Everything Has Changed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Igang
"Hun tager den ikke"... Sådan startede det hele. Det var gået for vidt, og nu skulle det ende. Hun prøvede alt, hvad hun kunne og han kæmpede alt, hvad han kunne, men så lidt skulle der til. Næsten ingenting kunne hjælpe, men de prøvede...


1Likes
0Kommentarer
188Visninger
AA

1. "Hun Tager Den Ikke"

”Hun tager den ikke” sagde Niall nedtrykt. Han havde prøvet at ringe til dig hele dagen, men uden held. ”Rolig nu, mate. Hun har sikkert travlt, hun ringer snart tilbage” sagde Harry. Han prøvede at opmuntre Niall, men han kunne ikke styre sig. Niall ville snakke med dig, han var bekymret. Du havde altid skrevet til ham, når du kom hjem fra arbejde af, men i dag var anderledes.

Dit POV.
Jeg kunne ikke tage det mere. Alt den hate, som jeg havde fået på de sidste, var ved at fylde mere og mere. Bare fordi jeg var kærester med Niall Horan fra One Direction, skulle folk dømme mig. Jeg kunne ikke klare mere, men jeg kunne ikke forlade Niall. Jeg elskede ham for meget til bare, at lade alt gå. Jeg kunne ikke give slip.
Jeg sad og kiggede på mit håndled. Var det dét værd? Var det dét, som jeg ønskede? Mange ville nok være glade, men Niall havde jo sagt, at han elskede mig. Jeg elskede ham af hele mit hjerte, men der var noget, som trak i mig. Jeg var forvirret. Jeg tog fat i kniven, som lå ved siden af mig. Jeg kiggede på den skarpe spids, den kunne gøre meget skade. Jeg kunne ikke beslutte mig, for jeg ville gerne glemme haten, bare ét øjeblik, men jeg havde skjult det for Niall. Jeg var god til, at gemme mine følelser væk, det havde jeg lært.
Jeg kørte kniven hen over håndledet. Det føltes ikke rart, men jeg følte ingen anden udvej. Blodet dryppede ned og ned på gulvet. Jeg kunne mærke tårende presse på, men jeg ville ikke græde. De våde tåre og blodet blev blandet sammen på gulvet. Jeg blev afbrudt i mine tanker, da min mobil begyndte at ringe. På skærmen kom et billede af Niall frem, med hans glade smil. Det smukkeste smil i hele verden, sad på Niall. Jeg lod den ringe, jeg kunne ikke sidde og græde ind i telefonen, når han var på den anden side af jorden. Han skulle ikke vide noget, det var min hemmelighed.

Nialls POV.
Tag den nu skat, tænkte jeg. Jeg var så bekymret for hende. hvad nu, Hvis der er sket hende noget? Jeg følte min krop ryste. Mine håndled begyndte at gøre ondt, hvad var dette for noget? Mit hjerte begyndte at banke hurtigere, der var noget, som sagde inde i mig, at jeg skulle tage hjem. Hjem til hende. Mine øjne blev våde og tårende løb ned, af mine kinder. ”Hey Niall!?”. Det var Liam. ”Er du okay?” Han slog sine arme omkring min krop. ”Wow, du ryster. Kom” hans stemme var rolig, men du kunne se i hans blik, at han var bekymret. Vi gik ind til de andre drenge, som sad og spillede x-Box. De stoppede hurtig deres spil, da vi trådte ind i rummet. ”Hvad er der sket?!” De så alle over på mig, men jeg kunne ikke snakke. Det var som om, at nogle havde taget min stemme fra mig. Jeg satte mig ned ved siden af Zayn. Jeg kiggede ham dybt ind i øjnene og det var som om, han havde læst mine tanker. Han smed armene omkring mig og jeg græd ind i hans skulder. Liam fandt sin telefon frem og ringede til en, jeg vidste ikke hvem. Harry og Louis sad helt chokeret, men Zayn gjorde tegn til, at han gerne ville være alene med mig.
”Hun er ikke okay..” sagde jeg stille. Zayn kiggede på mig, ”Hvordan ved du det?”. ”Jeg kunne mærke det på min krop, jeg må hjem..”.

