Crazy girls (Pause)

De to ungdoms forbrydere, Mina og Rin, skal passes af fem drenge i et helt år. De to piger, har begået bankrøveri med deres pige bande og alle pigerne i banden, bliver i grupper på to, sendt ud til frivillige der vil holde øje med dem i et år. De to piger, er ikke bare bande medlemmer i en sindssyg pige bande, men begge to også okay skøre (Sindssyge!) Drengene syntes alle, okay om pigerne og to af dem forelsker sig endda. Men hvad de ikke ved er, at en dreng og en pige fra to andre bander, allerede er forelsket i hver sin pige.

12Likes
36Kommentarer
2566Visninger
AA

10. 9. Kapitel

Mina P.O.V.

 

Jeg faldt hurtigt i snakke med dem alle, især med Jonghyun. Vi havde nogle af de samme interesser, blandt andet det at dyrke sport. Jeg elskede sport, især fodbold. Det viste sig, at Jonghyun havde været på skole holdet sammen med Minho, på den skole de havde gået på. Jeg fandt også ud af hvor gamle de var. Taemin var den yngste og var 20. Derefter kom Key, som var 22. Så Minho, som også var 22, men var født før Key. Så kom Jonghyun på 24 og så var der til sidst Onew, som også var 24 men var født før Jonghyun."Hvor gamle er i?" spurgte Jonghyun, med en stemme der lyst af nysgerrighed."Jeg er 21 og Rin der er 20" svarede jeg og tog noget nyt af min possion Kimichi.

 

Jonghyun smilede til mig og jeg kunne ikke lade være med at ligge mærke til det tilfredse smil i hans øjne, var han ude på et eller andet? Hvis han var kunne han godt glemme det, jeg var bestemt ikke dum. Jeg rystede bare diskret på hovedet og tænkte på noget andet, jeg skulle bare igennem det her år hurtigts muligt, ingen ballede, ingen drenge. Bum basta, og sådan vare det bare.

 

Da Jonghyun spurgte Rin, om han måtte vide hvordan hun kom ind i banden, kiggede jeg over på Rin som også kiggede på mig. Hun ville gerne have tilladelse. Hvis jeg sagde nej, kunne hun ikke, hvis jeg sagde ja, kunne hun. Jeg besluttede mig hurtigt for, at det vel ikke kunne skade, så jeg nikkede bare kort og gav hende derfor lov. Jeg lagde godt mærke til Onew's lidt undrende blik over den lille "scene" der havde forgået.

 

Under hele Rin's fortælling, kiggede jeg nysgerrigt på hende, ville hun græde? Nogle ledere, så det at græde som et tegn på svaghed, men jeg så det som et tegn på storhed. Hvis hun græd, ville det ikke score minus point, men derimod point, men jeg vidste allerede godt hun ikke ville græde, sådan var Rin ikke. Jeg havde kun set hende græde en gang og det var den gang, vores tidligere medlem, Shin, døde i kampen mod en anden pige gruppe. Hende Shin og Rin havde vidste nok været meget tætte. Da Rin var færdig, kiggede jeg hende i øjne da hendes blik mødte mit og jeg sendte hende i skjul et Godt gået min pige! blik. En ting var at rode op i sin fortid, en anden var at turde gøre det.

 

¤

 

Efter aftensmaden, sad drengene nede i stuen og jeg var gået op på mit Rin's værelse, Rin var vidst nok nede i stuen sammen med de andre, hun var i værdfald ikke kommet ind på vores værelse efter hun havde været i bad.

 

Lige nu havde jeg en eller anden underlig trang til at smadre noget, eller tage ud og stjæle en indkøbsvogn. Måske havde drengene noget alkohol? Hvis de havde det, kunne jeg vel drikke mig fuld og derfor have en undskyldning for at få lidt frisk luft. Det kunne være en mulighed, at det faktisk virkede, så hvorfor ikke lige så godt prøve? Det var et forsøg værd.

 

Jeg rejste mig op fra min seng og gik nedenunder. I de få timer, jeg havde kendt drengene havde jeg lært at det var Jonghyun der var den største fest abe, derfor måtte det vel være ham der vidste hvor de havde alkohol."Jonghyun, gider du lige hjælpe mig?" jeg spurgte med et skævt smil og en smule forførende stemme, bare lige for at få han opmærksomhed."Selvfølgelig Mina" kom det muntert fra Jonghyun, eller hundehvalpen som Onew havde sagt de nogen gange kaldte ham, et passede nu også meget godt til ham, han mindede lidt om en hundehvalp. Da Jonghyun kom ud til mig i køkkenet pegede jeg rundt."Hvor er alkoholen?" spurgte jeg.

 

For mig, lignede det lidt som om han tænke sig om, hvilket han sikkert også gjorder, han havde i værdfald et meget koncentreret udtryk i ansigtet, han var vidst ikke lige den skarpeste kniv i skuffen."Eh, må du godt drikke det?" han så meget undrende ud da han spurgte. Jeg rullede øjne, men han skulle jo spøger, det havde betjentene sikkert givet drengene ordre om da de sendte brevet der anmodede om vi kunne bo her hos dem."Selvfølgelig må jeg det, der er Lørdag" jeg rullede øjne en gang og gav mig selv til at lede efter alkoholen."Fint..." hørte jeg lige Jonghyun mumle. Jeg smilede tilfreds, nu skulle der drikkes!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...