Engletårer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 15 jun. 2013
  • Status: Igang
Og Toshira spillede for dem. Hun spillede farverne frem i de grå menneske, glæden frem i de triste. Toshira spillede, så alle dem der lyttede, blev glade igen. Hun spillede livsglæden tilbage i deres hjerter, og mængden af sultne ansigter blev større og større.
-------------------------------------------------------------------
En illustreret historie :) Arbejder ligenu på et nyt cover, og evt. en ny titel - kom endelig med forslag :) Obs. Der mangler billeder til de sidste to kapitler (del 5 & del 6). Del 5 er publiceret, mens del 6 endnu ikke er :) Jeg skal nok forsøge at lave billeder, men ligenu kan jeg virkelig ikke tegne... Overvejer lidt at lave alle billederne om, så det bliver noget jeg tegner i hånden, men ved det ikke helt :)

20Likes
23Kommentarer
1201Visninger
AA

5. Del 5

Ashay nærmede sig forsigtigt den underlige pige. Det var i de sene nattetimer, og han overvejede lidt om hun bare var fuld og var faldet om, eller om hun måske var en hjemløs. Men hun lignede ingen af delene, og der var noget over hende, som fik Ashay til at gå tættere og tættere på.

Ved hendes side lå en hvid fløjte, og en lille trækasse der var fyldt helt op med noget der lignede penge. Ashay undrede sig. Han nærmede sig pigen som var hun noget farligt, og inde i sig selv skammede han sig en smule over, at han ikke bare ilede hen til hende, for at tjekke om noget var galt. Jo tættere han kom på hende, jo mere overbevist blev han om at der var et eller andet helt forkert ved denne pige, der lå på fortovet. Hun lignede en engel, syntes han.

Han bøjede sig langsomt ned ved siden af hende, og lagde en finger over hendes håndled, for at tjekke hendes puls. Den var ikkeeksisterende. Han skulle lige til at fiske sin mobil op ad lommen, for at ringe efter en ambulace, da pigen pludselig spjættede, og åbnede øjnene. Hendes øjne var blå, og kiggede et øjeblik undrende på ham, før det var som om hendes kræfter slap op, og hun med besvær løftede hånden, og pegede med en dirrrende hånd på fløjten.

”Spil.” Hviskede hun. Så lukkede hun øjnene. Ashay tøvede ikke et øjeblik, men samlede straks fløjten op. Han havde aldrig spillet fløjte før, men det var som om hans fingre vidste hvad de skulle, og han lod blot luften slippe igennem fløjten. Han spillede kun for hende, og det var som om de blev lukket inde i deres egen lille boble. Udenfor gik verden videre med al sin streds og gråhed. Men derinde, i deres boble, stod tiden stille, og den var fyldt med musik.

Først længe efter stoppede Ashay. Han kiggede på pigen, der lå med hovedet i hans skød og sov med et regelmæssigt åndedrag. Ashay end ikke tænkte på at forlade hende. Skønt hun sov regelmæssigt nu, kunne han stadigvæk mærke et enormt mørke strømme ud fra hende. Ganske forsigtigt samlede han hendes lille hånd op, og tog den ind i sin egen. Den var lille og kold, men han varmede den op med sin egen hånd, imens han ventede på, at pigen skulle vågne.

Langt om længe åbnede hun øjnene. Hun så på ham, med sine store, blå øjne. Undersøgte ham undrende, som var der noget hun ikke forstod.

”Hvad er dit navn?” Spurgte hun endelig. Han så på hende lidt tid, før han svarede.

”Ashay. Hvad hedder du?”

”Toshira. Ashay, du må love mig en ting.” Hun så på ham.

”Jeg vil gøre hvad som helst.”

”Forlad mig ikke.” Hviskede hun, med tårer i øjnene. Han så på hende, og hun på ham. Den tavse bekræftelse i hans blik, fik Toshiras hjerte til at falde til ro, og hun lagde endnu engang sit hoved på hans skød, og lukkede øjnene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...