Dit POV.
Blodet dryppede stadig lidt, men ikke så meget som før. Jeg fik ryddet op, gjort rent, så man ikke kunne se noget. Jeg lagde mig i sengen og kiggede på mine håndled. Jeg græd, græd og græd. Det knuste mig, at jeg ikke kunne fortælle Niall noget, han havde jo næsten ret til at vide det. Jeg åbnede mit skab og tog den trøje ud, som Niall havde givet mig, inden hav rejste. Den lugtede stadig som ham, det var det eneste, som kunne bringe et smil på mine læber.
Jeg hørte hoveddøren gå op neden under. ”Heeej, jeg er hjemme” det var mors genkendende stemme. Jeg kunne høre fodtrin op mod værelset, så jeg lagde mig hurtigt tilbage i sengen og lod som om, at jeg sov. Mor kom ind og satte sig ved siden af min seng, mens hun kørte sin hånd gennem min filtrede hår. Jeg skulle kæmpe for ikke at græde. Hun lagde et tæppe om mig, hvorefter hun gik nedenunder igen. Jeg gik hen og låste døren, så hun ikke kunne komme ind igen og se, at jeg græd. Jeg sad i stilhed og kiggede mig selv i spejlet, som hang på min hvide væg. Ved siden af spejlet, var der billeder af Niall, mig, mine venner og min familie. Jeg sad og stirrede på billederne af mig og Niall. En tåre fandt vej ned af min kind. ”Han fortjener at vide det..” sagde jeg stille til mig selv. Jeg tog min telefon og ringede til Niall.

Nialls POV.
Jeg havde kun lige sagt, at jeg skulle hjem, da min telefon lyste op med et billede af hende. Jeg løb over for at tage den ”Hej skat! Jeg savner dig og du skal vide, at jeg elsker dig af hele mit hjerte” Jeg var så lykkelig over at hun ringede til mig, men jeg ville gerne høre hende tale. ”Jeg elsker også dig Niall..” hendes stemme var svag, men jeg kunne godt høre, hvad hun sagde. Jeg kunne høre, at hun begyndte at græde. ”Hvad er der skat?” jeg var endnu mere bekymret end før. ”Undskyld, det var ikke med vilje, jeg kunne bare ikke klare det mere.. Jeg er ikke stolt af det Niall, undskyld..”. Hvorfor undskyldte hun? Havde hun… nej, nej, nej! ”Skat, jeg kommer hjem. Jeg tager det næste fly hjem” var det eneste jeg kunne sige. ”Niall..?” ”Jaa?” ”Kom hjem”. Hendes budskab var klart og mit hjerte sagde det samme. ”Vi ses snart skat. Jeg kommer. Jeg elsker dig” ”Jeg elsker også dig” var hendes sidste ord, inden hun knækkede sammen igen. Jeg kunne ikke klare det, jeg lagde på og gik i gang med at pakke mine ting. ”Hey, hey, hey, hvad sagde hun? Hvad har du gang i!?” Zayn så sur ud, men på en bekymrende måde. ”Min kæreste har gjort skade på sig selv, jeg skal hjem NU!” råbte jeg ind i hovedet på ham. Jeg satte mig ned på gulvet og brød sammen i gråd. Zayn satte sig ved siden af mig og jeg kiggede op på ham, han havde også tåre i øjnene. ”Har hun sagt det..?” spurgte han langsomt. Jeg nikkede og græd endnu mere. Zayn hjalp mig med at pakke mine ting. Vi snakkede ikke, han hjalp mig bare. Harry kom ind ad døren, ”Hvad så?”. Han så både mig græde og Zayn med våde øjne. Harry kom over til mig og krammede mig tæt. ”Jeg skal hjem” sagde jeg stille og kiggede ind i hans øjne. Zayn gik ud med Harry og samlede de andre drenge. Jeg pakkede bare videre, jeg skulle hjem. Hjem til hende.
”Jamen, vi er på tourné!” kunne jeg høre en råbe. ”Han SKAL hjem. Bestil en billet til ham NU!” Den hårde stemme var Zayns. Jeg tror han havde fortalt de andre drenge, om min situation. Zayn trådte ind i rummet og gik hen til mig igen, mens de andre drenge fulgte efter ham. De krammede mig alle og jeg brød ud i gråd igen. ”Jeg har snakket med hendes mor. Hun snakker med hende nu, men hun siger kun dit navn. Jeg har bestilt en billet til dig. Du rejser om 4 timer” Det var Liams stemme, som talte. Du kiggede lysende op mod ham ”Tak, tak, tak, mange tak!”. Jeg krammede alle drengene, med mine røde øjne.

