One direction | A summer to remember (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 1 jul. 2013
  • Status: Igang
Jessica Swan er blot en almindelig pige, der bor sammen med sine forældre i udkanten af London. Eller.. Almindelig og almindelig? Det er faktisk sådan, at Jessica er i familie med Liam Payne fra det verdenskendte band One Direction. Jessicas moster Jenna er nemlig gift med Liams far Geoff. Liam og Jessica var engang meget tætte, men med den stigende berømmelse bruger Liam nu al sin tid på drengene og musikken.

Efter lang tid med store skænderier mellem Jessicas forældre synker den ellers så glade og humoristiske pige længere og længere ind i sig selv. Hun er nu blevet en indelukket pige, der gemmer sine følelser væk bag stærke facader. Da forældrene vælger at sende Jessica ud for at bo ved sin moster sommerferien over, så de kan få styr på det, gør den udtryksløse pige blot som der bliver sagt.

Kan Liam finde den gamle Jess frem igen, og hvad sker der når der dannes gnister mellem hende og en, eller flere, af drengene? Sommerferien bliver i hvert fald fuld af drama og kærlighed!

42Likes
23Kommentarer
2279Visninger
AA

4. Chapter four

 

Jeg kom til mig selv igen og valgte at gå ind og spise sammen med de andre. 

Da jeg kom ind i spisestuen sad alle drengene allerede og var gået igang med at spise. Jenna og Geoff var ikke hjemme, det fortalte Jenna forresten tidligere i dag. Jeg mærkede et par blikke på mig, men jeg forsøgte så godt jeg nu engang kunne, at ignorere dem.

Jeg placerede mig på den eneste ledige plads der var, for den ene bordende. På venstre side sad Niall og Louis, og på den anden sad Harry og Zayn. For den anden bordende, altså overfor mig sad Liam sjovt nok. Det kunne I vel nok regne ud.

 

Der blev snakket løst og fast, og drengene brød ofte ud i grin. Tosser hele bundet altså. Et karakteristisk hæst grin lød, og mit blik flakkede automatisk hen på Harry, der sad til venstre for mig, og med Zayn ved sin side. Det lod til at Zayn havde fortalt noget virkelig sjovt. Harry var i hvertfald færdig af grin. 

Da han lagde mærke til at jeg kiggede på ham stoppede han blot sit udbrud, og vendte koncentrationen mod sin mad. 

Hm. Hvad var det lige? Jeg rynkede let på mine øjenbryn inden jeg prøvede at smide tankerne om ham ud af mit hoved. Det var dog nemmere sagt end gjort..

Mit blik faldt på bordet, der var fuld af forskellige små skåle med diverse former for salat, samt en tallerken med madpandekager. Egentlig var jeg ikke særlig sulten. Hvordan skulle jeg også kunne være sulten med alle de tanker flyvende rundt i hovedet på mig?

 

"Pandekage?" lød en glad stemme, og jeg kiggede næsten forskrækket op på Niall, der holdt tallerkenen med pandekager frem mod mig. Jeg tog en og smilede taknemmeligt til ham som tak.

Det varede ikke længe inden han igen gav lyd fra sig. "Majs?" jeg smilede let og tog blot imod skålen med majs og fyldte lidt i pandekagen. Sådan fortsatte han, med stortset alle de forskellige skåle, og til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere.

"Agurk?" spurgte han, og jeg kiggede opgivende på ham. "Niall for dælen.." sagde jeg før jeg brød ud i grin, men endnu engang tog imod skålen. Han sad bare med et kæmpe smil plantet på læberne og grinte lidt af mig.

"Godt at høre dig grine!" sagde han grinende, mens han fyldte mit glas op med vand. 

Jeg kan altså godt selv? Skøre dreng! 

 

 

Vi havde efterhånden siddet ved bordet i et godt stykke tid, og de fleste andre var efterhånden færdige med at spise. Jeg var dog kun kommet knap halvvejs igennem min madpandekage, og sad bare og nippede lidt til den inden jeg lagde den på tallerkenen. Jeg kunne ikke rigtig have mere.

 

Jeg kunne mærke Liams blik på mig, og da jeg kiggede op på ham kiggede han bekymret på mig. "Jess, skal du ikke have mere at spise?". "Ehm.. Ellers tak." jeg smilede let til ham inden jeg tog en slurk vand.

