Stile og andet gøgl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2013
  • Opdateret: 3 sep. 2013
  • Status: Igang
Her kommer nogle af mine dansk stile og digte og alt mulig andet gøgl :)

2Likes
1Kommentarer
345Visninger
AA

1. Grådighed - De 10 bud - Novelle

Jeg snyder mig foran i køen i Netto, så jeg hurtigere kan komme igennem og ind i butikken. Jeg skal have noget krymmel, nu. Jeg går med min ven, der har lovet at betale for krymmel og pynt, bare jeg betaler for kagemix.

Vi kommer ned til hylden med kagepynt og der er i hvert fald ti meter på hver side, med krymmel. Som vi går ned, stirrer jeg nøje på alle de farverige, smagsfulde, små dåser med alverdens lækkerier.

”Og det skal vi have, og det skal vi have, og…” Jeg står med en dåse lyserødt-prinsesse krymmel med jordbær smag i den ene hånd, mod en dåse grøn/brun-militær krymmel med chokolade smag i den anden hånd.

Krise.

Min hjerne forvandles med ét til en hårdknude. Chokolade eller jordbær?

En lille, yderst klog hjernecelle melder sig, og foreslår jeg tager begge to.

Hvorfor ikke?

Jeg smider dem ned i vognen og går videre.

Vanilje-krymmel, flødeskum, vingummier, chokoladestykker, dette vil blive de ultimative muffins.

”Hey, tror du ikke, vi har nok nu?”, min ven kigger usikkert på mig.

Nej.

Hvad forventer han?

Jeg ryster på hovedet og fortsætter.

Is, guf, nødder, karameller, neon-krymmel… Jeg stopper et øjeblik.

Hvad mangler jeg?

Jeg tænker imens jeg går, så jeg næsten misser det ultimative muffin tilbehør.

Bitte små skumfidus-dyr i alverdens farver.

Jeg kigger nærmere på den… Violette bamsebjørne og turkise missekatte.

”Det her MÅ vi ha’”, råber jeg og ligger lige så forsigtigt en pakke ned…

Da jeg ser pakken med tøj som krymmel!

Lyserøde bukser og mørkeblå hatte.

Endnu et dunk lyder i vognen, før jeg triller den op i køen, bag ved alle pensionisterne.

”Ja, det bliver 3978kr. tak”

Jeg rækker hende de 100 kr. for kagemixen og kigger utålmodigt på min ven, der kigger forskrækket på kassedamen.

”Jeg har altså ikke mere end 40 kr…” Han kigger forlegent ned, mens jeg stirrer på kassedamen, hvis falske smil langsomt vender, og hun får lyn i øjnene.

Før hun begynder at råbe, er vi allerede løbet ud af Netto.

”Hvorfor havde du ikke flere penge med?! Nu får vi ingen muffins!”, jeg skælder min ven ud.

Han ved jeg elsker muffins med masser af krymmel.

”Hvis du ikke havde været så grådig, og havde nøjes med en enkel pakke krymmel, havde vi i det mindste haft noget.”

Det rammer mig som et slag i maven.

Jeg havde trods alt haft en halv pakke krymmel for mig selv, hvis jeg bare ikke havde været så grådig.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...