Curiosity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Igang
Chloé lever alene i sin indviklede verden som skyggelæser. Med byrden om at vide alt hvad folk tænker om en, uden selv og have en skygge. Men er der en person der kan vende hele hendes verden?

1Likes
2Kommentarer
546Visninger
AA

13. Kapitel

Jeg vågner af høje stemmer. Jeg kan ikke havde sovet længe for min krop er stadig træt og øm. Stemmerne er vrede, men jeg kan intet høre. Det må være mine forældre for der er ikke nogle jeg kan læse. Jeg stiller stadig mig selv det spørgsmål. Hvorfor kan jeg ikke læse dem mere? Jeg går gennem væggene, men jeg stopper før jeg når hele vejen ind til stuen. Mine ben virker så svage og jeg sætter mig op ad væggen og lytter. ”Vi fortalte dig aldrig at vise dig i det her hus, vise dig for hende.” Min fars stemme er skærende og jeg har aldrig hørt ham sådan før. ”Hvorfor er det i ikke vil have hun forandrer sig?” Spørger en stemme. Jeg prøver at rejse mig, men jeg finder pludselig ud af det. Hans silkebløde stemme. Han er her. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Mine hænder ryster og jeg har lyst til at løbe ind til ham, men jeg bliver siddende og presser øret mod væggen. ”Du ved udmærket hvorfor,” siger min mor, ”Hun er ikke lige som os, hvem ved hvad der sker med hende. Hvis du virkelig elsker hende så forlader du denne by.” ”Jeg reddede jeres datter fra at tage sit eget liv, hver eneste dag kigger hun hen på mig med et så såret et blik at det dræber mig hver gang. Hun vandrer rundt i en døs uden at vide hvad hun skal gøre. Jeg fik hende til at stoppe med at skære i sig selv. Jeg er den eneste person hvis tanker hun ikke kan se, og jeg elsker hende. Jeg elsker hende så højt at jeg vil gøre alt for hun har det godt, og det har hun ikke nu. Er det ikke bedre hvis hun forandrer sig end hun går rundt hele sit liv, mellem det levende og døde. Hvis noget dårligt sker mod hende under forandringen vil jeg passe på hende, jeg vil sørge for det ikke betyder noget fordi jeg vil elske hende så højt at intet andet betyder noget. Jeg kan ikke leve uden hende. Da jeg så hende hoppe ud fra klippen overvejede jeg at hoppe med hende. Lade bølgerne tage os og bringe os et sted hen hvor vi kunne være sammen. I må ikke tage hende væk fra mig, hun er min eneste grund til at leve.” Siger hans bedende stemme. Jeg rejser mig på rystende knæ og åbner døren ind til stuen. Mine forældre står overfor Iwar. Jeg kigger på ham og prøver at se at det er virkelighed. Der er en dirrende stilhed i det varme rum. ”Jeg elsker dig Chloé.” Siger han så. Jeg går forsigtigt hen mod ham. Jeg rører hans arm, og det sitrer i mine fingre idet hans hud rører min. Tårer triller ned ad mine kinder. Salte små dråber for allerførste gang. Jeg tårer forbavset en tåre væk. Jeg kan høre min mor gispe, men alt jeg kan tænke på er hans varme brune øjne, og hans hjerte. Hans bankene hjerte som banker for mig, som banker for os begge. For hvis hans hjerte stopper med at slå vil mit gøre det samme. Det ved jeg bare. Alle de ting mine forældre har fortalt mig om hvordan man ændrer sig meget når man bliver teenager i forhold til normale mennesker er en løgn. Det sker når man forelsker sig. Når man finder den person man elsker mere end alt andet. Den person man er lavet til at være sammen med. Nu vidste jeg svarene på alle mine spørgsmål. ”Jeg elsker dig.” Siger jeg til ham. Jeg gentager det igen og igen, mens tårer bliver ved med at trille ned ad mine kinder. Iwar læner sig ansigt ind mod mit og kysser tårerne bort. Hver ny tåre der kommer kysser han så de forsvinder. Han kysser mine læber for at få mig til at tie. Han fjerner sine læber fra mine og kigger ind i mine øjne. Mine øjne er det eneste på min krop der ikke har ændret sig. Jeg åbner min mund for at sige noget, men jeg har så meget jeg ikke ved hvad. ”Jeg.” Siger jeg som det eneste før han afbryder mig. ”Jeg ved det hele.” Siger han. ”Jeg har altid været så jeg kunne se dig, høre dig. Det var mig der slog glasskåret ud ad hånden på dig, og da du troede du så mig gjorde du det. Jeg var der. Jeg lyttede til hvert et ord du sagde, også selv om de ord du sagde gjorde ondt blev jeg hos dig fordi hvis jeg var væk fra dig ville det bare gøre endnu mere ondt.” Jeg bliver ved med at kigge ind i hans brune øjne, på hans pupil der langsomt bliver større og så mindre. ”Jeg er ked af jeg prøvede at glemme dig,” siger jeg, ”jeg troede du havde glemt mig. Jeg er ked af jeg ikke nåede