Crazy girls (Pause)

De to ungdoms forbrydere, Mina og Rin, skal passes af fem drenge i et helt år. De to piger, har begået bankrøveri med deres pige bande og alle pigerne i banden, bliver i grupper på to, sendt ud til frivillige der vil holde øje med dem i et år. De to piger, er ikke bare bande medlemmer i en sindssyg pige bande, men begge to også okay skøre (Sindssyge!) Drengene syntes alle, okay om pigerne og to af dem forelsker sig endda. Men hvad de ikke ved er, at en dreng og en pige fra to andre bander, allerede er forelsket i hver sin pige.

12Likes
36Kommentarer
2656Visninger
AA

9. 8. Kapitel

Rin P.O.V

 

Snakken gik løsdigt mellem Mina, Key, Jonghyun, Minho, Taemin og Onew. Jeg holdte mig noget i baggrunden. Jeg havde aldrig sådan brudt mig om, al for megen snakken om fortiden. Den bragte kun dårlige minder.

”Rin” jeg hørte det ikke helt, for jeg var væk i mine egne tanker ”RIN!” Jeg kiggede forskrækket op, og det var gået så hurtigt, at jeg havde kommet til at hamre min hånd ned på min mad. Så nu sad noget af det, på min hånd.

”Klamt” mumlede jeg og tørrede min hånd af. ”Men ja, hvem spurgte efter mig?” spurgte jeg og smilede svagt. Alle sammen pegede over på Jonghyun, som sad ved siden af Key, og Onew. Jeg havde nemlig hugget pladsen ved bordenden.

Jonghyun, sad og grinede lidt over, at jeg havde dræbt en smule af min mad, ved at mase den. Men han tog sig sammen hurtigt. ”Må jeg godt spørge om, hvordan du kom ind i jeres bande?” spurgte han, nysgerrigt.

Nervøs bed jeg mig i læben og kiggede over på Mina, med det usagte spørgsmål Må jeg sige det? Mina nikkede bare kort, som tegn på det måtte jeg godt.

Jeg trak vejret dybt, for at få alle minderne frem, fra den dag. ”Det hele var startet med at jeg havde vandret rundt for mig selv, i byen… Jeg havde slet ikke regnet med hvad der ville ske den dag. En uge før, var jeg stukket af fra det børnehjem, jeg boede på, for at leve selv. Min mor dødede på grund af sult, og jeg har aldrig kendt min far. Dagen var varm og jeg var ved at dø af tørst, da stødte jeg ind i Mina, bogstaveligtalt! Jeg havde været så svag og næsten helt væk, at jeg ikke havde set mig for, og derfor stødte jeg ind i Mina. Hun tog mig med sig, halvt slæbt, halvt løftet. Måske var jeg tynd og måske døden nær, men jeg vejede alligevel noget. Mina, Krystal, Sulli og Sekyung, tog sig af mig. Indtil jeg var klar på alt igen. De lærte mig at bruge våben og jeg mestrede nogle ting hurtigere end andet, i sær knivkastning var noget for mig! Banden, var noget helt særligt der var sket for mig, og Banden er det, som har holdt mig i live, og gjort så jeg ikke, den dag i dag, var død!” det hele blev sagt, dog havde jeg skjult de ting, der sikket ville være for meget for drengene. Om da jeg skulle dræbe for første gang. Jeg havde næsten været besat, så nemt var det gået for mig.

Jeg opdagede at jeg havde vendt ansigtet mod bordet, og løftede det for at møde drengens ansigter. Mina sad bare og så på mig, men jeg trak bare på skulderne. Det gjorde altid lidt ondt at grave i fortiden, men det hjalp også engang i mellem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...