A Gay Love Story

Jeg har fået inspiration fra "Love Story" af Taylor Swift. Jeg deltager i konkurrencen; Inspireret af en sang, så I må meget gerne like og kommentere.
Den 17-årige, homoseksuelle Justin Taylor, møder en aften sin drømmemand - den 28-årige Brian Kinney. Men Justins far afskyr Brian, så de må i al hemmelighed mødes om natten.

19Likes
6Kommentarer
2264Visninger
AA

3. Daddy said: "Stay away from Juliet!"

På vej hjem i bilen, blev der ikke sagt et ord. Jeg var stadig i gang med at fordøje den tragiske fortælling om ung kærlighed. Den fik mig til at tænke på vores aldersforskel. Jeg var 17 og han var 28 år. Jeg kiggede over på ham, og han kiggede hurtigt på mig, smilede og rakte sin hånd i mod mig. Jeg tog den og flettede mine fingre med hans.

Han parkerede igen bilen på kantstenen. ”Du behøver ikke gå med op… Mine forældre ved ikke jeg er bøsse.” ”Jeg vil gerne møde dem. Jeg skal jo møde min kærestes forældre,” svarede han og steg ud af bilen. Jeg blev siddende lidt. ’Min kærestes’. Det spillede som sød musik i mine ører. Han åbnede døren for mig, og jeg steg ud. Jeg kiggede lidt på ham, og han nikkede til mig. Jeg tog hans hånd og vi gik op ad indkørslen.

Hoveddøren blev åbnet før vi nåede op til den, og ud kom min far. Han var rasende. ”Far, mød Brian. Brian det her er min far.” Brian rakte hånden frem, men min far tog den ikke. ”Hvem er han!?” Min far råbte, på den måde som han kun gjorde når han var skuffet og fortvivlet. ”Brian er min kæreste,” svarede jeg og smilede. Min far stod lidt og tog sig til hovedet. ”Din kæreste?” Hans stemme havde nu ændret sig til den rasende. Jeg nikkede bekymret. Min far tog et par skridt hen i mod Brian, og placerede så sin knytnæve i hans ansigt. Brian var ved et falde baglæns, men jeg støttede ham, så han blev stående på begge ben. Blodet flød fra hans næse. ”Hold dig væk fra Justin! Ellers vil der ske langt værre ting end den blodnæse!” Min far skreg nærmest. Min mor var dukket op i hoveddøren. Hun stod bare der, helt mundlam. Truslen blev min fars sidste ord, inden han fór ind ad hoveddøren og smækkede den bag sig.

Jeg var begyndt at græde. Tårerne strømmede ned ad mine kinder, mens jeg prøvede at hjælpe Brian. Vi fik lidt efter lidt styr på blodet, og han kiggede mig nu i øjnene. Det mørkegrønne hav var fortvivlet. Han kiggede ned i jorden, og jeg vidste hvilke ord der ville komme ud af hans mund: ”Jeg tror det er bedst hvis vi stopper her.” En tåre sneg sig ud af det mørkegrønne hav, og begyndte sin rejse ned ad kinden. ”Nej, vær sød ikke og gå.” Gråden i min stemme kvalte ordene et efter et. ”Romeo, tag mig et sted hen hvor vi kan være alene. Det er en kærlighedshistorie, skat bare sig ja” jeg citerede teaterstykket. Han trak mig ind til sig og hviskede i mit øre: ”Jeg vil vente på dig. Alt vi kan gøre er at løbe. Du vil være prinsen, og jeg vil være kongen. Mød mig i nat, i haven.” Han kyssede mig på kinden, og halvløb ned mod sin bil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...