Baby, let go - Justin Bieber

Abigael vælger at tage til Justin Bieber koncert sammen med hendes bedsteveninde og hendes lillesøster. Justin vælger at gøre en aften speciel for en bestemt pige i salen. Abigaels kæreste er en marine soldat som endelig er kommet hjem fra en tur i krig, Abigael ved ikke hvad hun skal gøre af sig selv, men løber alligevel op og krammer ham. Justin falder for hende ved første øjekast. Justin ved han ikke kan få hende, men vælger derfor at blive venner med hende. Venter på det øjeblik hun er single igen, så han kan slå til. Men hvad hvis hun ingen følelser har for ham, eller hun bare ikke kan komme over hendes kæreste som dør.

52Likes
42Kommentarer
3986Visninger
AA

14. Justin's synsvinkel

Jeg mødte Abigael's forvirrende blik, da hun lige trådte ud af rummet. Hendes øjne hvilede sig på mig, uden at sige noget som helst. Jeg sagde skam heller intet. Hvorfor skulle jeg, når hun lige så godt kan starte de at snakke denne gang? Jeg blev irriteret og sur i går, da hun sagde hun ikke kunne være sammen med mig. Jeg forstår godt at hun skal til prøve, eller hvad hun nu fuck skulle - men helst seriøst, så kunne hun godt fortælle mig det da vi var i gang med at aftale i går.

Endelig så jeg Abigael åbne hendes mund.  "Justin?" sagde hun, stille. Jeg nikkede lidt som et ja, og ventede på at hun skulle sige noget mere. "Hvorfor.. er du her?" tilføjede hun. Jeg bed mig i læben, og kiggede på hende. "Jeg.." begyndte jeg, og så lidt rundt. "Hvordan gik det?" spurgte jeg pludselig. "Det gik godt," svarede hun. Jeg nikkede lidt, ligegyldigt. Jeg betragtede hvordan Abigael vendte ryggen mod mod, og sukkede - lidt efter gik hun væk fra mig.

Hvorfor gik hun?

Hurtigt småløb jeg efter Abigael, og fik øje på hende lige at gå ud af den store udgang. Jeg løb hen til hende, og tog fat i hendes håndled. Hun kiggede på mig, og så irriteret ud. "Hvad er der, Justin?""spurgte hun og hævede det ene øjenbryn. "Hvorfor gik du bare?" spurgte jeg, og slap hendes hånd - imens jeg gik ud med hende. Hun himlede med øjnene, og kiggede lidt rundt. "Fordi du er så fandens irriterende," svarede hun. "Mig.. irriterende? Hvad snakker du om?" spurgte jeg, og sendte hende et irriteret blik. "Du lød virkelig hård i telefonen, også kommer du pludselig her sådan.. ud i det blå, og du opfører dig vildt underligt," sagde hun. 

"Jeg har mine grunde," sagde jeg. Hvad skulle jeg ellers sige? "Tsk, det har du jo altid," sagde Abigael.

Jeg hadede virkelig når vi var lidt sure på hinanden.

Men hun begyndte virkelig at pisse mig af nu. "Okay seriøst, lad være med at være sådan total barnlig!" sagde jeg, en anelse højt. Abigael kiggede overrasket på mig, pga. min tone. "Jeg er sgu da ikke barnlig! Prøv se lidt på dig selv, også kan du fandeme se hvem fuck er barnlig her af os to!" råbte Abigael, og begyndte at gå hurtigt væk også forsvandt hun i mængden af alle menneskerne. 

Fedt, Justin..

Total fedt.

Jeg sukkede lydløst, og opdagede pludselig nogle mennesker tage billeder af mig. Jeg fik øje på nogle piger som kom hen til mig, med deres mobiler i hånden og med en tus. 

Det var nok nogle fans.

"Hey!" sagde jeg med et smil, da de kom hen til mig. De fniste og så virkelige glade ud for at se mig. Jeg fik krammet dem alle tre, og jeg lagde mærke til at den ene pige havde tårer i øjnene så jeg trak hende ind i et kram. "Aw," smågrinede jeg. Jeg kyssede hende blidt på panden. "Du skal ikke græde eller noget," sagde jeg. Hun nikkede, og kunne ikke lade være med at smile. Jeg fik taget et billede med dem alle tre, og derefter satte jeg mig ind i min bil. 

Jeg fik min mobil frem, og hurtigt fik jeg ringet Abigael op - men hun tog ikke opkaldet.

