havde ham lige hvor jeg ville, og jeg kunne knække ham hvis jeg ville. Men det ville jeg virkelig ikke! Som sagt var han virkelig blevet en af mine nærmeste venner inden kysset, og jeg ville slet ikke kunne bære tanken, om igen at se ham så såret som han var dengang.

Vi havde begge forsøgt at opføre os så umistænkelige som muligt, men jeg havde flere gange fanget ham i ubevidst at sidde og stirre indtrængende på mig. Den ene dag havde Liam lagt mærke til det, og han havde faktisk også kommenteret på det. Niall var blot kommet med en eller anden lam undskyldning om at han bare sad og stenede, mens Harry havde siddet med et smørret smil på læben, og holdt et grin inde. 

Det virkede som om Niall var i en helt anden verden. Efter han havde indrømmet sine følelser for mig, havde han bare opført sig anderledes. Mere stille, men også mere smilende. Hver gang han så på mig, havde han det der varme smil og betryggende øjne. Han var en fantastisk fyr, det var han virkelig. Det var bare som om gnisten ikke var der. Jeg var bange for at jeg ikke havde så store følelser for ham, som han havde for mig.

Harry derimod, var ligeså charmerende og hemmelighedsfuld som han altid havde været.

Han var flere gange kommet med indirekte kommentarer omkring Niall og mig, men heldigvis havde andre drenge ikke opfattet hans hentydninger, hvilket jeg var meget taknemmelig for. Ét var at jeg selv skulle finde ud af hele situation, noget andet var at blande Liam ind i den. Det skulle virkelig ikke ske, for jeg vidste hvor meget han havde imod at drengene overhovedet havde i tankerne, at komme i nærheden af at date mig eller lignende.

 

 

Det var fredag aften, og drengene havde fået mig overtalt til at tage med dem i byen. Det havde krævet en del, men efter mange bedende blikke, især fra Niall, og nogle virkelig indtrængende og nærmest advarende blikke fra en vis Hr. Styles, var det lykkedes dem. 

Derfor stod jeg lige nu foran spejlet i en fin lys kjole, og betragtede mig selv. Jeg blev revet ud af mine tanker, da det bankede på døren. Jeg nåede kun lige at sige "kom ind", da døren gik op og Harry vandrede ind på værelset og lukkede døren efter sig. 

Hans blik faldt på min krop, og han smilte skævt, inden han gik hen til mit skab der stadig stod åbent på fuld gab, efter min søgen på det tøj jeg skulle have på til festen. Hans hænder trak noget tøj, der hang på bøjler til side, og smilte tilfreds. Han trak en sort kjole ud, og vendte sig og rakte mig den. 

"Prøv den." befalede han, men jeg kiggede bare dumt på mig. "Du skal da ikke bestemme hvad jeg skal have på?" sagde jeg, en anelse fornærmet. 

"Prøv den nu bare." sagde han hæst, og blinkede let til mig. Han kiggede afventende på mig. "Ja, jeg skifter ikke når du står der." sagde jeg åbenlyst, og han kom blot med et hæst grin før han vendte sig om med ryggen til mig. "Jeg venter"

Jeg sukkede let, men hev så den lyse kjole over hovedet, for derefter at trække i den, noget så stramme sorte kjole, som Harry så nøje havde udvalgt. Jeg havde kun lige fået den på, da Harry havde vendt sig om og klistret sit blik fast til min krop. 

Kjolen var kort, måske endda lidt for kort, og så var den stram. Egentlig ikke en kjole jeg normalt ville gå i, så jeg anede faktisk ikke hvorfor jeg havde den.

"Se det var bedre" lød det fra Harry, da han med et tilfredst smil på læben tog et skridt tættere på mig, hvilket blot fik mig til at træde tilbage. Han tog endnu et skridt, og jeg gik længere bagud, men ramte så blidt spejlet. Jeg udbrød et lille gisp da det kolde glas kom i kontakt med min hud, men da Harry kom tættere på, fik jeg straks noget andet at tænke på. 

Jeg skulle lige til at gå udenom ham og væk, men han var hurtigere end mig og placerede sine hænder på mine hofter, og pressede mig let op af skabet, så jeg ikke "flygtede". Han lod sine hænder glide ned af siden på mig, for at mærke mine former gennem kjolen. "Harry.." sukkede jeg let af ham. "Behold den på, den klæder dig." sagde han med et charmerende smil på læberne. 

