Crazy girls (Pause)

De to ungdoms forbrydere, Mina og Rin, skal passes af fem drenge i et helt år. De to piger, har begået bankrøveri med deres pige bande og alle pigerne i banden, bliver i grupper på to, sendt ud til frivillige der vil holde øje med dem i et år. De to piger, er ikke bare bande medlemmer i en sindssyg pige bande, men begge to også okay skøre (Sindssyge!) Drengene syntes alle, okay om pigerne og to af dem forelsker sig endda. Men hvad de ikke ved er, at en dreng og en pige fra to andre bander, allerede er forelsket i hver sin pige.

12Likes
36Kommentarer
2598Visninger
AA

24. 23. Kapitel

Mina P.O.V.

 

Efter vi havde spist og Jonghyun var blevet færdig med sin brok over det chok Rin og Key havde givet ham, var jeg gået op på mit værelse, mens de andre sad nede i stuen og snakede. Minho og Jonghyun snakkede om fodbold, Rin og Onew snakkede om kylling og Taemin og Key snakkede om pige dans. Og jeg var bare gået op på mit danse for, at danse. Ja. Jeg, Mina Honda dansede. Faktisk elskede jeg, at danse og det var en af de ting der fik mit temperament ned når jeg var vred.

 

Fordi jeg kom fra Japan var det, at danse ballet naturligt for mig og jeg havde da også gået til det fra jeg var 5. Jeg havde dog aldrig optrådt med det, jeg flyttede trosalt også til Sydkora da jeg var 12. Hvis man så på hvordan min fortid havde været og så så på hvordan de andre fra Wonder Girls fortid havde været, ville man nok ikke se hvorfor jeg skulle starte en pigebande. Men det er jo netop det der er med andre mennesker, de kan ikke se helt ind i ens smerte, det var der ikke selv da smerten startede.

 

Jeg havde ikke fortalt nogen om min baggrund, heller ej havde jeg fortalt nogen om mit første drab som til forskel fra de andre i Wonder Girls... Var før bandens tid. Fordi jeg tænke på gamle dage kom det pludselig frem i mig... Mit første drab.

 

"Kom nu smukke! Vi vil jo bare sige hej" manden bag mig kom tættere og tættere på, det kunne jeg høre. Det gjorder mig bange, at han kom tættere på mig. Også det faktum, at der var to andre mænd bag ham gjorder mig endnu mere bange og det fik mig til, at løbe helt forkert. Jeg løb ind i en gyde! Mit hjerte bankede hurtigt, så hurtigt, at det nok snart ville kravle op af halsen på mig. Så stoppede gyden, den stoppede og der var ingen anden vej en den der liger nu blev spærret af tre mænd. Tre mænd der alle fik mit hjerte til, at banke utroligt hurtigt. Jeg vendte mig panisk om og kiggede på de tre mænd, de så ikke lige frem venlige ud. De havde alle sammen et grumt smil over læberne og de gik alle sammen langsomt tættere på mig."Nååå, så er du vidst fanget, hva' smukke?" manden stemme fik mit nakkehår til, at rejse sig i nakken på mig. Hvad skulle jeg gøre? Hvad fanden skulle jeg gøre?! Mit hjerte var snart på snart helt oppe i halsen på mig. Hvis ikke jeg gjorder noget ville de mænd.. De ville... De ville... nej! Det måtte ikke ske! Chan ville aldrig snakke med mig igen! Jeg elskede Chan, det kunne jeg ikke have til, at ske! Jeg kiggede panisk rundt omkring mig og der var det jeg fik øje på det. Jernstangen. Jeg greb den og kiggede på den i mine hænder. Jeg kiggede op på mændene og derefter ned på stangen igen. Jeg måtte gøre det."ARGHHHHHH!" skreg jeg mens jeg løb mod dem og dem med jernstangen, jeg slå bare løs på dem uden overhovedet, at skænke konsekvenserne den mindste tanke. Og så døde de...

 

Jeg gispede og faldt til jorden, uheldigvis med hovedet først. Det sidste jeg så før alt blev sort var et billede af Jonghyun og mit kys med ham og så blev alt sort....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...