Crazy girls (Pause)

De to ungdoms forbrydere, Mina og Rin, skal passes af fem drenge i et helt år. De to piger, har begået bankrøveri med deres pige bande og alle pigerne i banden, bliver i grupper på to, sendt ud til frivillige der vil holde øje med dem i et år. De to piger, er ikke bare bande medlemmer i en sindssyg pige bande, men begge to også okay skøre (Sindssyge!) Drengene syntes alle, okay om pigerne og to af dem forelsker sig endda. Men hvad de ikke ved er, at en dreng og en pige fra to andre bander, allerede er forelsket i hver sin pige.

12Likes
36Kommentarer
2569Visninger
AA

14. 13. Kapitel

Mina P.O.V.

 

Næste morgen vågnede jeg meget sent. Da jeg vendte mig om for at se om Rin stadig sov, var hun der slet ikke. Efter at have bandet for mig selv over min dunkende hovedpine, lod jeg sløvt blikket glide hen på uret der stod på mit natbord."Fuck!" klokken var 13:20, jeg skulle have været ude og løbe for en time siden. Jeg for op at sengen, men efter få sekunder, sad jeg ned på gulvet og holdt om mit hoved, jeg havde det vidst ikke så godt.

 

Kvalmen steg lige pludselig op i mig og det tog mig ikke mange minutter at komme ud på badeværelset for derefter at slå brættet op. At kaste op var ikke lige frem min yndlings aktivitet, men jeg var efterhånden blevet vant til det med Sulli i Wonder Girls. Efter at have kastet op, vaskede jeg hænder, jeg gad ikke engang slå brættet ned så doven var jeg. Jeg bevægede mig ned i stuen og mødte ingen, hvor fanden var de alle sammen henne?

 

Det fik jeg svar på da jeg kom over til spise bordet. Gardinerne, så man ikke kunne se ind til køkkenet, var trukket for og spise bordet stod ikke så langt fra. Oven på spisebordet, lå der en seddel og kunne med det samme se det ikke var Rin's håndskrift, jeg var ikke engang sikker på hun kunne skrive.

Godmorgen Mina,

Jonghyun og jeg er taget ud og shoppe, bare rolig Rin har fortalt hvad jeres stil er, og Onew, Minho og Rin er taget ud på en gå tur rundt i Seoul. Taemin sover stadig på sit værelse. Vi er hjemme ved fire tiden, håber ikke din tømmermænd er alt for værst! Ellers har vi hovedpine piller i skabet på toilettet. God bedring, os alle sammen.

 

Så jeg var alene hjemme med en sovetryne? Fedt nok. Jeg krøllede sedlen sammen og gik ud i køkkenet og smed den i skralde spanden, hvad skulle jeg nu lave? Jeg kunne se Tv? Først skulle jeg have noget at æde, ellers ville jeg simpelthen dø. Jeg åbnede skabene og fandt til min egen store overraskelse noget Amerikansk morgenmad. Hvis ikke jeg læste meget forkert var det noget chokolade noget noget, der var i værdfald en brun hund på forsiden. Jeg trak på skuldrene og hældte en potion af det op i en skål, bagefter noget mælk og så tilbage til stuen.

 

Jeg stillede skålen på sofabordet og gik så mod Key og Jonghyuns værelse, da jeg åbnede døren var den første tanke jeg tænkte: Sikke dog forskellige de er! På den ene side af værelse var der hel ryddet og fint, og på den anden side lå der tøj, bøger, vægte og papir over det hele. Jeg antog, at den rodede side var Jonghyuns og den fine side var Keys, så godt kendte jeg dem da. Jeg gik over på den rodede side og tog dynen fra sengen. Da jeg tog den op, kunne jeg ikke lade være med at dufte til den. Mine øjne lukkede sig af duften, hvor duftede den godt, den duftede helt af Jonghyun. Han duftede altså også ret godt! Og hans øjne, jeg blev nærmest helt bløde i knæende. Vent what?! Nej, Mina, ingen drenge! Du skal bare igennem det her år og ikke mere! Bum basta!

 

Jeg gik ind i stuen og satte mig godt til rette med dynen og to puder, derefter tog jeg min skål med chokolade morgenmaden og tændte for Tv'et. Efter lidt zappen rundt på kanalerne, fandt jeg en Koreansk Tv serie og besluttede mig for at se den, den hed vidst nok Dream High eller noget i den stil. Åndssvagt, men underholdende. Jeg tog en mundfuld af min morgenmad og måtte erkende, at det smagte ret så godt, måske ville de ikke blive helt så slemt at holde et års ferie fra Wonder Girls?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...