at sige jeg også elskede dig inden jeg besvimede og du forsvandt. Jeg er ked af jeg prøvede at glemme dig ved at kysse en anden, og jeg er ked af jeg ikke kunne kysse dig hver dag og fortælle dig at jeg elskede dig.” ”Jeg er ked af,” siger han og tårer en tåre væk fra sin egen kind, ”jeg er ked af jeg ikke fandt dig før. Jeg er ked af jeg lod mig overtale og forlade dig. Jeg er ked af jeg sagde jeg ikke havde elsket dig. Jeg er ked af alle de ting jeg sagde og gjorde mod dig. Jeg er ked af jeg ikke kom tilbage til dig noget før. Jeg er ked af jeg ikke var her hver dag som jeg burde og fortælle dig jeg aldrig ville forlade dig og du var min for evigt.” Jeg kysser ham igen, længe, mens jeg prøver at forstå. Jeg fjerner igen mine læber og kigger så over på mine forældre. ”Så i fortalte Iwar at han skulle blive væk?” Spørger jeg og mærke en blanding af vrede og sorg hvirvle rundt i mig. ”Ja, men det var kun for at beskytte dig.” Siger min far. Han virker stadig vred. ”Fra hvad?” Spørger jeg og træder hen mod dem. ”Du er ikke som andre skyggelæsere, du er blevet mere svag, du sover mere og dine hænder ryster på grund af ham, hvem ved hvad der sker når du bliver forandret” Siger min mor og holder om min skulder. Jeg vrider mig ud af hendes løse greb. ”Har jeg intet at skulle sige i det her, jeg vil være sammen med Iwar, jeg vil forandres.” Min stemme er højere og mere bestemt end nogensinde før. Vi står her bare kigger på hinanden, tænker, prøver at forstå. ”I gjorde at mit liv bliv et helvede, jeg prøvede at begå selvmord på grund af noget i havde gjort.” Hvisker jeg næsten. Min stemme knækker. Det er som om jeg ikke kan forstå det hele. De siger ikke noget, forsvarer ikke sig selv da de ved de har gjort noget galt. Jeg har lyst til at forsvinde ind i favnen på Iwar og forsvinde fra mine forældre. Jeg griber ud efter hans hånd og uden jeg siger noget svinger han mig op på hans ryg. Han løber og jeg sørger for vi kommer igennem døren. Jeg begraver mit ansigt på siden af hans hals. Jeg dufter til hans hud, som dufter som den plejer. En duft jeg har savnet. Han sætter mig først ned da vi står uden for hans hus. ”Hvad hvis dine forældre ikke vil have jeg er?” Spørger jeg da vi går op til døren. ”Du er lige løbet hjemmefra, og du bekymrer dig om mine forældre ville have dig her.” Siger han og kysser mig på kinden. ”Jeg har fortalt dem om dig og de er bare glade for jeg har fundet en som mig, en jeg elsker.” Siger han og åbner døren. Jeg har aldrig været hjemme hos ham før eller mødt hans forældre. Vi træder ind i en stor gang, med store vinduer i loftet. Det hele er så hyggeligt og ligner et hus fra Italien. Jeg træder ind i de mange rum uden at slippe hans hånd en eneste gang. Køkkenet er stort med en stor træ bordplade i midten og oliventræer. ”Du lovede mig faktisk du ville spise og jeg ved du ikke har gjort det en eneste gang.” Siger han og løfter mig i en hurtig bevægelse op på køkkenbordet. ”Du burde også vide at sådan som jeg havde det, har man ikke lyst til at spise noget.” Siger jeg og smiler. ”Har du noget imod jeg laver noget mad til dig?” Spørger han. Jeg ryster på hovedet. Duften af mad spreder sig i køkkenet. Vi sætter os ved bordet og spiser, men der er noget jeg ikke kan lade ligge. ”Hvad kan der ske ved mig, og hvordan bliver jeg helt forandret?” Spørger jeg og frygter hans svar. ”Jeg ved ikke hvad der kan ske, ingen ved hvad der sker når man ikke har en skygge, men du er helt forandret når du har været i seng med den du elsker.” Siger han og kigger ned i bordet. Jeg rejser mig op og sætter mig på skødet af ham. Jeg læner mig ind mod ham og vores læber rører forsigtigt ved hinanden. Jeg kysser ham igen og igen længe og dybt, jeg fjerner mine læber for at få vejret, men kysser ham igen. Han bærer mig og i en hurtig bevægele står vi på hans værelse. Vi vælter om på sengen og bliver ved ed at kysse. Jeg trækker hans trøje af og lader min finger køre ned over hans mave. Han kigger ind i mine øjne ligesom den første gang vi mødtes. Han kører en lok af mit hår om bag mit øre på samme måde. ”Er du virkelig klar til at blive forandret?” Spørger han. Jeg kigger ind i hans brune øjne og ryster blidt på hovedet. Han kysser min næse. ”Snart.” Siger jeg og han nikker. Vi sidder i tavshed og beundrer hinanden. Vi krammer, kysser blidt, uden at sige et eneste ord. Han beskyttende arm om mig fortæller alt jeg har brug for.

 

fortsættes..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...