Summer Game

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2013
  • Opdateret: 10 jun. 2013
  • Status: Igang
Taylor Martin er en pige, hvor alt handler om lege. Hun er tidens Blair Waldorf. Sommeren er begyndt, hvilket Taylor har ventet noget så længe på. Men én ting bliver uforventet. De gamle lege om kærlighed og knuste hjerter, bliver skiftet ud med den ægte vare. John Henry, nitten år, kommer fra den anden side af landet, i en af de fattigere byer, en af dem der er hærget af rockere og terrorister.

En kærligheds historie om ægte kærlighed, forbudt kærlighed og en sommer romance.
Welkommen til Taylor Martins liv i; Summer Game.

–Love Story, by Taylor Swift-

3Likes
0Kommentarer
415Visninger
AA

3. Love story

Jeg sprøjtede lidt Chanel parfume på min højre side af min hals og højre håndled. Solbrillerne blev skubbet op på næsen, og så videre op foran øjnene. Et sidste tjek i spejlet, inden jeg gik nedenunder. Kjolen dansede omkring mig, den var lang og ikke ligefrem stram, så jeg skulle passe på ikke at falde i den. Det var tæt på, et par gange ned af trappen, så jeg trak lidt længere op i den, mens min anden hånd gled ned af gelænderet. Jeg grinte da jeg sprang de sidste to trin over, så det gav et stød fra under mine fødder og op gennem ryggen. Jeg samlede mine høje sko op, og gik ud på balkonen. Jeg tog dem på, og kiggede ud mod havet. Det var den første juli. Og det var nu det hele begyndte.

 

"Taayyy!" Blev der råbt et sted bag mig, så jeg automatisk vendte mig om.

"Aarh, Cuzz!" Angelina sprang i armene på mig og jeg måtte træde et par skridt tilbage, for ikke at falde bag over. Da krammet var ved at få mig til at miste pustet, så tog jeg et skridt tilbage. Jeg kiggede grundigt på hende. Hun lignede sig selv. De samme fregner, det samme røde hår. Hun lignede lidt en yngre udgave af Emma Stone. Men fuck hvor så hun godt ud som sædvanlig. Hun var en af de piger som ikke behøvede make-up for at se godt ud. Men hun brugte det alligevel, så så hun bare endnu mere smuk ud! Eller rettere perfekt..

 

"Sååårh skat, er du klar til endnu en sommer?" Spurgte hun og måtte skærme for solen med hendes højre hånd for at kunne se mig. Med ´klar til endnu en sommer´ mente hun ´er du klar til endnu en bunke konsekvenser og lege´. Men det var jeg. Det var det her jeg havde ventet på, hele efteråret, vinteren, foråret og juni. Men nu var det sommer, sommerhuset havde ligget i støv og drengene havde været liderlige efter os! Vi skulle feste, lege, spille og alt hvad sommere indeholder!

 

"Yeah baby, let´s start!" Hun tager mig under armen, og inden vi træder ned fra balkonen, er der noget der fanger min opmærksomhed. Noget som er grund til at vi gør det her; en dreng. Brune øjne, mørkt hår og iført badebukser så man kan se hans veltrænede mave. Men noget i mig er anderledes. Jeg får ikke den samme spændte mavefølelse. En knude samler sig, og en varme breder sig. Det går hurtigt op får mig, at noget er galt. Noget ville ændre sig gennem sommeren.

 

<3

 

Og jeg havde ret. Gennem de næste par uger, dukkede han hele tiden op. Men først i de senere og sidste uger, begyndte jeg at lære ham at kende. 

 

"Okay, så hvis du skulle vælge imellem blåt eller lyserødt hår.. Så ville du vælge lyserødt?" Han sender mig et mistroisk blik, som får mig til at grine som en lille pige.

"Neeej, det jeg mente var..."

"At du ville have lyserødt hår? Tænk at jeg havde tænkt mig at kysse dig," Dér stopper tiden, og der går først et par minutter før det går op for mig hvad han siger. Han opdager det også selv, bare forsent.. "Altså, jeg.." prøver han at redde sig selv.

"Hvad?" 

Han rømmer sig, og klør sig akavet på næsen. "Joo, altså.." Han sukker opgivende, "bare glem det" siger han og trækker i land. Men jeg hørte hvad han sagde. Jeg kan ikke lade være med at smile, og jeg griner lavt. Han fortalte lige.. at han ville kysse mig? Ingen dreng har nogensinde fortalt mig det, men der er hellere ikke nogen dreng, som nogensinde, har fået mig til at føle på den her måde.

Jeg ved at han mente det. Og jeg ved at han bare er bange for at indrømme, at han virkelig bekymrer sig for nogen. Så uden tøven, griber jeg fat om hans hage, vender hans hoved min vej, og fører hans hoved op til mit. Uden tøven kysser jeg ham. Der går et stykke tid før han kommer over overraskelsen og kysser igen. Jeg kommer til at smile i kysset, men det ødelægger ikke noget. Han sætter sig mere op, tager mit hoved i hans hænder og kysser mig hårdere. Og sådan var mit første kys.

 

<3

Der gik noget tid før jeg tog ham med hjem. Jeg troede at min far i det mindste ville gemme vreden, hvis han blev vred, til at John var gået. Men næ nej. John skulle være publikum.

"Du dater ikke en dreng, fra den anden side af landet! Du dater ikke en dreng som kan vise sig at skuffe dig! Du dater ikke en dreng, som kan ende med at slå dig ihjel!!" Råber han af mig. Min far har det med at, han dømmer folk ret hårdt og hurtigt. Og han ser de mest værste ting i folk.

"Hvad så? Hvad hvis jeg gør? Ville du stoppe mig? Far, jeg elsker ham, jeg elsker ham af hele mit hjerte, og det kan du ikke stoppe mig fra!" Med de ord, gik jeg ud af døren, med John i hånden og med hastige skridt ned af haven, mod havelågen. 

"Taylor Martin, kom omgående tilbage! Du går ikke fra mig! Hører du mig, Taylor? Hører du mig?!" 

Og med de ord, smækker jeg havelågen hårdt i efter os. 

 

Det var der at vi opfandt dagen, hvor vi bare flygtede fra det hele. Dagen hvor alt var lige gyldigt, det kun var os. Man kunne se vores fodspor i sandet langt bag os. Men vi var ligeglade. Ingen ville alligevel følge efter os. Kun os to, mod hele verden.

 

<3

 

"Taylor Martin. Ville du gøre mig den ære, at gifte dig med mig?"

Jeg kigger på den mand, som er min Romeo. Jeg er hans Juliet. Og han ved det. Han ved at jeg ville dø for ham, som han ville dø for mig. For jeg elsker ham. Af hele mit hjerte. Jeg vidste ikke engang at man kunne elske en person så meget, at man har lyst til at græde hver gang han ikke er der, man har lyst til at smile, grine når han er der, fortælle hvor meget han betyder for mig. Derfor gjorde det det hellere ikke svært, at svare ham oprigtigt. 


"Ja,"

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...