Crazy girls (Pause)

De to ungdoms forbrydere, Mina og Rin, skal passes af fem drenge i et helt år. De to piger, har begået bankrøveri med deres pige bande og alle pigerne i banden, bliver i grupper på to, sendt ud til frivillige der vil holde øje med dem i et år. De to piger, er ikke bare bande medlemmer i en sindssyg pige bande, men begge to også okay skøre (Sindssyge!) Drengene syntes alle, okay om pigerne og to af dem forelsker sig endda. Men hvad de ikke ved er, at en dreng og en pige fra to andre bander, allerede er forelsket i hver sin pige.

12Likes
36Kommentarer
2565Visninger
AA

33. 32. Kapitel

Rin P.O.V

 

Som en lydig hund, fulgte jeg efter Mina. Vi løb så hurtigt vores ben nu kunne, men jeg rev fat i hende foran en tøj butik. "Mina, tror du ikke det er bedre at få noget rigtigt tøj på kroppen?" spurgte jeg, med et skævt, dog let forpustet smil. Hun så ud til tænke sig kort om, men et blik end af hende selv og jeg kunne alt for tydeligt se hun var med på den.

"Okay, jeg går ind og henter hvad vi har brug for, du venter her" sagde hun som en ordre og jeg nikkede bestemt. Vi fulgtes kort om til bagdøren. Og til vores held, var der en eller anden idiot som havde glemt at låse. Den person ville komme med i min aftensbøn, som tak for at glemme det.

"Bliv her, jeg kommer om lidt" fik jeg at vide og som sagt, blev jeg hvor jeg stod, eller næsten da. Jeg gik over i skyggen, godt gemt væk.

Der gik ikke mere end et par minutter før Mina atter var ude ved min side med noget tøj. Vi skiftede begge lyn hurtigt til tøjet. Det var nogle stramme sorte bukser, dog elastiske så vi kunne bevæge os.

Og så sorte skjorter som det var tydeligt at Mina havde revet ærmerne af. Og derefter nogle sorte converse og nogle bandnans til at dække vores ansigter udover øjne, så vi stadig kunne se.
For uden synet ville det være lidt svært for os, selvom vi var van til mørke. Men hallo?! Derefter var vi på farten igen. Med skridt så tavse som elve døden, for vi gennem gaderne.

Halvvejs henne lød et rabaler, og vi farede sammen, men ved synet af tre skikkelser der kom gående stille mod os, så mærkede jeg det stærke savn til de tre. Og uden at skænke det en tanke var jeg sat i løb og stormet ind i deres åbne arme.

Atter var banden samlet igen, og det tog ikke lang tid før Mina også var med i krammet. Vi skiltes og så alle vurderende på hinanden og jeg kunne ikke holde min kæft. "Det er sgu dejligt at se jer igen" sagde jeg med en lav stemme, så det kun var os fem der kunne høre det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...