Gilacerne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 9 jun. 2013
  • Status: Igang
12-årige Rosa skal med sin bedste veninde Mira i parken. Da Mira går efter i,s sker der noget ganske udsædvanligt. Et lille væsen der kalder sig en gilac, spørger hende om hjælp. Gilacesen påstår, at hun er den eneste, der kan redde alle planeterne.

2Likes
0Kommentarer
169Visninger
AA

3. En farlig mission

Alt var grønt og smukt, det så ud som i en drøm. En masse Gilacer gik rundt. Kom Rosa, sagde Jany. Vi gik over mod et kæmpe hus. Ud kom en stor Gilac, større end alle de andre. Hvem er du spurgte jeg. haha… jeg er skam gilacernes far, vi er en kæmpe familie, og du kan bare kalde mig Bio, sagde han. Okay Bio, sagde jeg. Jany er du nu sikker på, det er den rigtige Rosa, sagde bio. Ja det er jeg far, sagde Jany. Kom Rosa, sagde Jany. Så gik vi ind i et lille hus, det var grønt og rødt. En masse børn i forskellige størrelser, legede med deres legetøj. Hej, sagde jeg. Den mindste gilac kom gradende hen til mig og ville op. Jeg tog den lille gilac op til mig, og efter et stykke tid sov vi begge.

Da jeg vågnede næste morgen, var jeg den eneste der var inde i det lille hus. Jeg tog mine sandaler på og stod op.

Udenfor var alle i fuld gang med at arbejde. Jany kom løbende i fuld fart, godmorgen Rosa du bliver nød til at drage af sted, det er tid til at du skal ud og hente sværdet, fordi nu begynder alle Gilacer at blive syge, sagde Jany. Men jeg er jo ikke modig nok, og hvad nu hvis jeg ikke er den i leder efter, sagde jeg. Du er den rigtige, og det kan godt være, du ikke kan mærke det, men når du griber sværdret kan du mærke det, og hvis du ikke gør det, dør alle. Okay jeg gør det. En sød gilac kom og gav mig en kurv, med noget brød og nederst lå en lille skarp kniv. Tak sagde jeg. Inden du går får du lige et kort, først skal du igennem den dystre skov, og du må passe på der er ulve, bagefter skal du igennem mosen. Og over ved de høje bjerge, er sværdet sat ned i en sten, og du skal rive det op.

Jeg vandrede, det begyndte at blive mere sort og gråt, alle træerne visnede, det var ikke grønt og rødt mere. I det samme hørte jeg et hyl, det måtte være en ulv, tænkte jeg. Mine ben rystede, jeg havde aldrig været mere bange før. Der var noget, jeg løb hurtigt om bag et stort træ. Jeg kunne mærke ulvens klamme onde. Jeg tog langsomt min hånd ned i kurven, og tog den lille skarpe kniv op. ulven hylede rigtigt højt nu. Nu måtte jeg bare af sted. Jeg kunne høre, at der ikke kun var en ulv efter mig, der var en hel flok ulve. Ulvene løb meget hurtigere ind jeg gjorde. Jeg kastede med det samme kniven, den ramte lige ind i halsen på den ene ulv, men der var mange flere. I det samme kom der en pil sussende, og rammer en anden ulv i halsen. Jeg skynder mig at løbe. I den retning pilen blev skudt. Omme bag et træ stod en halv hest og halv menneske. Hvem er du dog, spurgte jeg. Jeg er en kentaur, du skal ikke være bange, svarede kentauren. Okay… tak for hjælpen, sagde jeg. Nu gik jeg ud af den dystre skov. Nu skulle jeg igennem mosen. Der var en stor mose, jeg kunne ikke bare gå igennem den, det kunne være den var giftig. Jeg var nød til at gå rundt om den. Jeg begyndte at gå. Lige pludselig faldt et brev ned fra himlen. Der stod:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...