Baby, let go - Justin Bieber

Abigael vælger at tage til Justin Bieber koncert sammen med hendes bedsteveninde og hendes lillesøster. Justin vælger at gøre en aften speciel for en bestemt pige i salen. Abigaels kæreste er en marine soldat som endelig er kommet hjem fra en tur i krig, Abigael ved ikke hvad hun skal gøre af sig selv, men løber alligevel op og krammer ham. Justin falder for hende ved første øjekast. Justin ved han ikke kan få hende, men vælger derfor at blive venner med hende. Venter på det øjeblik hun er single igen, så han kan slå til. Men hvad hvis hun ingen følelser har for ham, eller hun bare ikke kan komme over hendes kæreste som dør.

52Likes
42Kommentarer
3990Visninger
AA

17. Abigael synsvinkel:

Jeg lod blidt mine øjne lukke sig sammen, jeg havde aldrig været så træt som jeg var. Jeg viste hele grunden til jeg var træt var Nicks afsked med verden, og jeg nåede aldrig at sige ordentlig farvel. Jeg havde fået af vide af manden at Nicks lig ville komme imorgen. Jeg kan slet ikke forstille mig hans lig, hvordan kunne nogen være så koldblodet. 

Jeg lod blidt mine læber forme sig til et svagt gab. Jeg holdte virkelig at Justin, og jeg var glad for jeg havde givet ham en chance til. Selvom jeg var så inderlig i mod det i starten, men det med Justin endte godt.

Jeg faldt stille og rolig ned i et uendelig hav af mareridt, jeg plejede altid at have styr på hvornår de nogenlunde ville komme. Men jeg havde ikke forventet så mange på en gang, det var alt for meget. Jeg strammet hurtig hårdt om det jeg nu havde fat på. Jeg ville stikke i et skrig, men intet ville forlade min nu så tørre mund. 

Jeg vendte mig uroligt om, vendte og drejede mig imens tårerne strømmede ned. Jeg græd.

Jamen tillykke, det havde vi ikke opdaget. 

Selv i mine drømme forsyre du mig, men denne gang er jeg meget glad for det. Jeg vågnede hurtig op fra den uendelig mareridt. Jeg lå med lukket øjne imens tårerne og min vejrtrækninger var helt oppe.

Jeg kunne mærke nogen skubbe hårdt i mig, jeg var dog stadige ikke helt ved bevistheden. Så jeg bevægede mig ikke - mine hjerne virkede ikke så godt for tiden.

Hold din mund, og det skulle komme fra dig?

"Abigael!" hvisket Justin bestemt i øret på mig imens jeg rystet på hovedet. Jeg ville ikke åbne mine øjne - og det er nok lidt underlig. Når nu jeg ikke havde en god drøm. "Mhm" mumlede jeg lavt til sidst imens jeg endelig åbnede mine øjne. Jeg kiggede op på en Justin som så virkelig nervøs, og urolig ud. "Abigael, hvad drømte du?" Justins stemme lød ligeså bekymret som Nicks ville have lydt. Det fik mig til at græde, mere ind jeg allerede gjorde. Jeg trak vejret hurtig, for at få pusten fordi jeg græd så meget.

"Abigael svar mig!" Justins stemme lød så bestemt imens Justin havde tændt lyset. Jeg havde frit udsyn på Justin trænet mave, men det var nu ikke det jeg kunne fokusere på nu. Men jeg kiggede da alligevel lige hurtig. Han grinede kort da han opdagede det, jeg var ligeglad nu.

"Intet" jeg trak vejret kort. "Lig dig til at sov. Jeg går mig lige en tur" jeg fik rejst mig op hurtigere ind Justin nåede at sige noget. Jeg gik hurtig ud af døren imens jeg havde fået mine bukser på. Jeg kunne fornemme Justin stikke hoved ud af døren imens jeg bevægede mig videre. 

Jeg nåede hurtig ned på gaden imens jeg kiggede rundt. Jeg havde noget i tankerne, jeg viste det ville berolige mig. Men det ville være dumt, ville det ikke?

Jo, idiot.

Okay, nu har jeg besluttet mig for at gøre det. Det kan vel intet skade at prøve - Lad mig gøre det. Jeg gik ned mod en døgn kiosk imens jeg sukkede tungt. Mine tåre var stoppet, men mit hjerte kunne ikke finde ro. Kunne det ikke være omvendt?

Jeg trådte stille ind af døren imens klokken ringede. Jeg kiggede først hen på de mange blade der stod foran mig, mange af dem fanget mig ikke. Men et blad fanget hurtig min opmærksomhed. 

Mange såret og døde soldater vender hjem imorgen. Men hvad med deres kærester? er de allerede kommet over det?

