Baby, let go - Justin Bieber

Abigael vælger at tage til Justin Bieber koncert sammen med hendes bedsteveninde og hendes lillesøster. Justin vælger at gøre en aften speciel for en bestemt pige i salen. Abigaels kæreste er en marine soldat som endelig er kommet hjem fra en tur i krig, Abigael ved ikke hvad hun skal gøre af sig selv, men løber alligevel op og krammer ham. Justin falder for hende ved første øjekast. Justin ved han ikke kan få hende, men vælger derfor at blive venner med hende. Venter på det øjeblik hun er single igen, så han kan slå til. Men hvad hvis hun ingen følelser har for ham, eller hun bare ikke kan komme over hendes kæreste som dør.

52Likes
42Kommentarer
4037Visninger
AA

10. Justin's synsvinkel

Abigael var blevet ret sur og dramatisk i går, da hun så mig med hendes mobil i hånden. Ups? Jeg var ret nysgerrig, for at se hvad der var i hendes mobil. Hvem er ikke det, når en person beder dig holde ens mobil? 

Jeg var i hvert fald.

Abigael fortalte mig i går, at Nick skulle afsted i dag - så hun lød ret trist. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg var ked af over at han skulle gå. Sandheden var at jeg var faktisk glad, for så kunne jeg have en bedre chance at snakke med Abigael, og blive gode venner med hende. For jeg gider ikke det her pis, hvor vi først er okay mellem hinanden også pludselig begynder vi at skændes over en lille ting. Men sådan er det vel ved mange andre mennesker.

Vi er jo alle mennesker.

Vi er allesammen mennesker, med vores egne meninger og en masse følelser.

Jeg vågnede hurtigt op af mine tanker, da jeg kunne høre min mobil's sms tone. Jeg fik hurtigt min mobil i hånden, og jeg kunne godt se hvem der skrev til mig.

Abigael.

Hun havde skrevet:

Hey Justin.. Nick er næsten lige taget afsted, så.. er det okay jeg kommer hen til dig?

Jeg fik hurtigt svaret hende om at hun er velkommen, og at jeg nok skulle vente på hende. Jeg rejste mig op af sengen, og tjekkede mig lige en gang i spejlet.

Jeg var iført nogle løse joggingbukser, en hvid tanktop og mit hår.. var bare mit helt almindelige hår - det ville så sige, at jeg havde ingen voks i det.

I dag var jeg alene hjemme. Za og Twist, var taget hen for at besøge nogle venner i Texas, så de ville ikke være tilbage før to dage. Jeg fik nogle små flashbacks fra i går, hvor sur Abigael var. Men hun var.. sød når hun var sur.

Der er ikke så mange som er søde når de er sure, men hun var simpelthen så sød. 

Jeg elskede hvordan hun prøvede at sende mig onde blikke, og hvordan hun fægtede med armene når hun ville skælde mig ud over et eller andet.

Hun var altså bare helt ubeskrivelig perfekt.

Jeg ved Abigael er forlovet, og at hun skulle have et stort bryllup med Nick når han kom tilbage, men jeg vil så gerne prøve at få Abigael til at kunne lide mig.

Bare lidt mere, end venner.

Hvis vi overhovedet var venner?

Jeg gik så ned i køkkenet, hvor jeg fandt nogle sodavand og noget slik frem. Jeg gik med det ind i stuen, hvor jeg lagde alt på den lille sofabord jeg havde. Lidt efter kunne jeg høre at det ringede på døren. Jeg fik bevæget mig ind i entreen, hen til hoveddøren - hvor jeg så fik åbnet døren. Mine øjne mødte så Abigael, som så ked af det ud og havde ét trist blik i hendes øjne men hun prøvede at skjule det, ved at smile falskt.

"Hej," sagde jeg, og gav hende et kort kram. "Hej," fik hun sagt, inden hun kom indenfor og fik sine ballerina sko af. Vi gik begge to sammen ind i stuen, hvor vi derefter så satte os på sofaen. "Hvordan går det så?" spurgte jeg, og betragtede lidt Abigael's ansigt. 

Selv hendes ansigt var perfekt.

Hun havde en flot næse, flotte læber som jeg så meget brænder for at mærke mod mine, flotte øjne, og en flot pande.

Alt var bare perfekt ved hende. 

"Det går fint," sagde hun, og trak sådan lidt på skuldrene. "Er du ked af det at Nick er gået?" spurgte jeg. Det var nok et dumt spørgsmål, men jeg måtte jo nu spørge hende noget. "Ja, jeg savner ham allerede. Jeg er bekymret for at han ikke kommer hjem.. eller noget. Jeg er bare.. bange," svarede hun, og mumlede det sidste."Shh, lad være med at sige sådan noget. Han skal nok komme tilbage," sagde jeg og lagde en hånd på hendes skulder, for at berolige hende.

Hun nikkede lidt, og et lille snøft kom fra hende. "Nick.. sagde.. noget om dig faktisk," stammede hun, og så lidt ned i gulvet. Han sagde noget om mig? Gad vide hvad.. det må jeg nok heller så finde ud af nu. 

Abigael kiggede op på mig igen, og nikkede forsigtigt.

Hun så altså trist ud, og ved i hvad? 

Det knuste altså faktisk mit hjerte.

"Hvad sagde han?" fik jeg så spurgt. Hun fugtede sine læber, og begyndte så at åbne hendes mund. "Han sagde at jeg skulle give dig en chance.. fordi du holder af mig, og fordi jeg også.. sådan holder af dig," sagde hun, og jeg kunne straks få øje på en svag rød farve i hendes kinder. 

