Madhouse | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2013
  • Opdateret: 8 nov. 2013
  • Status: Færdig
Hvorfor har ingen nogensinde set Kimberly Faraday efter den forfærdelige brand i 2008? Naboerne snakker, og rygterne svirrer, men ingen kan med sikkerhed sige, at de siden har set den lille lyshårede pige, der altid var så glad og frisk. Sandheden er, at Kimberly efter branden omgående flyttede ind på galeanstalten The Blue House. Branden traumatiserede den dengang trettenårige Kimberly, og hun har siden ikke kunnet bo uden konstant overvågning. Fysisk tog Kimberly ingen skade, men psykisk er det en helt anden sag. De kalder det anfald. Når stærke følelser omslutter Kimberly, kobler en del af hendes hjerne fra, og så er resten overladt til fysikken. Kimberly føler sig umådeligt alene på galeanstalten, men giver aldrig udtryk for det. Derfor overrasker det mange, da Kimberly en dag stikker af for at finde det, hun holder allermest af: musik.

100Likes
95Kommentarer
6111Visninger
AA

2. Prolog

Røgen var over alt. Den smøg sig dovent omkring de forbrændte møbler og fik mig til at hoste, som var jeg en kæderyger. Det brændte i mine øjne, og jeg var nødt til at lukke dem et par sekunder, men så heller ikke længere. Jeg blev nødt til at finde bedstemor.

Bedste!” råbte jeg fortvivlet, mens jeg kravlede rundt på gulvet. ”Bedste!” Jeg fik intet svar, og pludselig trillede tårerne ned af mine kinder. Om det var på grund af røgen eller stilheden, vidste jeg ikke. Jeg stoppede op, da et af bedstes gamle malerier pludselig faldt ned foran mig. Flammerne åd sig grådigt igennem det, og jeg så de fine og tidskrævende penselstrøg forsvinde ud i ingenting.

Jeg satte mig udmattet ned og begyndte at græde rigtigt. Hvad var det, der skete? Og hvor var Bedste?

Jeg skyndte mig at få lidt ilt, selvom det var svært, og prøvede at falde lidt ned. Vi havde haft om det her i skolen, men det var lang tid siden nu. Pludselig ønskede jeg, at jeg havde hørt bedre efter. Midt i al forvirringen i mit hoved, kunne jeg dog huske, at man skulle søge ned af. Det var ikke til at glemme.

Jeg begyndte igen at kravle igennem røgen, som hele tiden formerede sig. Hvor kom den fra? Der var varmt herinde, og sveden perlede på mit ansigt, men jeg kunne ikke rigtigt se flammerne. Jeg blev nødt at komme ud, det vidste jeg. Jeg ville ikke have en chance derinde, hvis jeg ikke kom ud inden så længe. Det blev sværere og sværere at trække vejret, og jeg hostede mere og mere.

Bedste!” råbte jeg for tredje gang, men mine ord blev kun mødt af den knitrende lyd af ild. Jeg var tættere på nu, det kunne jeg mærke. Jeg kom ud på gangen, hvor alt var blevet sort af ilden. Jeg så store røgsøjler komme ud gennem revnerne i døren til Bedstes soveværelse.

Jeg ville råbe efter Bedste igen, men jeg havde ikke overskud nok til det. Jeg hostede mere end nogensinde på grund af den stigende stadig mængde af røg. Til sidst tog jeg en dyb indånding og holdt vejret, mens jeg rejste mig op og tog fat om dørhåndtaget. Håndtaget var så varmt, at jeg slet ikke kunne mærke varmen ætse sig igennem min hud.

Da jeg åbnede døren, væltede en massiv ildkugle ud af rummet, så jeg fløj bagover og hamrede hovedet ind i et af Bedstes elskede egetræsborde. Det brændte og sved i mit ansigt, og jeg tog langsomt hænderne op til min kind for at røre.

Mine øjenbryn var væk, og jeg havde ikke længere langt pandehår. Jeg begyndte også at hulke voldsomt, da jeg med mine egne øjne kunne se det store brandsår i min håndflade. Samtidigt dunkede mit hoved uafbrudt, men jeg havde ikke tid til at se efter, om der var gået hul.

Jeg satte mig op og kiggede forfærdet ind i rummet foran mig. Der var intet andet en flammer og røg. Det var umuligt at se, at det engang havde været et af huset smukkeste og mest velholdte rum.

Jeg græd nu højlydt, mens jeg hele tiden hikstede efter vejret i den tætte røg. Sandheden begyndte nu at gå op for mig. Bedste var inde i det rum.

Jeg går ind og tager mine sovepiller nu. Sov godt, Kimberly,” havde hun sagt og derefter kysset mig godnat på panden.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...