Baby, let go - Justin Bieber

Abigael vælger at tage til Justin Bieber koncert sammen med hendes bedsteveninde og hendes lillesøster. Justin vælger at gøre en aften speciel for en bestemt pige i salen. Abigaels kæreste er en marine soldat som endelig er kommet hjem fra en tur i krig, Abigael ved ikke hvad hun skal gøre af sig selv, men løber alligevel op og krammer ham. Justin falder for hende ved første øjekast. Justin ved han ikke kan få hende, men vælger derfor at blive venner med hende. Venter på det øjeblik hun er single igen, så han kan slå til. Men hvad hvis hun ingen følelser har for ham, eller hun bare ikke kan komme over hendes kæreste som dør.

52Likes
42Kommentarer
4032Visninger
AA

18. Justin's synsvinkel

"Du er gude smuk,"

Det var det jeg lige sagde, og jeg kunne se Abigael rødme svagt. "Tak," smågrinede hun, og kiggede lidt genert ned. Abigael var smuk og hun var sød. Men jeg ville bare ikke have at hun skulle ryge. Hun kunne i det mindste måske stoppe for min, og Nick's skyld?

"Jeg siger bare sandheden," indrømmede jeg. Abigael sagde dog intet, men nikkede bare smilende. "Vil du lave noget?" spurgte jeg, og sendte Abigael - et spørgende blik. "Jeg tænkte på om vi kunne måske.. se en film?" forslog Abigael. "Det kan vi godt," svarede jeg. Abigael sendte mig et kort smil, og det så ud til at hun tænkte.

"Skal vi gå og leje en film?" spurgte hun. "Vi kan også bare købe en," smågrinede jeg. "Når.. yeah," fniste Abigael. Jeg smilte svagt, og kyssede hende blidt på kinden. "Nå, men skal du gøre dig klar eller noget?" spurgte jeg, og tjekkede Abigael ud. "Njarh," mumlede hun. Jeg nikkede bare lidt, og rejste mig op af sengen. Abigael fik gjort det samme, og tog hendes sko på. "Skal du skifte tøj?" spurgte hun. "Nej," fik jeg hurtigt svaret, og tog så mine sneakers på. 

Jeg tog mine penge med, og sammen gik jeg ud med Abigael, men ved vores side - havde jeg en bodyguard som gik med os. Vi gik ud af hotellet, og jeg fik straks øje på en masse fans som skreg og ventede på mig udenfor, mens de blev holdt tilbage af nogle sikkerhedsvagter. Jeg fik vinket til dem, og derefter smuttede jeg ind i en bil med Abigael. Min bodyguard sad foran, og startede bilen, også begyndte han at køre. 

***

Jeg tog forsigtigt Abigael's hånd, og lod mine fingre flette sig sammen med hendes. Vi gik med rolige skridt hen mod en flok mennesker, som stod rundt over alle de mange lig der var der. Jeg kunne mærke på Abigael, at hun kunne begynde at tude når som helst. Det er også helt forståeligt. "Er du okay?" spurgte jeg stille, og kiggede kort hen på Abigael. "Jeg.. ja," mumlede hun. Vi var så nået hen til de mennesker der var hos ligene. Der var ingen glæde, men kun sorg.

En masse sorg.

Folk græd, og en besvimede endda, fordi hun ikke kunne tage det længere. Jeg gik hen til en mand, som stod med et papir i hånden. Abigael gik selvfølgelig med, og lige i det manden var ved at sige noget, så skyndte Abigael sig at sige noget først. "Nick," sagde hun, og prøvede at gøre alt for at hun ikke lød trist eller svag. Jeg klemte forsigtigt hendes i hånd, og betragtede hvordan manden førte os hen til Nick's kiste. "Han er derinde. Jeg er meget ked af dit tab," sagde manden, og lidt efter var han gået. Abigael slap min hånd, og sendte mig et undskyldene blik.

Jeg nikkede sådan lidt, for at vise hende, at det var helt okay. Hun lagde forsigtigt hendes hånd på kisten, og lukkede øjnene. "Nick," hviskede hun, og var lige ved at græde. Jeg valgte ikke at gøre noget, men give hende lov til at være lidt alene med.. den døde Nick. Hun snøftede lidt, og lagde så også hendes anden hånd på kisten. "Undskyld for at jeg har været så dum alle de gange vi har været sure på hinanden. Undskyld for at jeg har opført mig så dramatisk. Jeg er ikke perfekt. Men det er du for mig. Jeg elsker dig.. lige meget hvad. Jeg har lært en masse ting af dig, og vores forhold, og det er ting som jeg vil tage med mig. Jeg glemmer dig aldrig nogensinde.. selvom jeg nok må komme videre i livet på et tidspunkt. Du er fantastisk. Jeg.. åh.. elsker dig," sagde hun, og derefter strømede tårerne ned af hendes kinder. 