"Harry, jeg tager ikke den her kjole på. Jeg ligner jo en eller anden billig tøs. Helt seriøst.." lød det opgivende fra mig. "Husk nu, at du stadig skylder mig. Hvis du ikke vil have at Liam skal vide hvad dig og Niall render rundt og laver, så forslår jeg at du gør lige nøjagtig som jeg siger.. Er det en aftale?" hviskede han, med hovedet lige ud foran mit øre. Jeg sukkede endnu engang opgivende af ham, men endte med tavst at nikke.

 

 

Nu stod vi så her, foran det store diskotek. Det var åbenbart ikke et sted, hvor hvem som helst kunne komme ind, for i døren stod nogle ret store dørmænd. Det var kun mennesker der "var noget" der måtte komme ind. Altså kendte folk, folk med mange penge og sådan.

 

Liam var rimelig overbeskyttende, og havde nærmest hele vejen her hen snakket om at jeg ikke skulle drikke for meget, og sagt til de andre drenge, at de skulle holde lidt øje med mig. Det irriterede mig egentlig lidt, for jeg kunne sagtens passe på mig selv? Jeg havde ikke brug for fem boyband-drenge til at holde øje med mig.. 

 

Liams kæreste, Danielle, mødte os ude foran diskoteket, inden vi gik ind. Nu var han da i det mindste beskæftiget med hende, så kunne det være han ikke ville være over mig konstant, haha. 

Nå, men vi kom forbi dørmændende, og kom ind i garderoben. Niall var der med det samme, og tog min jakke for mig, som en ægte gentleman. Han lagde sin hånd på min lænd, og førte mig hen mod det store lokale, hvor musikken kunne høres. Liam sendte os et underligt blik. Niall fjernede sin hånd fra min ryg, og smilte let til Liam og trak på skuldrene. 

Jeg trak Niall lidt til side, imens de andre gik ind i festlokalet. "Niall.. Du bliver altså nødt til ikke at være så åbenlys. Drengene var der alle sammen, og du så selv Liams blik." sagde jeg stille til ham. Han sukkede lidt, men endte så med at give mig et lille smil. "Så lad mig i det mindste gøre noget, nu hvor de andre ikke er her, som jeg har ventet på lige siden den dag på værelset.." 

Jeg kiggede lidt forvirret på ham, men da han langsomt tog et skridt tættere på mig, vidste jeg godt hvad han snakkede om. Mit blik flakkede lidt rundt inden det ramte gulvet. Kort efter lagde han to fingre på min hage, og løftede mit hoved op. Mine øjne mødte kort hans, der var fyldt til randen af følelser, inden han lagde sine læber mod mine i et lidenskabeligt kys.

Det hele virkede så uskyldigt.. Som en ægte kærlighedshistorie, om drengen der blev forelsket i sin bedste vens.. ja? Stedmors niece, var jeg vel? 

Niall nåede kun lige at udvikle kysset, da en pige forstyrrede os. "Uhm, undskyld. Min jakke hænger.." hun pegede bag os. Jeg smilte lidt forlegent til hende, og trak Niall med væk. 

"Så.. Lad os nu komme ind til de andre." sagde jeg og kiggede afventende på ham. "Jeg kommer lige om lidt" sagde han stille, inden han vendte sig og gik hen mod toiletterne. Jeg sendte ham et lille smil inden jeg gik ind i lokalet, hvor jeg straks blev omfavnet af den høje musik og lugten af alkohol og fulde mennesker.. Jeg så mig lidt omkring, inden jeg fik øje på Liam, Danielle, Zayn, Louis og Harry der sad ved et bord ved siden af dansegulvet, der allerede nu var propfyldt af fulde dansende mennesker. Jeg fik mast mig igennem menneskemængden, og stod nu foran bordet, hvor jeg blev mødt af en masse smilende ansigter. 

"Vi fik vist ikke hilst ordentligt på hinanden før" lød det fra en lys pigestemme. Mit blik fulgte stemmen og faldt på Danielle, der sad ved siden af Liam. "Du må være Jessica, jeg er Danielle." hun smilte venligt til mig, og rakte mig hånden. Jeg tog hånden og sagde: "Det er rart at møde dig, jeg har hørt en masse om dig." Hun smilte blot som svar. "Slå dig ned!".

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Her fik i så det syvende kapitel. Jeg håber I synes om det!   - Anne. x

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...