Gilacerne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 9 jun. 2013
  • Status: Igang
12-årige Rosa skal med sin bedste veninde Mira i parken. Da Mira går efter i,s sker der noget ganske udsædvanligt. Et lille væsen der kalder sig en gilac, spørger hende om hjælp. Gilacesen påstår, at hun er den eneste, der kan redde alle planeterne.

2Likes
0Kommentarer
181Visninger
AA

4. Grum

Kære Rosa.

Nu er du nåede så langt at du skal over mosen, det bliver svært, så vi har skaffet dig en fugl.                                                                                                         Jany.

 I det samme kom den store fugl. Jeg skynde mig op på den og så var det bare af sted. Nu skulle jeg bare over og hente sværdet. Fuglen begyndte at flyve mærkeligt. Jeg kiggede på dens vinge den var også helt såret. Jeg kiggede i kurven, og fandt et stykke papir frem og lidt vand, og tørrede blodet væk, men den piv. Nu var jeg der. Jeg gik over mod bakkerne, jeg kunne se noget lidt væk. Der var sværdet i stenen. Jeg tog stille grebet om sværdet og begyndte at rive. Det var ikke særligt svært. Da det var revet helt op, kom der et kæmpe lys. Modet kom til mig, jeg var ikke så bange som før. Jeg stillede mig helt hen til lyset, og i det samme kom jeg over til gilacerne igen. Vi var alle glade. Jany var rigtig glad, og gav mig et kæmpe knus. I morgen tidlig skal du slåse mod Grum, sagde Jany. Jeg må hellere gå i seng, så jeg er klar til i morgen, sagde jeg. Skal du ikke have lidt mad først, sagde Jany. Nej tak sagde jeg.

 Jeg gik ind i den lille hytte, et lille væsen kom ud. Hvad er det spurgte, jeg en gilac. Det er vores kæledyr, svarede gilacen Det ligner en lille uldtot, sagde jeg. Jeg lage mig i en træseng, fuld med mælkebøtter.

Jeg havde vænnede mig til at vågne tidligt. Godmorgen Rosa nu er dagen kommet, sagde Jany. Hvad skal jeg tage på af tøj, når jeg skal kæmpe mod Grum, sagde jeg. Min far har syet en bluse til dig, og så kan du bare tage dine egne bukser på, svarede Jany. Okay sagde jeg. Jeg tog tøjet på og sværdet i hånden.

Vi skulle gå i en lang række over til Grum’s hus. Det var hårdt at skulle gå så langt, der var mange km. Nu er vi her, sagde Bio. Alle gilacerne stillede sig bagerst. Bio blæste i hornet, og Grum kom ud kæmpe stor og grim. Jeg havde lyst til at skrige og løbe langt væk. Jeg var jo nød til at blive, ellers ville alt være forbi. Grum gik ned af trapperne, og stod nu lige foran mig. I det samme faldt jeg tilbage, fordi Grum slog mig hårdt i maven. Jeg stak sværdet ind i maven på den, men den kunne sikkert ikke mærke det, fordi den var så tyk. Jeg gik tilbage, så faldt jeg over en sten, der lå jeg, så lang jeg var. Jeg tabte sværdet, og Grum stillede sig op på mit ben, mit ben sagde knæk. Jeg blev helt sløv, og skulle lige til at falde i søvn, jeg fik det dårligere og dårligere. En kastede sværdet, jeg tog det stille. Jeg skød sværdet ind i halsen på den, og den faldt om. Jeg fik det i det samme bedre. Og mit ben gjorde ikke ondt mere. Alle gilacerne kom hen til mig. Rosa vi er meget stolte af dig, hvis du ikke gjorde alt dette, ville alle dø. Farvel Jany du har hjulpet mig så meget, du er min bedste ven, sagde jeg. Og gav ham et kæmpe knus. Farvel alle sammen jeg bliver nød til at rejse tilbage, det har været så spændende det hele. Jeg gik over til Bio. Har du en drik så jeg kan komme tilbage til min verden, sagde jeg. Det kan du tro, sagde Bio. Jeg fik en lille drik, og drak den.

I samme øjeblik stod jeg omme bag busken i parken, alt var om før.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...