Crazy girls (Pause)

De to ungdoms forbrydere, Mina og Rin, skal passes af fem drenge i et helt år. De to piger, har begået bankrøveri med deres pige bande og alle pigerne i banden, bliver i grupper på to, sendt ud til frivillige der vil holde øje med dem i et år. De to piger, er ikke bare bande medlemmer i en sindssyg pige bande, men begge to også okay skøre (Sindssyge!) Drengene syntes alle, okay om pigerne og to af dem forelsker sig endda. Men hvad de ikke ved er, at en dreng og en pige fra to andre bander, allerede er forelsket i hver sin pige.

12Likes
36Kommentarer
2546Visninger
AA

30. 29. Kapitel

Mina P.O.V.

 

Der var mørkt. Meget mørkt. Der var også stile, sådan en behagelig stilhed. Der var ingen vind, ingen lyde, kun mørke og den behagelige stilhed. Men pludselig brød noget stilheden, det var en underlig bippende lyd. Mørket blev også erstattet af et svagt lys. Lyset virkede meget tiltrækkende, faktisk så tiltrækkende at jeg ikke kunne kæmpe imod. Jeg kunne ikke... Jeg måtte ikke.

 

Mine øjne åbnede sig, og den bippende lyd blev også højere. Da mine øjne havde vundet sig nogenlunde til lyset, kiggede jeg mig omkring. Men der var noget galt. Jeg lå ikke i min seng i hovedkvarteret. Jeg lå i et hvidt, underligt rum med et hvidt gardin for vinduet, hvide stole med cremefarvede betræk og et hvidt bord med hvide blomster. Nu var jeg ikke længere i tvivl om hvor jeg var. Jeg var på et hospital.

 

Først nu blev jeg opmærksom på at der var ti bippende lyde, en fra den maskine der stod ved siden af mig og så den der stod ved siden af den anden seng. Hvor der lå en anden person. Rin."RIN!" jeg flippede en smule da jeg så hvordan hun så ud. Hun havde et blåt mærke i panden. Rin så ud til at vågne, med et sæt på grund af mit råb, og hun satte sig hurtigt op. "Hvem, hvad, hvor?!" hun lavede en masse fægter med armene. Men så opdagede hun det bare var mig.

 

"Vi er på et hospital." jeg kiggede på hende. Hun fik store øjne. "Shit!" mumlede hun. "Hvad fanden gør vi?!" folk ville nok ikke forstå hvorfor vi flippede sådan ud, men hvis du lever i bande miljøet, er det aldrig godt at komme på hospitalet. Mest på grund af alle de brækkede knogler, blå mærker, rifter og kød så du har fået gennem tiden. Sådan noget får læger og sygeplejesker til at stille spørgsmål.

 

"Vi stikker af!" jeg behøvede ikke engang at tænke særlig meget over det. Rin nikkede og vi gik begge i gang med at pille snore, plastre og andre ting af vores kroppe. Underlig tingester. Maskinerne ved siden af os gik amok, nu var det bare med at komme ud før nogen hørte at maskinerne i disse rum holdt party. "Hvad er planen Sir?" jeg kunne ikke lade være med at smile da jeg så Rin. Hun stod som en soldat og gjorder tegn til at hun vidste jeg bestemte.



"Rin, riv de der gardiner af." hun styrtede hen og rev dem brutalt af. "Giv mig lige det ene." dette gjorder hun også. Jeg rev noget af gardinets stof af og band resten rundt om ansigtet på mig. Det dækkede alt af mit ansigt undtaget mine øjne. "Gør det samme." Rin var hurtigere end jeg var. "Godt, nu gør du bare som mig." jeg gik hen til sengen og flåede dynen ud af. Jeg rev dynen ud af betrækket og rev så lidt i betrækket. Jeg viklede noget om mine føder og mine hænder. Rin gjorder det samme.

 

"Så godt, så langt!" mumlede jeg og gik så hen til vinduet. Lige som jeg forventede holdt der to politi biler uden for. "Great, drengene har ringet til dommerhuset og sagt vi ligger på hospitalet!" Rin kom hen til mig og stod nu og kiggede ud sammen med mig. "Hvad fanden gør vi?!" jeg kiggede en smule hjælpeløst på Rin. Dog så Rin ud til at have en plan, for hun stod bare og nikkede med et lidt foruroligende smil over læberne.

 

Rin smilede, jeg smilede, det her skulle nok blive sjovt. Rigtig sjovt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...