Double Exposure

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 31 jul. 2013
  • Status: Igang

2Likes
1Kommentarer
431Visninger
AA

6. Memorabel Birthday

Jeg ville gerne have startet denne dag med et smil, og bevise overfor andre og mig selv at denne dag ver en mærke dag, eftersom at jeg hoppede et trin op, på tal skallaren og ikke længre var 16, men 17 år. men som altid havde jeg den samme tanke og følse i mavne hver gang. Jeg kunne ikke se nogen grundt til, at det ville ændre sig, bare fordi at jeg gik på en skole, hvor jeg delte morgen og aftenbord, sammen med 79 andre persone, enden yngre eller ældre end mig og med ingen anelse om hvem jeg er eller kommer fra, men dte ville vare længe før, at de fin en update om hvem jer er, for om 30 minuter, med rystende ben og et tomat rødt hoevde, står jeg hævet over alle, med samg og kage severet direkte til mit ansigt. Jeg hvade endlig vænnet mig til tanke om, at blende ind i denne store gruppe og dag for dag, lige så stille udrette nye venskaber og møde nye ansigter. Men her bliver jeg severet på et sølvfad og hver og en, kan tage et stykke ft mig med og tilsmage mig, som de nu har lyst til.

Oh god, lad mig nu gøre det på min egen måde, for hvis der er en ting jeg hader, så er det at stå foran en stor forsamlign, hvor hele opmærksomheden rettet direkte mod mig. Jeg taber masken. På den anden side, så er det jo kærligt men, så med den tanke i baghovede, er jeg sikker på, at jeg kommer fint igennem dte, uden skud sår. Måske burde jeg bare holde kæft og lade som ingen ting, så er der ingen, som opdager noget som helts. 

" Tillykke med fødeselsadegn søde!"

Og dog.

"Tak

"

What var det, det bedste jeg kunne få ud?

" Virkelig du lignede nu mere en, der studered væggen's opbygning, men jeg forstår jeg godt, du er nervøs for at stå på en stol og have 79 øjne, rette direkte imod dig, plus at du ikke kende halvdelen og omvendt. Man skulle næsten tro, at lærene severer dig på et sølvfad." 

Hmm er det bare mig eller tænker Laura og ens?

"Oh god jeg hader at være i centrum og specielt, foran folk jeg ikke kender. Det var lige som den gang, hvor jeg skulle severer mad til et bryllup og jeg kom til at falde ind i deres kage. Alle kiggede på mig, det var så pinligt"

"Ja men dette er ikke et bryllup, det er fødeseldag og det er dig, der får severte kage, så hvad kunne der gå galt, bare smil og ha øjenkontakt med mig hele tiden." 

At jeg snubler ned fra stolen, fordi min ben ikke kan stå stille og jeg ryger ind i min egen kage.

" Halvdelen af dem synger ikke med, men stirre bare konstant"

" Så fuck da bare dem, det handler ikke om dem og deres mening om dig, det handler om dig.

Great ignore dem der ikke synger med, og gøre det samme, når det er deres tur.

" Kom nu i tøjet fødeselarog tag noget pænt på, så husker hvilken fed stil du har og de bliver grønne af misundelse." 

"Jo, jo, jo fed plan."

Fed plan.

Jeg gik der over lige så langtsom, som jeg kunne og med Laura ved min side. Jeg kunne mærke at jo mere jeg kom tættere på, desto mere nervøs blev jeg. Vi havde nået målet og alle og en værd kiggede på mig, jeg kunne ikke holde maske og fik røde kinder, men det var ikke det væste.

"Når unge mennesker, dette er ikke bar en normal dag, dette er en mærke dag, for Freja, som bliver 17. Freja kom her op, hvor alle rigtig kan se, hvem du er"

Oh god, jeg taber snart ansigtet.

"Det var godt. Når lad os alle synge."

Jeg kiggede rundt og glemmet helt at holde øjen kontak med Laura og ganske rigtig, kun nogle får sang med Ditte og så Ida og Laura var nogle af dem. Nogle andre, lignede nogen, der var ved at få grineflip, eller bare synes at det var så sjovt at synge med, bare for at få mig til at rødme. Så blev kagen severet, med mit navn skrevet med glasur. Jeg syntes på ingen måde at det var sjovt, eller som meningen var, at få mig selv og andre til se at dette var en mindesværdig dag. Laura kunne godt se det at dette ikke var sjovt.

" Når nu er vi færdig med at synge, nu skal vi råbe hurra."

Kill me!

"Hurra, hurra, hurrraaaaa."

"Du må gerne sætte dig ned, men dit bord, får lov til at starte."

Oh yes nu er det endlig overstået, jeg kunne ikke være mere lykkelig.

Da vi endlig fik lov at gå fra morgenmaden, som syntes at virke, som en evighed, skete der noget jeg ikke havde regnet med.

"Tillykke med dagen Freja, dine røde kinde matcher dine blå øjne."

Jeg var færdig.

"Tak."

"Vi ses senere."

"Ja helt klart, jeg vil vente på dig."

Omg! det sagde jeg bare ikke, men på den anden side, så er det jo Kasper, så er det helt okay at være lidt mærkelig.

Jeg kunne se at Laura kom lødende hen imod mig. Hun tog mine hånd og sagde at hun ikke kunne tro, havd hun lige hvade sagt.

" jeg kan slet ikke tro, han flirtede jo total med, han kan lide dig, det er så klart."

"Nej han kan ej, han ville bare være sød, ikke andet."

"Oh hold nu op selvføl...

"Er du Freja Rosengaard?" 

"Ja det er mig."

"Der er kommet en pakke her og jeg skal lige be dig om, at skrive under her."

Gave fra mor, far og lille søs. 

Jeg var vild med at se hvad det var de have brugt penge, til denne ihvertfald meget mindesværdig dag, sikkert et stykke tøj eller et smykke (jeg er total besat af smykke, tør ikke tænke på hvor mange penge jeg har brugt)

Omg, Twiligt og en pose slik og et sødt kort

Når efter så lang at skjule, min besættelse af Twilight, fandt de ud af det alligevel, men C'mon, hvem kan kan ikke modstå Edwads smykke blege ansigt. og med min plakat ude for min dør (nu her ved siden af min seng) er det ikke så svært at finde ud af.

Efter skole, kunne jeg smutte ned i køkkenet og hente min kage. Den så god ud.

"Hey Freja, jeg skal nok hjælpe dig med at spise den."

Hmm den stemme lyder bekendt? når ja det er jo Ida.

"Hej Ida, jeg også håbet at vi ville mødes på vejen, så vi kan følges."

Efter Ida havde fået sin halvdel og var glad og tilfreds, sad Laura og jeg på min seng og så Twilight og spiste vores halvdel af kagen, men slik pose var min alene.

jeg kunne endlig afslutte dagen med en smil, men jeg prøver stadig at overbevise mig selv om hvordan det kan jade sig gøre efter den oplevelse til morgen bordet. Det ville hjemsøge mig i et stykke tid endnu. men en hvis person fik mig til at svæve på en lyserød sky ikke noget jeg er vant til, jeg mere den person, der stikker af, hvis drenge taler til mig. Forhåbentlig vil denne skole ændre på det, siden at vi ser hinanden hver dag, og jeg kunne tage mig samme og sige mere end bare mærklige kommentar og drukne i pinlig tavshed. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...