Dit POV.
”Skat, åben døren NU!” det var min mors stemme. Hvorfor var hun dog så hård i sine ord? Jeg gik stille hen og åbnede døren, mens jeg tørrede mine øjne. Hun slog sine arme om din løse krop. ”Skat, er du okay?” hendes stemme lød bekymrende, jeg kunne se, at hun havde tåre i øjnene. Jeg kiggede underligt på hende, men hun henviste mig til mine håndled. Jeg kiggede ned og brød sammen midt på gulvet. Jeg var afsløret, jeg kunne ikke klare det. Min mor tog fat i mine håndled og begyndte at græde. ”Årh, min lille pige” sagde hun, mens hun krammede mig kærligt. Jeg var helt tom, jeg følte ingenting. Efter vi havde grædt sammen i hinandens arme, begyndte vi at snakke. ”Har du gjort det her før?” spurgte hun lavt og kiggede på mine ar. Jeg rystede på hovedet og fældede en tåre. ”Skat, Niall er på vej. Hvad fik dig til at gøre det?” hendes stemme blev mere alvorlig. ”Hate” var det eneste ord, som kunne komme ud mellem mine læber. Den seneste tid, var haten blevet værre. Det var gået fra at være over nettet, til at blive fysisk. Jeg var blevet slået, da jeg skulle i skole, ud og spise og ud og løbe. Intet menneske skulle nyde noget af det, men nogle var alligevel kolde nok, til bare at gøre det. ”Skat, jeg er din mor. Du kan altid komme til mig, ikke?” Hun kiggede mig dybt ind i mine røde øjne. Jeg nikkede langsomt. Det var som om, at hun kiggede mig helt derind, hvor ingen kunne læse mig, kun min mor. Hende eget kød og blod. Hun rejste sig op og gik hen til min seng, hvor hun gjorde tegn til, at jeg skulle lægge mig. Jeg gjorde, som hun ville have det. Jeg faldt hurtigt i søvn.

Nialls POV.
Jeg sad i flyveren og ventede på, at vi skulle lande. Jeg kunne se, at vi kom tættere og tættere på jorden. Endelig landede vi og jeg fik mine ting med ud. Jeg fik hurtig fat i min kuffert og løb nærmest ud af lufthavnen. Jeg kunne se hendes mor sår og vente på mig. Jeg løb over og krammede hende. Jeg kunne mærke tårende presse på, men jeg ville ikke græde. Vi brød krammet og hun så mine tåre. ”Det er ikke din skyld, vel Niall. Du har ikke gjort noget forkert, det skal du vide. Du føler sikkert, at det er din skyld, men det er det ikke. Hun ville gerne have, at jeg fortalte dig det” Hendes stemme varmede mit hjerte og tanken om, at hun havde sagt til sin mor, at det ikke var min skyld, fik mig til at blive endnu mere sårbar. Vi gik ud til hendes bil og kørte hjem. Der blev ikke sat et eneste ord i bilen, men alligevel var det dejligt. Da vi endelig, kom ind i deres indkørsel, lyste mit ansigt en lille smule op. Jeg kiggede op på hendes værelse og så at der var helt sort. Hendes mor sagde, at hun sov. Vi gik ind i gangen og jeg fik fri adgang til, at gå op på hendes værelse. Jeg åbnede døren forsigtigt, og så hendes smukke sovende ansigt. Jeg satte mig forsigtigt hen til sengekanten og beundrede hendes fredfyldte ansigt. Jeg kyssede hende pande og agede hendes kind. Hendes øjne åbnede sig langsomt. Hun satte sig om og kiggede på mig, hendes blik fra fjernt. ”Jeg elsker dig” sagde jeg ud af det blå. Et smil bredte sig på hendes læber, dét smil som jeg elskede og kunne rede min dag. Hun var så smuk. Hun lænede sig ind til mig og krammede mig. Jeg indåndede hendes duft, mens hun kyssede min hals. Jeg slap hende og tog om hendes håndled og kiggede hende dybt ind i øjnene. Hendes øjne blev helt lyse og en tåre faldt fra hendes øje og ned langs hendes røde kind. Hun inviterede mig længere op i hendes seng. Jeg kunne se på hende, at hun ikke var klar til at fortælle mig, hvad der var sket, så jeg undgik at spørger. Vi lagde os under hendes dyne, hun lagde sig ovenpå mig med hendes hoved, mens jeg kørte min hånd gennem hendes lyse hår. Jeg begyndte at massere hende på ryggen med min anden hånd. Jeg begyndte at synge ’Little Thing’ til hende. Da jeg var færdig kiggede hun op på mig. Hendes øjne var så perfekte, at det halve kunne være nok. ”Kys mig” sagde hun. Jeg smilte og gjorde, som hun ville. Vores læber mødtes og jeg kunne næsten mærke hendes smerte i mine læber. ”Jeg elsker dig Niall” sagde hun stille, mens hun lagde sig tilrette ved siden af mig. Jeg tog min arm rundt om hendes talje og kiggede hende dybt ind i øjnene. ”Jeg elsker også dig skat”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...