Baby, let go - Justin Bieber

Abigael vælger at tage til Justin Bieber koncert sammen med hendes bedsteveninde og hendes lillesøster. Justin vælger at gøre en aften speciel for en bestemt pige i salen. Abigaels kæreste er en marine soldat som endelig er kommet hjem fra en tur i krig, Abigael ved ikke hvad hun skal gøre af sig selv, men løber alligevel op og krammer ham. Justin falder for hende ved første øjekast. Justin ved han ikke kan få hende, men vælger derfor at blive venner med hende. Venter på det øjeblik hun er single igen, så han kan slå til. Men hvad hvis hun ingen følelser har for ham, eller hun bare ikke kan komme over hendes kæreste som dør.

52Likes
42Kommentarer
3992Visninger
AA

3. Abigael synsvinkel:

Jeg kiggede smilende på Nick. Min egen Nick, ingen andres, var her virkelig. ”Abby?” hviskede Nick i øret på mig, mens jeg hoppede en enkel gang. Hans stemme gav genlyd i mit hoved. Jeg havde ikke hørt den i over 6 måneder, og det er altså utrolig lang tid.

”Nick?” smilede jeg tilbage. Jeg blev hevet op i et kram, selv om jeg hadede at blive løftet. Måske har jeg nævnt det før. ”Nick, sæt mig ned,” grinede jeg højt. I et kort sekund havde jeg glemt, hvor vi stod, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. Jeg så endelig Nick efter så lang tid. ”Du har fået større muskler,” indrømmede jeg. Jeg ville have slået mig selv i hovedet lige nu, hvis det ikke var fordi, at jeg stadig var i Nicks arme. Store muskler.. for helvede, Abigael.
"Tak," grinede han. "Du har fået en god røv" hvisket han frækt. Jeg rødmede lidt. Lad os håbe, at ingen hørte det. Nu kan jeg kende Nick igen. Ham og hans perverse tanker. "Har du savnet mig?" drillede jeg smilende.

Jeg vendte mig om, men mine øjne var fanget i Justins øjne. Hans øjne strålede ikke med glæde. Det lignede, at der var noget galt.

"Justin?" Jeg havde fået stukket en mikrofon i hånden, men jeg viste ærlig talt ikke, hvad jeg skulle gøre med den. Lidt blank er jeg vel. "Abby, tag den op til munden og snak i den" grinede Nick, og hurtigt var salen fyldt med grin. Og mig.. ja, jeg blev bare endnu mere rød i hovedet. 

"Ja, Abigael" smilede Justin charmerende. Dog vidste jeg ikke hvorfor, at han smilte charmerende. Men vi nævner det ikke, for så er det ikke rigtigt. Alt det man ikke vil indse, skal man ikke sige højt. Så er det ikke rigtigt.

Ikke hjerne?

Abigael, er du på stoffer? 

Tak til dig hjerne. Nej, jeg er ikke på stoffer. Jeg er bare høj af glæde. Glæden af at se Nick igen. Det er normalt nok. 

Snak til drengen tøs

Og endnu en gang tak, hjerne. Nu må du godt holde mund. "Tusind tak, Justin. Det havde jeg virkelig ikke forventet." Jeg trak kort vejret. Et snøft flød også ud af munden på mig. "Han burde ikke være hjemme nu, men først om en måned. Så du ved ikke, hvor meget det betyder for mig. At du tager dig tid til, at gøre en helt almindelig pige lykkelig. At vide han er kommet hjem igen" jeg kunne ikke lade vær med at græde. Der var alt for mange følelser til, at jeg kunne overskue det.

"Abigael, jeg er bare glad for at se en person så glad," sagde Justin. Jeg kunne fornemme, han ikke talte helt sandt. Noget gemte han, jeg kunne se det på ham. "Justin, er der noget galt?" Denne gang havde jeg givet ham endnu et kram til. Jeg hviskede det svagt, da det kun var ham, der skulle høre det. Hans krop frøs fast et kort sekund, sikkert fordi han blev overrasket.

Hvem ville ikke blive det?

Og så siger vi tak til min fantastiske hjerne, der skal udstille mig som et fjols. "Tak for i aften. I har været fanatiske!" råbte han i mikrofonen og lod mig stå alene tilbage. Nick traskede hurtigt hen til mig, imens han slog armene om mig. "Abby, nu dummede du dig igen. Fjols altså," grinede Nick. Han kender mig bedre, end jeg selv gør. Det er alligevel lidt skræmmende.

