Madhouse | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2013
  • Opdateret: 8 nov. 2013
  • Status: Færdig
Hvorfor har ingen nogensinde set Kimberly Faraday efter den forfærdelige brand i 2008? Naboerne snakker, og rygterne svirrer, men ingen kan med sikkerhed sige, at de siden har set den lille lyshårede pige, der altid var så glad og frisk. Sandheden er, at Kimberly efter branden omgående flyttede ind på galeanstalten The Blue House. Branden traumatiserede den dengang trettenårige Kimberly, og hun har siden ikke kunnet bo uden konstant overvågning. Fysisk tog Kimberly ingen skade, men psykisk er det en helt anden sag. De kalder det anfald. Når stærke følelser omslutter Kimberly, kobler en del af hendes hjerne fra, og så er resten overladt til fysikken. Kimberly føler sig umådeligt alene på galeanstalten, men giver aldrig udtryk for det. Derfor overrasker det mange, da Kimberly en dag stikker af for at finde det, hun holder allermest af: musik.

100Likes
95Kommentarer
6165Visninger
AA

17. Epilog

”Hvad skal vi her, Niall?”

Jeg lod forsigtigt mine fingre slippe Nialls, da han havde trukket mig med ud i den kølige luft ude i gården. Han gik hen til springvandet og satte sig, mens han lod sine fingre glide igennem det iskolde vand. Jeg bevægede mig langsomt hen til ham og lod mig falde ned ved siden af ham. ”Jeg har bare noget, jeg skal fortælle dig,” svarede han.

Bange anelser begyndte at trække ind over mig, og jeg lod nervøst mine øjne flakke hen over hans profil, mens han betragtede vandet, der løb igennem hans fingre.

”Er det alvorligt?” spurgte jeg lavmælt og skuttede mig, da Niall plaskede, så et par vandråber ramte mine nøgne fingre. I det samme vendte han sig om mod mig og fangede mine øjne.

”På sin vis.” En gnist bevægede sig i hans øjne, og jeg kneb undrende øjnene sammen. Hvad havde han i sinde af fortælle?

Han sagde ikke mere, men sad bare og kiggede på mig. Til sidst blev jeg utålmodig og bad ham spytte ud.

”Okay,” startede han ud, greb min hånd og begyndte at lege med mine fingre, mens han talte. ”Jeg har talt lidt med ejeren af stedet her, og selvom han ikke var meget for det i starten, så ændrede han hurtigt mening, da jeg fortalte ham, hvor meget jeg var villig til at give for, at mit ønske gik i opfyldelse.”

”Hvad snakker du om, Niall? Du har vel ikke brugt penge på et eller andet latterligt, vel? Har du bestukket ham?”

Han rystede på hovedet. ”Det er langt fra latterligt.” Et smil spillede om hans læber, og nu holdt han fast i min hånd i stedet for at pille ved den. Han fingre var kolde, men jeg ville hellere end gerne varme dem op for ham.

”Jeg har købt dig.” Han smilede forventningsfuldt, men jeg forstod ingenting.

”Hvad?” udbrød jeg med hævede øjenbryn. ”Du har hvad?”

”Købt dig ud,” gentog han. ”Jeg betalte ejeren en håndfuld penge og lovede at passe på dig, og nu behøver du ikke være her mere! Det her er et småillegalt sted, og staten har ikke noget at sige.”

Jeg sad lidt, lod ordene sive ind, og så fik jeg pludselig svært ved at trække vejret. Jeg lagde en hånd på brystet og lænede mig forover. ”Kimberly!” Niall lagde hurtigt en hånd på mig ryg og forsøgte at finde ud af, hvad der var galt med mig, men så rettede jeg mig op og smilede lykkeligt til ham. Min vejrtrækning var stadig helt ude af kontrol, men det var lige meget. Niall fortjente at se min reaktion.

Jeg kunne ikke tro på det. Jeg turde ikke tro på det.

Følelserne fløj igennem kroppen på mig, og jeg kunne slet ikke håndtere det. Jeg blev nødt til at få det bekræftet igen. ”Jeg er fri?”

”Du er fri.”

Jeg greb desperat ud efter Niall og trak ham ind til mig. Han duftede godt, men da duften fyldte mine næsebor, slog en enkelt ubesvaret detalje ned i mig. ”Men hvor skal jeg tage hen, Niall? Jeg har intet sted at bo.”

”Det skal du slet ikke bekymre dig om. Jeg har købt en lejelighed til dig, og jeg lover at besøge dig hver eneste dag – hvis du altså vil have det?”

Jeg trak mig lidt tilbage, så jeg kunne se på ham. ”Hvad er det for at spørgsmål at stille?” Jeg lod let mine fingre berøre hans kæbe og derefter lænede jeg mig forsigtigt frem og plantede et fjerlet kys på hans varme læber. Det var første gang siden kysset i isolationscellen, og følelserne eksploderede som fyrværkeri inden i mig, selvom jeg knap nok havde rørt ham.

”Du skal væk herfra, Kimberly.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...