Med hurtige bevægelser lagde jeg mine arme om hende, og trak hende tæt på mig, for at trøste hende og vise at jeg er der for hende. Jeg lagde min ene hånd på hendes ryg, og nussede den med rolige bevægelser. "Jeg savner ham," græd hun. "Shh.. du skal ikke græde, og det ved jeg godt at du gør," hviskede jeg, og kyssede hende forsigtigt på hovedet. "Hvorfor skulle han også forlade mig?" snøftede hun. "Vi forlader allesammen hinanden på et tidspunkt, og det vil sige at.. vores liv ender," sagde jeg, og holdte lidt strammere om hende. Abigael nikkede lidt, og trak sig væk. Hendes mascara var helt tvært ud, og hun så ked af det ud. 

"Jeg ser sikkert forfærdeligt ud," sagde hun, og prøvede at fjerne hendes mascara. "Du ser smuk ud.. lige meget hvad," svarede jeg ærligt. Abigael trak ligegyldigt på skulderne, og fik øje på en bil som kørte hen mod os. Den standsede så foran os, og en mand kom ud. Det var ham som skulle køre kisten væk, og have den klar til begravelsen i morgen.

"Her er kisten," sagde Abigael, og pegede hen på den. Manden nikkede lidt, og med hjælp af nogle mennesker løftet kisten ind i bilen. Derefter kørte han væk med kisten. 

Jeg kiggede på Abigael, som stirrede så ned i jorden, og jeg kunne ikke lade være med at blive ked af at se hende så såret, og trist. "Jeg.. håber bare på at han venter på mig deroppe," hviskede hun, og begyndte at gå.

***

Det var næste dag og klokken var tolv. En masse mennesker var ved kirkegården, for i dag skulle Nick begraves. Vi var alle iført sort tøj, og det var jeg også. Jeg havde en sort jakeksæt på, med et hvidt slips. Jeg fik øje på Abigael, som valgte at stå lidt væk fra menneskerne, så alles opmærksomhed var på hende. Ved siden af mig stod hendes forældre, og ved siden af dem stod Nick's forældre. Alle var samlet her i dag.

Familie og venner.

Selv Twist og Za var så venlige, at komme også til begravelsen. De stod ved min venstre side, og kiggede hen på Abigael. Abigael havde en hånd i mikrofonen, og førte den forsigtigt op til hendes mund. "Mange tak til alle jer der er kommet her i dag," startede hun med at sige.

"Jeg er så ked af at jeg har mistet Nick.. min forlovede. I er også nok kede af at vi har mistet Nick. Han var en fantastisk dreng med en fantastisk personlighed. Han fik mig altid til at grine eller smile når jeg var ked af det. Jeg kan indrømme at han kunne en gang imellem være irriterende, og gå over grænsen nogle gange, men sådan er vi allesammen. Vi er jo mennesker," forsatte Abigael, og kiggede lidt på mig.

"Selvom vi havde vores oppe og nedture.. havde vi det fantastisk sammen. Han fik mig til at føle at der var en særlig grund til at jeg var født, og kommet til denne verden. Han fik mig til at føle at jeg var unik. Han var altid en person, som vil gerne gøre andre mennesker glade. Han har i mange år reddet vores land, og det takker vi allesammen ham for.. selvom han ikke er den eneste. Han er en god person. Jeg har altid været bange for at han ville forlade mig og os andre, men.. det skete så altså denne gang. Jeg er ked af det, og det vil jeg altid være - uden tvivl. Men der er vel et tidspunkt hvor vi alle forlader verden. Jeg elsker Nick, og det vil jeg altid gøre. Jeg glemmer ham.. aldrig nogensinde," sagde Abigael, med tårer i øjnene. 

Da Abigael var færdig med hendes tale løb hun hen til hendes forældre, og krammede dem begge to. Derefter gik hun hen til mig, og fik også krammet mig. "Du gjorde det godt. Nick ser nok ned på dig, og synes at din tale var fantastisk, sagde jeg, og derefter lyttede vi til de andre taler der blev holdt.

Alle de nærmeste havde holdt en tale, også blev kisten begravet ned i jorden. En mand placerede en gravsten hvor der stod Nick's fuldenavn, og hvornår han blev født og hvornår han så døde. Abigael tog så en buket blomster, og lagde den forsigtigt på jorden. Der blev lagt mange blomster på Nick's grav, også var begravelsen færdig. Jeg gik hen til Abigael, som kiggede på mig med blanke øjne. "Tak fordi du kom, Justin. Det betyder virkelig meget for mig," sagde hun. "Selvfølgelig vil jeg komme. Du ved at jeg vil gøre alt for dig," svarede jeg.

Abigael nikkede lidt, og så kort ned i jorden. Hun kiggede så hen på Twist og Za. "Jeg takker også jer for at komme," sagde hun. "Selvfølgelig," sagde Za og Twist munden på hinanden. "Hvad skal du nu?" spurgte jeg, og fik så Abigael's opmærksomhed på mig. "Jeg tror nok jeg tager hjem med mine forældre, og vil bare slappe af," sagde hun.

"Det nok også en god idé," 

Abigael nikkede, og krammede så Za og Twist. Derefter krammede hun mig, og kyssede mig kort på munden. Hun så lidt længe på mig, og fik endelig sagt noget.

"Kom hjem til mig i morgen,"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...