Everything Has Changed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Igang
"Hun tager den ikke"... Sådan startede det hele. Det var gået for vidt, og nu skulle det ende. Hun prøvede alt, hvad hun kunne og han kæmpede alt, hvad han kunne, men så lidt skulle der til. Næsten ingenting kunne hjælpe, men de prøvede...


1Likes
0Kommentarer
189Visninger
AA

2. Intet menneske fortjener dette

Del 2

Dit POV:
Jeg vågnede ved, at der var en, som nussede min arm. Jeg åbnede forsigtigt mine søvnige øjne og han var her stadig. Niall var virkelig kommet sidste nat, han tog hele vejen fra Amerika og hjem, bare for at være sammen med mig. ”Godmorgen skat” sagde han blidt, mens han kærtegnede min kind. Jeg kyssede ham på hans bløde læber. ”Godmorgen dejlige” svarede jeg hurtigt efter. Jeg rykkede mig tættere ind til ham, mens han lagde sin arm om min talje. Vi flettede vores ben sammen, så det næsten ikke var til at holde ud, at ligge sådan, men jeg elskede disse små øjeblikke. Han kyssede min kolde næse, mens jeg klemte ham ind til min lille krop. ”Der er morgenmad, hvis I vil have lidt”. Det var min mor, som stod i døråbningen. Hun smilte sit dejlige smil, men man kunne se hendes utryghed i hendes øjne – jeg kendte min mor. ”Ja, vi kommer om lidt” svarede Niall, mens han smilte skævt så hans tænder kom til syne. Mor lukkede døren og jeg begyndte at grine, og jeg vidste ikke hvorfor. Det var som om, at mit humør allerede var ændret bare fordi, at Niall var hos mig, men min fejl i går sad stadig dybt plantet på min samvittighed. Niall begyndte at kilde mig og jeg grinte endnu højere. Pludselig var Niall oven på mig. Han sad dér uden t-shirt, i hans bare overkrop, mens solen nærmest kendte hans placering og lyste med dens stråler på hans krop. Jeg sad og studerede ham, men blev afbrudt, da han lænede sig ind og kyssede min pande, men jeg tog min arme om hans nakke. Hans læber mødte mine, men varede kun et kort øjeblik, da vi blev afbrudt af min lillesøster, som stod i døråbningen ”Kommer I ned og spiser eller hvad?” sagde hun tydeligvis meget træt, men hendes ansigt lyste op, da hun så Niall. Han smilte stort og kyssede mig hurtigt på læberne og hoppede ned fra sengen og gik hen til hende. Jeg satte mig op og så på dem, de var så søde og Niall var som hendes storebror. Han tog sig tit af hende og legede med hende, når du havde travlt. Niall var så god til børn.

Niall POV:
Vi gik nedenunder for at få noget morgenmad. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad hun havde gjort mod sig selv. Jeg håbede på, at få svar på mine spørgsmål i dag, men lige nu var jeg pænt sulten. Vi satte os ved bordet, som var dækket med alt mulig salgs mad, som der altid var. Hendes mor var så sød og også overfor mig, jeg følte mig så hjemme i denne familie. Da vi var færdige, tog hendes mor på arbejde og hendes lillesøster skulle over til en af hendes veninder, og den opgave fik vi tildelt. Hendes lillesøster gik ind på hendes værelse, for at skifte og ligeledes gjorde vi. Jeg så hende skifte fra min trøje til en sort en. Trøjen faldt helt perfekt på hendes blege hud, men jeg bemærkede kun de små ar, som var på hendes håndled. Jeg rejste mig op og tog fat i hendes ene hånd. Hun vendte sig overrasket om og kiggede på mig. ”Skat, du ved godt, at vi bliver nødt til at snakke om det her ikke?” sagde jeg alvorligt til hende. Hun nikkede svagt ”Vi kan snakke om det, når vi har afleveret min søster ikke” svarede hun, mens hun kiggede ned i jorden. ”Hey skat?” sagde jeg, hun vendte sig om og jeg smaskede mine læber mod hendes, hun begyndte at grine. Vi blev afbrudt af en pigestemme, som nærmest råbte: ”Ewwww, hvor ulækkert!”. Det var hendes lillesøster. Vi endte med at grine af det og forsatte med at skifte tøj og gøre os klar.
Endelig skulle vi til at gå, da hun kom gående ind med min grønne snap-back på. ”Hey Niall, er det ikke din?” spurgte hun mens hun smilte. ”Jo, men den klæder dig skat” sagde jeg tilbage med et flirtende blik. Hun satte den på mit hoved og sammen gik vi ud i solen. Wow, det var varmt!

