Crazy girls (Pause)

De to ungdoms forbrydere, Mina og Rin, skal passes af fem drenge i et helt år. De to piger, har begået bankrøveri med deres pige bande og alle pigerne i banden, bliver i grupper på to, sendt ud til frivillige der vil holde øje med dem i et år. De to piger, er ikke bare bande medlemmer i en sindssyg pige bande, men begge to også okay skøre (Sindssyge!) Drengene syntes alle, okay om pigerne og to af dem forelsker sig endda. Men hvad de ikke ved er, at en dreng og en pige fra to andre bander, allerede er forelsket i hver sin pige.

12Likes
36Kommentarer
2581Visninger
AA

32. 31. Kapitel

Mina P.O.V.

 

Da vi kom udenfor, lagde jeg en hånd på Rins skulder og kiggede på hende med store øjne."Rin det kunne være gået galt, sådan gør du aldrig igen" da hun kiggede skamfuldt ned kunne jeg dog ikke lade være med at få en lille smule medlidenhed med hende."Men det var en god idé!" hendes ansigt lyst med det samme op.

 

"Nå, hvad gør vi nu?" Rin kiggede nysgerrigt på mig som hun stile spørgsmålet. Jeg kiggede ned af mig selv mens jeg tænkte over spørgsmålet, lige nu var jeg meget glad for jeg havde viklet dynebetræk om mine hænder og føder, for ud over det havde jeg kun en tynd, hvid hospitals kjole på, der gik til omkring knæene.

 

"Vi skrider. Rin, kan du huske den uge hvor vi havde pakur træning?" hun nikkede lydigt."Vi bliver nød til at bruge pakur hvis vi skal slippe hurtigt forbi politiet!" hun nikkede endnu en gang og knækkede fingre."Jeg er parat!" i et øjeblik kom der det der skræmmende lys i øjnene Rin fik når hun var virkelig opsat på noget. En af grundende til hun var blevet optaget i gruppen.

 

Lige som jeg skulle til at hoppe op på containeren og videre op af vægen, kom jeg i tanke om noget."Rin? Har du stadig det der stykke knust vase?" Rin kiggede underligt, men fandt det så frem fra en lille lomme. "Hvaaaaa'eeee, kan du kaste med andet end knive?" da Rin forstod hvad jeg mente, gled et creepy smil frem over hendes læber."Selvfølgelig kan jeg det... Jeg er jo mester kasteren!" jeg grinte."Det er du jo også!" og med de ord hoppede jeg op på containeren, hoppe-løb jeg op af vægen og svingede mig over kanten på den lille bygning.

 

Rin fulgte efter mig og det lykkedes endda at overhæle mig da hun hoppede op på en trappe, svingede sig videre hen og greb fast i en tagrende og så lavede et elegant hop op på taget af en høj bygning."Hmmm, det må jeg sige. Du er blevet bedre" jeg smilte imponeret af hende og lavede så det samme trick.

 

Hun bukkede for mig og kravlede så på hænder og føder over til det murværk der dækkede kanten af bygningen, rigtig godt hvis man Fx skulle skjule sig for politiet. Hvilket så også var tilfældet i denne situation."Jeg rammer bossen, så har de alle for travlt med at komme første så de kan score ekstra point" jeg nikkede bare og kiggede spændt på da hun gjorder klar til at ramme.

 

Selvom der nok var flere hundrede meter mellem målet og hende, kunne hun ramme. Tror mig, jeg havde set hendes kaste evner, og de var utroligt. Simpelthen. Da hun lukkede det ene øje og sigtede på målet, blev mit blik mere og mere spændt. Og se skete det, hun rakte sin arm bagud, og kastede så med alt sin kraft. I det øjeblik stykket var ude af hendes hånd, dukkede hun sig. Og jeg gjorder det samme, jeg ærgede mig en smule over at jeg ikke kunne få lov at se når glasset ramte målets puls åre i halsen og blodet flød ud. Det var en af de ting jeg elskede alle mest ved at slås, at se blodet flyde ud af dem. Måske en smule creepy men sådan var det.

 

Dog vidste jeg at Rin havde ramt perfekt da der hørtes et højt mandeligt skrig, en masse kvindelige skrig og så en masse råben."Af sted!" hviskede jeg til hende og jeg satte i løb. Jeg løb over mod muren, greb fat i den med min ene hånd og svingede mig op på den. Så snart mine føder ramte muren, sprang jeg. Mens jeg var i luften kunne jeg ikke lade være med at nyde vinden mod mit ansigt og adrenalinen i mit blod. Hvor jeg elskede at være gangster.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...