Soulmates

Året er 2045. Når folk passerer de 15 år, kan de på deres håndled se, hvem deres soulmate er. Det kan være nabodrengen/nabopigen, som du er vokset op med eller en komplet fremmed, men du ved en ting med sikkerhed; Personen, hvis navn står på dit håndled, er din soulmate. Der står ikke noget om hvornår du møder personen, men du møder personen inden du dør.

Men der er modstandere. Folk, der ikke vil vide hvem det er der er deres soulmates er. De bliver kaldt "The covers". De går rundt med de her specielle armbånd, som kun kan tages af med en speciel nøgle. Der er mange af dem og de går fra dør til dør og prædiker om hvorfor det er bedst ikke at vide, hvem ens soulmate er.

Ellie er 19 år og er en af "The covers". På trods af hendes eget valg vil hun gerne hjælpe sin højt-elskede storesøster Abby, som er desperat efter at finde sin soulmate.

6Likes
7Kommentarer
438Visninger
AA

2. Kapitel 1

Kapitel 1

- del 1

 

"Følg efter mig", sagde jeg og lavede en vinke-bevægelse med hånden. De nye Covers trippede lidt og der gik et stykke tid før de reagerede på min ordre. Mine hvide støvler klikkede mod det hårde gulv, mens jeg viste de nye rekrutter rundt på den kliniske hvide gang. De så håbløst hjælpsomme og dumme ud, værre end det sidste hold. Den eneste der skilte sig ud fra mængden var en kvinde i slutningen af 20'erne. Hun var ikke ny cover. Jeg havde set hende før, da jeg var yngre. Hun var en cover-lover og jeg ville skyde på, at det næsten var 2 år siden, hun havde forladt Omega-gruppen, sammen med en der hed Darren, som havde gået i klasse med Abby. "Ellie!", sagde en stemme bag mig og tog fat i min skulder. "Jeg tager over her, du har fri nu". Jeg lagde mærke til den store hånd på min skulder og vidste med det samme at det var Logan. Hans hånd fyldte hele min skulder og han smilede til mig, da jeg vendte mig. De nye covers, så tre-dobbelt så forvirrede ud, da de så Logans lumre smil. Han var en ladies-man og de vidste de fleste i Delta gruppen. "Covers, her er en lille vigtig info. Det her er Logan. Han er Delta-gruppens første assistent og en håbløs player", sagde jeg drilsk og gik fra væk fra de forvirrede nye rekrutter. 

 

 

Jeg kiggede mig ikke tilbage, men forestillede mig Logans flabede smil og tanken om at han vidste, at jeg var en udfordring. Jeg trak mit kort op af lommen og meldte mig ud. Jeg loggede mig ind på mit værelse og døren åbnede og lukkede igen med en lille hviske lyd. Jeg havde næsten lige sat mig på sengen, da det bankede på min dør. "Åben", sagde jeg til døren og døren åbnede. Abby tumlede frustreret ind. Hun havde vilde øjne og jeg kiggede spørgende på hende. "Vi skal i byen i aften!", konstaterede hun og sendte mig et dræberblik, da hun så mig nikke nej. "Jeg orker ikke i aften og desuden må covers ikke gå ud for vores eget område så tit. Jeg har været med dig i byen de sidste to weekender og sidste gang endte ikke særlig godt", svarede jeg hende, men Abby ignorerede mig og var allerede i gang med at rode i mit skab. "Hvid...hvid... mere hvid... uhh den her sød, men igen hvid", kaglede Abby i færd med at finde noget fest tøj til mig. "Hvad er der med jer covers og jeg farveløse liv?", spurgte Abby, som holdte en lang hvid kjole foran mig. "Vi går i hvid om sommeren. Speciel hvid, så det ikke er gennemsigtig. Det er for at holde et "rent" look, svarede jeg, rejste mig og tog kjolen fra hende og hængte den tilbage i skabet. "Du...Ellie... Jeg læste om den her mand, som en gang prøvede at skabe en verden fyldt med, hvad han kaldte for en "ren race", hvilket var folk med blond hår og blå øjne. Alle med brune eller grønne øjne og mørkt hår var ikke gode nok eller folk som troede på den her religion, der vidst nok hed jødedom. De blev proppet ind i kamre og...

 

 

Hun nåede ikke at færdiggøre sin historie, for jeg brød hendes talstrøm. "Og hvor vil du hen med den her historie?", spurgte jeg hende med et alvorligt udtryk i øjnene. Hun lignede et lille mopset barn, der ikke havde fået lov til at få crumpets til morgenmad. "Jeg mener bare, at den der kliniske rene "levemåde" kunne risikere, at minde lidt for meget om ham manden, jeg læste om. For eksempel har jeg hørt at dem i Pi-gruppen er begyndt at bandlyse deres covers for at gå ude for centeret, de må heller ikke kaldes for deres egne navne og en af dem blev fanget i at have to farver på", sagde Abby og kiggede sig selv i spejlet der hang på væggen. "Hvor ved du det fra?", spurgte jeg panisk. "Jo, du ved... Jeg er begyndt snakke med en af dem fra Pi-gruppen", svarede Abby mumlende. "Du har mødt en fyr og ikke bare hvilken som helst fyr. Du flirter med en Cover og nu vil du sikkert have mig til at hjælpe dig med, hvad han hedder ik?", sagde jeg  med en undertone af vrede i stemmen. "Du kender mig så godt, Ellie", sagde Abby, vendte sig fra spejlet og gav mig en kram. "Så... Vil du hjælpe mig?", spurgte hun og kiggede mig dybt i øjnene. 

 

 

 

Kapitel 1

- del 2

 

Jeg satte mig ved skrivebordet og tændte min computer. Tasteturet lyste op i luften og jeg gik i gang med at taste. Abby stod bag mig med åben mund og polypper. "Det der må være en ny ting", sagde hun imponeret og ikke-så-eksisterende tastetur og min fingre der faklede i luften over nogen lysende prikker. "Du er så gammeldags Abby. Nå, hvad hedder ham coveren?", spurgte jeg. "Jeg mener at de kalder ham M8", men jeg er ikke sikker", sagde Abby og kørte fingrene igennem det blonde hår.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...