Lang title men billede var mere overraskende. Jeg stod i armende på Justin imens han nusset mig kærligt på ryggen. Jeg må give at vi så forelskede ud, men jeg havde brug for en der kunne trøste mig. Og det kunne han, det er da intet galt i?

"Skal du ha noget miss?" kiosk ejerne kom ud og kiggede indtrængende på mig. "Ja, denne her. Og så Prince og en lighter" han kiggede undrende på mig imens jeg smed bladet hårdt på disken. Jeg var virkelig sur, og heldigvis spurgte han ikke om min id. Men det undrede mig alligevel meget, det er Amerika vi snakker om, man må næsten intet.

"Her Miss" hans smil var en anelse uhyggelig, så jeg smuttet hurtig ud igen. Jeg nåede hurtig ud på den åbne gade imens jeg fik åbnede pakken og tændt en. Jeg sukkede kort imens jeg tog den op til munden inden jeg tog et hvæs.

 

Jeg var endelig på vej op til værelset imens jeg ingen anelse havde om hvad klokken var. Men det var blevet mange, for solen var begyndt at stå op. Op fra sin søvn, som man ikke kan sige jeg har fået meget af. Jeg havde fået røget rimelig meget, så det var lidt sløret det hele.

Det hedder at du er blæst. 

Gider du godt stoppe nu, jeg er ikke på noget. Jeg havde stadige min pakke, eller skal vi sige anden pakke. Jeg var nød til at stoppe op og købe en til, men lige nu havde jeg den i hånden, og bladet. Jeg var egentlig ligeglad hvad Justin mener om det, det er mit valg. Og ingen andres.

Jeg blev hurtig lukket ind imens Justin kiggede irriteret på mig. Jeg sukkede kort inden jeg skubbede mig forbi ham. Jeg var sur, don't freaking blame me. 

"Hvad er det?" hans stemme var undrende imens han kiggede ned mod min pakke. Jeg kiggede ligegyldig på ham, eller jeg prøvede. Mit blik var alt for sløret. "Hvad ser det ud som?" min stemme var hæs, og slet ikke hård som jeg ville have.

"Smøger?" hans stemme var lav, og han lagde ikke skjul i hans skuffelse. "Ja. Og hvad er det her" jeg kastet bladet ned på jorden foran Justin imens han kiggede ned.

"Et blad?" han kiggede forvirret op på mig. Jeg kiggede surt på ham imens jeg måske var alt for streng. 

"Du ligner en der er forelskede. Hvilket lys stiller det ikke mig i?" min stemme var endelig som jeg ville have det - hårdt. "Og du skal ikke snakke for højt. Hvor har du overhovedet været i 3 timer?" jeg fnøs irriteret. 

"Ude" smilede jeg kort, falsk. Men det var et smil. 

"Og ryge dig skæv? Hvad billeder giver du ikke medierne" 

 

*** 

 

Mig og Justin sad stadige i sengen imens vi sad og snakket. Egentlig var der ikke meget i snakken, vi snakkede bare frem og tilbage. Men jeg var ikke helt dum, jeg kunne stadige fornemme og se hans skuffelse for mig. Han var skuffet over en så lille ting, som jeg havde røget.

Kom ind i spillet dreng.

Måske skulle du se det fra hans syn

Og jeg lader som om jeg intet har hørt. 

Du hørte mig godt 

Jeg sukkede indvendig imens jeg forbandet nogle ord. Ordene der kun var rettet mod min så trælse hjerne. Justin kiggede indtrængende på mig imens jeg kunne se at han sukkede. Men jeg havde ikke rigtig tid til det, jeg var godt igang med at diskutere med min hjerne - Men det ser ud til den vinder.

Ikke noget jeg frivillig vil indrømme, slet ikke. Og slet ikke overfor min hjerne, det er nok det mest ydmygende. "Hvorfor har du et problem med folk ryger?" denne gang var det et oprigtig undrende spørgsmål. "Fordi det ikke er spor lækret på nogen måde." jeg kiggede forstående på ham. Det ville jeg også ha synes hvis jeg ikke havde prøvet det før, og hvis jeg er uheldig bliver jeg afhængig igen. 

"så du synes ikke at jeg er lækker?" jeg valgte at jokke med hvad han sagde. Jeg viste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg valgte selv at gøre det, så må jeg tage det med. "Ehm" jeg kunne se det gik ham på. 

"Justin det er okay, du behøver ikke at svare" grinede jeg sødt imens jeg kiggede ned. "Jo jeg vil" hans stemme lod slet ikke bestemt. "Dit valg" smilet jeg beroligende.

"Du er gude smuk"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...