Sødt.

"Giver du så mig en chance?" spurgte jeg, med et spørgende blik. "Ja, du fortjener det. Især for alt det du har gjort for mig, og fordi du bare prøver at være et godt mennesker - og du er også et godt menneske," sagde hun, med et lille smil. 

Godt nok var det et lille smil, men jeg kunne godt se at det ikke var et falskt et. 

"Tak Abigael, det betyder meget for mig," sagde jeg smilende. Jeg trak Abigael ind i et kram, for at vise hende at det rent faktisk betyder meget for mig at hun vil give mig en chance. Jeg trak så forsigtigt ud af krammet, men ikke så meget ud af det - for jeg var meget tæt på Abigael, og vores hoveder var nogle få centimeter væk fra hinanden.

Jeg kiggede ned på hendes læber, som havde den flotteste pinke farve ever. Jeg bed mig forsigtigt i min læbe, og kiggede Abigael i øjnene. Jeg kunne nærmest mærke Abigael's hjerte som begyndte at banke hurtigere, end det skulle. Jeg rykkede mit hoved endnu tættere på hendes, og pressede så mine læber mod hende. Overraskende, så kyssede Abigael rent faktisk med. Kysset var roligt, stille og sødt. Abigael udviklede forsigtigt kysset, og lagde hendes hænder så om min nakke. 

Jeg lagde mine hænder om hendes talje, og nød hvert eneste sekund af dette kys. Dette var et specielt kys, kunne jeg godt mærke. Især fordi efter alt det her drama der har været i de her dage, og jeg kunne mærke på Abigael at hun faktisk blev lidt lettet pga. det med Nick nu. 

Jeg trak mig så stille ud af kysset, selvom jeg ville ønske at vi aldrig stoppede med at kysse men jeg måtte jo stoppe på et tidspunkt. Abigael smilte, og kiggede ned i gulvet. Jeg smilte stort, fordi hun smilte.

Jeg var faktisk virkelig glad lige nu. 

"Abigael?" sagde jeg, og ventede på at hun ville se op på mig. Hun kiggede op på mig, og sendte mig et blik som sagde at jeg skulle snakke videre. "Vil du med ud at spise?" spurgte jeg, med virkelig meget håb i stemmen om at hun sagde ja. "Meget gerne," svarede hun, og sendte mig et smil som jeg hurtigt fik gengældt.

***

Jeg stod og ventede udenfor foran den restaurant, hvor jeg og Abigael skulle spise. Jeg kiggede ned på min mobil's digitalur, og så at det var om tre minutter at Abigael skal være her. Jeg smilte lidt for mig selv, ved tanken om vores kys her tidligere i dag. Jeg havde overhovedet ikke glemt det, på nogle punkter. 

Det var virkelig skønt at mærke Abigael's bløde og dejlige læber mod mine.

"Justin," sagde en stemme, som fik straks min opmærksomhed. Det var Abigael, som stod foran mig, iført en rød, stram, lårkort kjole og en sort læderjakke. Hendes lange og brune hår var perfekt krøllet. Jeg kiggede på hende, med et stort smil plantet på mine læber. "Hej," sagde jeg. "Du ser fantastisk ud," tilføjede jeg. Abigael begyndte at rødme, og prøvede at skjule det ved at se lidt ned i jorden. "Tak, og i lige måde," svarede hun, smilende. 

Hun kiggede op på mig, da jeg tog hendes hånd og trak hende så med indenfor i restauranten. En tjener fik straks øje på os, og følte os hen til det bord som jeg havde reseveret tidligere i dag. Jeg trak den ene stol ud, og Abigael smilte taknemligt til mig og fik så sat sig ned på stolen. Jeg trak så stolen lidt ind til bordet, og satte mig derefter overfor hende. 

Tjeneren gav os begge to et menu kort hver, og gik så lidt væk fra vores bord. Jeg kiggede på Abigael som så lidt ned i menu kortet. "Der en masse mad at vælge imellem," sagde hun smilende. Jeg nikkede. "Jeg er fuldkommen enig," svarede jeg smågrinende. 

Efter kort tid fik vi begge to bestilt mad og drikke, så lige nu sad vi og drak af vores cola imens vi ventede på vores mad. "Har du nogensinde oplevet noget vildt pinligt på en restaurant?" spurgte Abigael, pludselig. "Nej ikke rigtigt.. har du?" spurgte jeg smilende. Abigael nikkede. "Der var engang hvor en ung tjener, som var faktisk ca. på min alder, og han kom til at spilde noget sovs udover mit tøj også skulle han med mig ud på toilettet og hjælpe mig med at få noget af det af," grinte hun. "Det er da lidt pinligt," smågrinede jeg.

Abigael nikkede, og vi fik så begge t øje på tjeneren der kom med vores mad. "Tak," sagde vi begge i kor, og begyndte så at spise lidt af vores mad. Jeg kiggede lidt rundt, og fik øje på nogle mennesker som filmede mig og Abigael, og som også tog nogle billeder af os - men heldigvis kom der en tjener og fik dem til at stoppe.

Jeg sukkede lettet, og kiggede på Abigael som spiste forsigtigt af sin mad. "Smager det godt?" spurgte jeg. "Ja," svarede hun, med et svagt smil. "Godt," sagde jeg, og drak så lidt af min cola. 

Intet skulle ødelægge denne aften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...