Dit POV:
Vi gik udenfor, hvor solen allerede stod højt på den blå himmel. Nialls hånd fandt min og sammen gik vi hen med min lillesøster. Da vi var fremme ved hendes venindes hus, sagde vi farvel og gik vores egen vej. Vi gik hen mod skolen, da det var lørdag i dag og ingen brugte den. Vi gik og snakkede, men ikke om min gerning i går. Pludselig stoppede Niall op, tog fat om mine håndled, kiggede på den og derefter op på mig. ”Skat, skal vi tage den nu?” spurgte han stille. Jeg nikkede og kiggede ned i jorden, mens jeg kunne mærke mine øjne blive våde igen. Vi fandt en bænk og satte os ned på den. Niall var meget direkte, men der var heller ingen grund til, at pakke tingene ind. Jeg begyndte stille, at fortælle ham, hvordan det hele så ud fra min synsvinkel af. Jeg kunne se på hans blik, at han var chokeret. Da jeg var færdig, var jeg lige ved at drukne i mine egen tåre, men de blev presset lidt tilbage, da Niall nærmest kastede sig over mig og klemte mig tæt ind til hans krop. Da han slap mig, var hans blik helt fjernt. ”Jeg er helt chokeret… Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige andet end undskyld..” ”Niall, det er ikke din skyld” sagde jeg, mens jeg lagde en hånd ovenpå hans. Han rystede på sit hoved. ”Niall, det er ikke din skyld, okay? Det er følelser det hele handler om. Vores følelser for hinanden, som er så stærke” forsikrede jeg ham. Det var jo ikke hans skyld. Han kiggede mig dybt ind i mine øjne. Jeg var træt, træt a alting og han kunne se det. ”Jeg skal nok gøre noget ved det, skat. Ingen fortjener dette og da slet ikke dig…” jeg kunne se, at han mente det, men han skulle ikke ud og gøre noget dumt nu.

Niall POV:
Intet menneske fortjente, at blive behandlet sådan. Og da slet ikke hende. Jeg måtte tælle til ti, for ikke at gå amok. Jeg krammede hende tæt ind til mig, hvorefter vi besluttede os, at gå hjemad. Vi var kun lige kommet ind i huset, da jeg satte mig ned. Hun gav mig et glas vand og nussede min ryg, hun vidste præcis, hvad hun skulle gøre, for at få mig til at falde til ro. ”Jeg går lige på toilettet ikk?” sagde hun med et smil. Jeg satte mig ind i stuen og sørgede for, at hun ikke kunne høre mig. Jeg satte mig til at lave en video, hvor jeg ville fortælle omverden om, hvad de har gjort. Filmen blev overrasket lang, da jeg besluttede mig for endelig, at tweete den. Jeg lagde min mobil på køkkenbordet og undrede mig over, hvorfor hun tog så lang tid. Jeg gik kun lige ud i gangen, før jeg så en pige sidde med håret foran sit ansigt og græd. Jeg kastede mig ned ved siden af hende og kyssede hendes hår. ”De skulle vide, hvad de har gjort skat”. Hun havde hørt det hele, men de skulle jo vide, hvorfor jeg ikke var med de andre drenge lige nu. Vi sad sådan i et par minutter, hvorefter hun tog begge sine håndled op mod sit ansigt og græd endnu mere. Jeg fjernede dem hurtigt, så hun ikke skulle kigge mere på dem. Jeg kiggede på dem og kyssede hver og én af dem. Denne verden er et farligt sted, var min eneste tanke, mens jeg sad ved siden af hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...