Hun var nok sur.

Med et suk, startede jeg min bil og begyndte at køre. Abigael var en virkelig sød pige, men nogle gange var hun altså for sur, irriteret, og dramatisk - så det var virkelig træls for mig. Jeg vil hende intet, end at være der for hende og at være sammen med hende. Jeg holder af hende, og det ikke kun sådan lidt, men jeg holder virkelig meget af hende. Jeg plejer at have virkelig store følelser for piger, men jeg er ramt hård.

Virkelig hårdt.

Jeg har fået så store følelser, som jeg aldrig har haft for én pige nogensinde. Abigael er meget anderledes end de andre. De andre piger var også søde, men.. de blev hurtig jaloux, de var ikke så ærlige. Men Abigael?

Hun er sød, dejlig, fantastisk, ærlig, irriterende, smuk, lidt træls - men hey? Hun er total perfekt for mig, og det har jeg nok sagt nu tusindevis af gange, men det er jeg så ligeglad med. 

Jeg kunne pludselig mærke min mobil vibrere i min hånd. Jeg kiggede ned på displayet, og så at det var en sms fra Abigael. Hurtigt åbnede jeg den, og læste den:

Mød mig ved den allerstørste strand i byen, om en time. 

Hun ville mødes med mig? Hun ville nok måske undskylde, og sige at det var forkert af hende at gå væk sådan fra mig. Well, det håbede jeg - for jeg havde lige fået en fantastisk idé. Jeg fik svaret hende, og jeg satte så farten op så jeg kunne nå hjem til mig selv, hurtigst som muligt. Da jeg så nåede hjem, fik jeg skiftet tøj. Ikke fordi jeg skulle noget helt specielt, men bare fordi jeg havde lyst. Jeg havde tænkt mig at tage min guitar med, så jeg kunne synge og spille en sang for Abigael. 

Det skulle være en af mine sang. 

Jeg ville have at alt skulle være perfekt, når jeg sang den - og jeg var mest spændt for hendes reaktion efter jeg har sunget for hende. 

Jeg havde tænkt mig at synge As Long As You Love Me, men jeg var ikke helt sikker om det skulle være den. Den sang var meget betydningsfuld, men alligevel - så mange sange, endnu sværere valg.

***

Efter en time, var jeg ved stranden, og ventede på at Abigael skulle komme. Jeg havde min guitar med mig, og heldigvis var der ikke så mange på stranden så det var helt perfekt. Lidt efter så jeg en skikkelse af et mennesker, og jo nærmere skikkelsen kom fik jeg endelig at se, at det var Abigael som kom. Abigael satte sig stille ved siden af mig på sandet. Hun betragtede vandet, og sukkede svagt. Hun kiggede på mig, og bed sig i læben.

"Undskyld for det der tidligere i dag, min opførsel var.. plat," sagde hun. "Jeg undskylder også," svarede jeg. Abigael kiggede lidt ned, og smilte svagt. Hun rettede så sit blik hen på min guitar. "Du har... en guitar med?" sagde hun, og lød en smule forvirret. Jeg nikkede bekræftende. "Yeah, jeg vil godt synge for dig," sagde jeg, og tog guitaren. 

Abigael kiggede lidt overrasket på mig, og satte sig ordentligt så hun kunne se mig godt. Jeg lod mine fingre glide ned af strengene af guitaren, og derefter begyndte jeg at spille, også synge. 

Jeg sang en af mine gamle sange, som hed Favorite Girl. 

Den kom faktisk med en masse minder i mine tanker, fra før - så jeg smilte lidt imens jeg sang. 

Abigael smilte bare større og større for hver gang jeg sang noget af sangen. Så lidt efter manglede jeg bare sidste linje i sangen.

"Favorite girl," 

Jeg lagde forsigtigt min guitar på sandet, og straks kunne jeg mærke nogle arme om mig. Det var Abigael's arme. Jeg kunne ikke lade være med smile stort. "Hvad synes du?" spurgte jeg. "Det var fantastisk!" svarede hun, og kiggede på mig. "Jeg elskede det virkelig," tilføjede hun. Hun kiggede lidt ned på mine læber, og rykkede sit hoved tæt på mit.

Lidt efter pressede hun hendes læber mod mine, og jeg kyssede lidenskabeligt med. 

Jeg følte at jeg var pludselig i drømmeland.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...