Crazy girls (Pause)

De to ungdoms forbrydere, Mina og Rin, skal passes af fem drenge i et helt år. De to piger, har begået bankrøveri med deres pige bande og alle pigerne i banden, bliver i grupper på to, sendt ud til frivillige der vil holde øje med dem i et år. De to piger, er ikke bare bande medlemmer i en sindssyg pige bande, men begge to også okay skøre (Sindssyge!) Drengene syntes alle, okay om pigerne og to af dem forelsker sig endda. Men hvad de ikke ved er, at en dreng og en pige fra to andre bander, allerede er forelsket i hver sin pige.

12Likes
36Kommentarer
2650Visninger
AA

15. 14. Kapitel

Rin P.O.V

 

Onew og Minho, havde tvunget mig med ud i Seoul, nok for at holde mig væk fra Mina. Vi stod alle tre, mens Minho, havde sat sit kamera til, og vi ventede på at det ville tage et billede. Men som på alle de andre, smilede jeg ikke.

”Aish Rin, du skal altså smile noget mere!” sagde Minho irriteret. ”Hvorfor?” spurgte jeg ligeglad. ”Fordi, du vil se meget sødere ud, hvis du smilte!” forklarede Onew, med, sjovt nok, et smil.

”Okay så, men det er kun når vi tager billeder at jeg smiler” sagde jeg og de nikkede begge tilfredse. ”Så skal vi have et billede, med en SMILENDE Rin” sagde Minho, og satte kameraet til igen.

Denne gang, smilede jeg, for nu ville jeg være lidt mod drengene. Billedet blev taget fint, og Onew gik hen og kiggede på det. Han stod og måbede, mens han kiggede på det. Minho gik hen og for at se, hvad der var galt.

Men selv Minho, gav sig til at måbe, og de kiggede begge på mig, med overraskede miner. ”Hvad er der? Er jeg virkelig så grim på det billede?” spurgte jeg og gik hen til dem. Men det billede jeg så, det.. det tog pusten fra mig.

For på billedet var der godt nok Minho og Onew, men mellem dem, stod en pige, en smilende pige. Hun så hverken farlig, eller sindssyg ud. Bare helt normal. ”Waow..” mumlede jeg, helt mundlam. Jeg havde nemlig aldrig troet jeg ville se sådan ud.

”Ja, waow! Du er vildt flot!” rog det nærmest ud af Onew, og jeg kunne ikke lade vær med at grine. For det lød ret sjovt.

”Så siger vi det Onew” sagde jeg og skubbede blidt til ham. ”Er det bare mig, eller er i også sultne? For seriøst, jeg kunne øde en hel kylling!” Onew, kiggede straks på mig med meget store øjne. ”Jeg ved hvor vi skal hen!” sagde han og trak mig med sig.

Jeg kunne høre Minho, gå grinende bag os. Jeg kunne mærke at mit hjete bankede lidt hurtigere end før, men prøvede ikke at tænke på det, men i stedet tænke på hvor Onew var ved at hive mig hen.

¤

”Onew, vent på os!” råbte Minho, og jeg i kor, for mindst femte gang, men Onew blev ved med at gå. Og han gik MEGET hurtigt! Lidt for hurtigt, for Minho og jeg.

Endelig så han ud til at stoppe, og både Minho, og jeg, smed os næsten ned på de stole, som stod der, ved stedet Onew havde fået os hen til. Jeg kiggede stille og opdagede at han havde fået os hen til en kylling restaurant. ”Typisk Onew!” lød det forpustet over fra Minho, og jeg grinte stort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...