Hvorfor spurgte han om det? Hvem var han? Min far? Nej.

"Men du har jo kun spist en ha.." jeg afbrød ham midt i hans sætning. "Jeg kan bare ikke have mere, okay? Lad det nu bare ligge Liam.." 

Han begyndte at irritere mig. Han skulle da slet ikke blande sig i hvor meget jeg spiste?

Han kiggede utilfredst på mig, før han sukkede let og lidt efter sagde: "Du har jo slet ikke spist noget siden i morges?".

"Liam.." jeg kiggede forundret over på Niall, der havde sagt det, og som sendte Liam et lidt strengt blik. Han forstod da i det mindste en hentydning til, at Liam skulle lade det ligge.

De andre drenge sad blot og fulgte med i samtalen uden nogle indvendinger.

 

"Jamen Niall, se hende lige? Du er slet ikke klar over hvor meget hun har tabt sig og..." mere nåede han ikke at sige, før jeg havde skubbet min stol ud, så det gav en voldsom lyd, og højlydt udbrød: "Bland dig dog udenom Liam?".

"Jess" sagde han opgivende, men jeg ville ikke engang høre på hvad han havde at sige. Nu havde jeg sådan glædet mig til at være sammen med den gode gamle Liam, og så er han sådan der.. De drenge og al den succes må virkelig have steget ham til hovedet.

 

"Du er simpelthen for meget." var det eneste jeg sagde inden jeg farede ud i gangen og ind på mit værelse hvor jeg smækkede døren i med et brag, og kastede mig ned i sengen. 

Jeg lå med mit hoved i puden og mærkede hvordan tårerne begyndte at komme frem.

 

 

Der kunne høres hævede stemmer inde fra stuen af, og et eller andet sted bekymrede det mig, at drengene kom op at toppes på grund af mig. Jeg havde ikke ligget særlig længe, før der lød en dæmpet banken på døren. Da jeg ikke svarede gik døren op, og person trådte ind på værelset. 

Jeg sukkede utilfreds ned i puden inden jeg mumlede: "Bare drop det Liam.."

 

Da jeg kiggede op, var det ikke Liam der stod der, som jeg havde forventet, men derimod Niall. 

Han nikkede mod sengen, som jeg nu havde sat mig op i, så jeg ikke længere lå ned. "Må jeg sætte mig?" spurgte han, og da jeg nikkede bekræftende satte han sig ned på sengekanten med front mod mig.

 

"Er du okay? Jeg ved godt at det Liam sagde ikke var iorden.. Selvfølgelig var det ikke det. Han er bare lidt en klovn for tiden, og så har han vist og lidt problemer med Danielle og.." mere nåede han ikke at sige, før jeg smilede let og afbrød hans talestrøm.

"Det er okay Niall, det er ikke din skyld." Min stemme var lav og grådfuld, og jeg mærkede endnu en tåre på min kind. 

 

"Du må ikke græde." sagde han stille og tørrede den nytilkomne tåre væk med sin tommelfinger, inden han trak mig ind i et kram. Jeg lod hans varme arme omfavne mig, og lagde mit hoved på hans skulder.

 

Sådan sad vi i et stykke tid, inden et lille gab forlod min mund. Et lille grin lød fra Niall, "Er du træt?"

"Mmmh" mumlede jeg lavt, inden han smilede lidt af mig og sagde: "Så lad os lægge os ned"

 

Jeg nikkede let, og kort tid efter lå vi i min seng. Han lå med armene om mig, og det var simpelthen så rart. 

Jeg følte mig tryg. Virkelig! 

Det var alt for længe siden jeg bare havde ligget i nogens arme sådan her, og nydt det.

 

"Tak Niall.." sagde jeg stille, og fortsatte så: "Tak for at du gider og bruge din tid på mig. Det er virkelig rart at have en ven som dig. Det har jeg manglet.."

Han strammede sit greb om mig en smule, og mumlede stille: "Alt for dig." inden han stille kyssede mig i håret.

Det varede ikke længe før alt blev sort, og jeg langsomt overgav mig til søvnen.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Fjerde kapitel. Wuhu! Nå, hvad synes I om det hele indtil videre? Kom gerne med respons og gode idéer. - Anne. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...