Skovens hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 28 nov. 2013
  • Status: Igang
Emma er en pige på 13 år, som ikke kender sin familie. Men en dag får hun et hemmeligt opkald om at mødes i skoven. Emma finder ud af det er fup, men hun bliver hurtigt væk i den store skov

0Likes
0Kommentarer
286Visninger
AA

4. Er jeg død?

Emma vågnede af en varm fornemmelse som strejfede hende. Hun snøftede. Hun anede ikke hvad der var sket den sidste dag, andet end at hun var blevet jaget ned i et hul og havde mødt Josefine. Emma åbnede øjne, det slog hende pludseligt at hun ikke kunne se det lilla lys mere. Hun rejste sig op.

"Josefine? Hvor er du?" Hun kiggede sig omkring, "Jeg vil ikke lege gemmeleg med dig."

Emma fik rejst sig op med hjælp fra sin arm. Hun fik kuldegysninger. Det var mørkt. Hun stirrede på ilden, da der kom en latter.

"Jeg troede du kendte mig Emma? Kan du ikke huske mig?." Latteren foragte sig i skuffelse. "Vi blegede at lege sammen."

Emma prøvede at huske, men der kom kun en sort baggrund ud i hjernen.

Stemme skreg. Emma klyngede sig ind til væggen.

"Hjælp.." Stemmen gik ud.

"Hallo? Hvad sker der? Hvem er du?" Emma kiggede rundt.

Alt blev mørkt og stille. Hun gik mod mørket, hun begyndte at løbe.

"Hjælp mig!" Der stod en skikkelse væk fra Emma. Cirka lidt højere end hende. Skikkelsen kiggede  ned i jorden. "Hjælp mig!" Emma skreg det næsten. Hun bleg forfulgt, hun vidste det. Skikkelsen kiggede op på Emma.

"Jeg kan ikke hjælpe dig Emma.."

Emma stirrede på personen, "Hvordan kender du mit navn?" 

Personen stirrede på hende og Emma stirrede igen. 

Det bliver lysere, solen er på vej op. Emma mærker kolde fingere om hendes arme. Hun skriger.

"Le të ikë!" Emma kigger op på personen. Men alt eksplodere i en verden af rædsel.

 

Emma skriger. Men da hun rejser sig op og kigger rundt, er hun igen i hulen. Josefine sover op af væggen foran hende.Hun vågner med et sæt.

"Har du det godt?" Hun kigger bekymret på Emma.

"Ja.. Jeg tror lige jeg har haft det særste mareridt."

"Om hvad." Josefine rejste sig op og kiggede nysgerrigt.

"Om en stemme der blev opslugt af et skrig, en skikkelse der var lænket til et træ som eksploderede."

Josefine kiggede bekymret på hende. "Vi må videre.." Hun begyndte at gå.

Emma fuglte efter hende. Hvad var der dog galt med Josefine?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...