"Nick, kom nu bare" smilede jeg flovt, imens jeg bevægede mig væk fra scenen. Justin stod stadig der ude og sagde noget til hans fans. Men jeg kunne egentlig ikke være mere ligeglad.  

 

***

 

Nick og jeg traskede smilende væk fra scenen. Nick fik hurtig stoppet mig igen, lige da vi var kommet væk fra scenen. Han kiggede kærligt på mig, imens hans læber nærmede sig mine, og da jeg havde savnet hans læber en del, var jeg hurtig til at gengælde kysset. Kysset var meget intimt. Vores læber som smeltet sammen, mens jeg kunne mærke lysten i hans kys, og jeg skal dog hellere ikke spille alt for hellig. For jeg havde ligeså meget lyst til ham. Men det var vist ikke det bedst sted her, men jeg kunne ikke nænne mig at trække mig.

”Mhm” vi hev os fra hinanden. For at være ærlig var jeg ikke så tilfreds med at blive stoppet, men alligevel var det måske en meget god idé. For jeg ved, jeg ikke kan stoppe min lyst at mig selv, og det kan Nick vel heller ikke.

Han er en dreng. Selvfølgelig kan han ikke det.

Jeg troede vi havde snakket om det hjerne, du skal ikke blande dig. ”Justin vil gerne se jer bagefter. Så hvis I kan løsrive jer fra hinanden, kan I bare gå ind i det rum dér” manden smilede kort og pegede mod et rum. Jeg sendte ham bare et kort smil, imens jeg hev Nick med mig. Vi kunne ligeså godt gøre det, Justin havde jo trods alt gjort noget fantatisk for os.

Vi kom hurtig ind i rummet, imens vi kiggede rundt. Her var kønt, selvom det er et omklædningsrum. Meget kønt endda. ”Ja, det er flot, Abby” grinede Nick, men blev hurtigt alvorlig igen. Han skubbede mig blidt ned i sofaen, imens han satte sig på hug. Jeg kiggede undrende på ham. Hvad skulle det til for?

"Abby, jeg vil gerne have, du hører efter," sagde Nick. Jeg nikkede bare stumt, imens jeg sendte ham et kærligt smil. Han trak vejret dybt og kiggede på mig. Han smilede kort og kærligt, inden han fandt noget i hans lomme. En lille æske, men hvad, der var i, vidste jeg ikke.

En æske? Hvor spændende...

"Abigael Catrin McCoon, vi har kendt hinanden i snart 3 år. 3 fanatiske år sammen med dig. Men jeg vil gerne spørge dig om noget,"fortsatte han. Jeg nikkede smilende som en idiot. 

"Vil du være min pige for evigt?" Han åbnede æsken, imens jeg åbnede munden. Tårerne trillede allerede ned af kinderne, men det var glædsetårer. Jeg hørte døren gå op, men det tog jeg mig ikke af. Jeg nikkede bare smilende, imens jeg mumlede et ja. Jeg var alt for lamslået til at tale ordenligt.

Han trak ringen op, imens jeg rakte min hånd frem mod ham. Jeg var lige blevet forlovet med min kæreste.. forlovede.

Tillykke!

Tak, hjerne. Han satte ringen på min finger, imens han hev mig op i et kys. Der var stille en, der hostet svagt. Vi kiggede begge over mod døren, hvor Justin stod med et koldt blik. Det skæmte mig lidt. Hvorfor var han sådan?

"Tak, Justin" smilede Nick venligt. Vi begge var høje af følelsen af kærlighed. "Så lidt," mumlede han koldt, imens han satte sig overfor os. Vi kiggede undrende på hinanden, imens vi satte os. 

"Nå. Fortæl noget om jeres forhold." Han prøvede at lyde glad. Men jeg kunne høre det, fornemme det. Var han jaloux? 

"Jamen, det hele startede med, at jeg var i byen. Jeg var virkelig stiv og ude af mig selv. Så kommer Nick med hans venner. Han går hen til mig og snakker med mig, men jeg bliver hurtigt mere ivrig, da han virkelig er smuk. Ja, det ene fører til det andet," mumlede jeg svagt. Det var pinligt at snakke om. Nick tog over om snakken om hvordan, vi havde det i forholdet. Justin blev mere og mere spændt i kroppen.

"Okay," hans ord var spydige, inden han åbnede munden. "Jeg vil gerne invitere jer over og spise imorgen. Hvis I altså kan?" Han kiggede dog kun på mig. Jeg følte mig ret lille.

Du er lille!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...