Crazy girls (Pause)

De to ungdoms forbrydere, Mina og Rin, skal passes af fem drenge i et helt år. De to piger, har begået bankrøveri med deres pige bande og alle pigerne i banden, bliver i grupper på to, sendt ud til frivillige der vil holde øje med dem i et år. De to piger, er ikke bare bande medlemmer i en sindssyg pige bande, men begge to også okay skøre (Sindssyge!) Drengene syntes alle, okay om pigerne og to af dem forelsker sig endda. Men hvad de ikke ved er, at en dreng og en pige fra to andre bander, allerede er forelsket i hver sin pige.

12Likes
36Kommentarer
2547Visninger
AA

17. 16. Kapitel

Minho P.O.V

 

Det var et sjovt syn, som der mødte mig, da både, Onew og Rin begyndte på at spise kylling. Man skulle tro det var en konkurrence de havde kørende. Dog vidste jeg det ikke var det. Men Onew havde åbenbart fundet sin Kyllingven!

”Hvad?” lød det over fra Rin, som kiggede på mig med hovedet let på skrå. Hvor så hun sød ud…. Hvad var det?

”Ik så meget, men hvad sker der for jeres kyllingvenne tingting?” spurgte jeg undrende. ”Mianhae at vi kan bare godt kan lide kylling” mumlede hun og tørrede sig fint om munden. ”Det var ikke sådan ment, mianhae Rin” sagde jeg, for jeg ville ikke have sørget hendes følelser.

”Spar dig dine undskyldninger, jeg tog intet til mig” svarede hun med et drilsk smil, inden hun fint lagde sin serviet på tallerken og kiggede venligt ventende på Onew, som en smule klodset gjorde det samme som hun.

”Skal vi smutte?” spurgte hun charmerende. ”Okay” sagde både jeg og Onew i kor. Det lød ret sjovt, og Rin grinede også af det. ”Hvor skal vi smutte hen nu?” spurgte Onew smilende. Jeg skulle lige til at sige noget da Rin kom mig i forkøbet.

”Jeg kender et sted, derfor fører jeg an!” sagde hun med en stor bestemthed i sin stemme. ”Okay” mumlede jeg og trak dog på skulderne. Måske var det et godt sted hun ville føre os hen til. Man ved jo aldrig.

Rin var hurtig når hun først kom godt i gang. Hverken Onew eller jeg, kunne følge hen helt. Derfor råbte hun en del på os. Men hun fik sig da nogle gode grin af at se hvordan vi sendte hende dræberblikke.

Da hun stoppede med at råbe, kunne vi ikke længere se hende. Indtil hun kom gående frem mellem en busk, og nogle træer. ”Kom nu I to!” sagde hun grinende.

Vi adlød og kom igennem. Synet tog pusten fra mig. Der var smukke blomster overalt. I træerne, på buskene og nogle snoede sig let op af den eneste bænk som stod der. Rin stod elegant og ventede på os. ”Er her ikke flot?” mumlede hun og så drømmende rundt. Jeg smilede ved synet af hendes fredfyldte ansigt.

__________________

Mianhae : undskyld

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...