Curiosity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Igang
Chloé lever alene i sin indviklede verden som skyggelæser. Med byrden om at vide alt hvad folk tænker om en, uden selv og have en skygge. Men er der en person der kan vende hele hendes verden?

1Likes
2Kommentarer
463Visninger
AA

7. Kapitel

Adeleine sætter sig på sengen ved siden ad mig. ”Undskyld.” Hvisker jeg. Hun lægger en beskyttende arm om mig. Jeg ligger mit hoved på hendes skulder. ”Du bliver nød til at fortælle mig hvad der sker med dig, hvorfor du sover når jeg kommer hjem, hvorfor du er sådan her?” Spørger hun. Hendes stemme er både bekymrende, bebrejdende og bedende. ”Det er det der er problemet, jeg ved det ikke, jeg ved ikke hvorfor jeg er træt, hvorfor jeg er sådan her, jeg ved ikke hvordan sådan her er, jeg ved ikke om jeg drømmer, om jeg er live, jeg ved ikke om jeg findes, om du gør, eller om han gør.” Siger jeg. ”Jeg ved han har været din kæreste, jeg ved han har kysset dig, og jeg ved han elsker dig, det gør han stadig.” Siger hun og kysser min pande. Jeg flytter hovedet for at se hendes ansigt, for at se hendes øjne, for at tro hende. Jeg åbner munden men lukker den igen fordi jeg ikke ved hvad jeg skal sige, spørge om. Hun rejser sig fra sengen. ”Jeg må gå nu, sov godt.” Siger hun som om intet er sket, som om ordene er forsvundet. ”Man må ikke stjæle.” Siger jeg. Hun vender sig om og kigger på mig. ”Man må ikke stjæle, og det gør du når du ikke fortæller mig sandheden, du stjæler sandheden og svaret for den der har brug for det.” Siger jeg. Jeg kan se på hende hun kan huske det. Det var noget hun sagde da vi var mindre når hun vidste jeg ikke fortalt hende sandheden og hun ikke kunne se min skygge og se sandheden. ”Nogle gange bliver man nød til at gøre det man ikke burde gøre for at beskytte dem man elsker.” siger hun og lukker døren. Jeg ligger mig ned i min seng. Snuser sengetæppets duft ind. Det dufter stadig lidt af ham, men jeg kan lugte for hver nat bliver duften svagere og svagere, den forsvinder sammen med mig. Jeg afspiller hans stemme i mit hoved. Lader billeder af ham, af os køre for øjnene af mig. Inden jeg giver helt slipper og falder i søvn afspiller jeg min søsters ord. ”Jeg ved han har været din kæreste, jeg ved han har kysset dig, og jeg ved han elsker dig, det gør han stadig.”

 

 

 

 

 

Jeg er træt af at prøve at græde.

Jeg er træt af at råbe.

Jeg er træt af at være ked af det.

Jeg er træt af at lade som om.

Jeg er træt af at være alene.

Jeg er træt af at være sur.

Jeg er træt af at føle mig skør.

Jeg er træt af at føle mig fanget.

Jeg er træt af at have brug for hjælp.

Jeg er træt af at huske.

Jeg er træt af at glemme ting.

Jeg er træt af at være anderledes.

Jeg er træt af at savne dig.

Jeg er træt af at føle mig ordløs.

Jeg er træt af at være tom indeni.

Jeg er træt af at skrige midt om natten.

Jeg er træt af ikke at kunne snakke med dig.

Jeg er træt af at ønske jeg kunne starte forfra.

Men mest af alt er jeg træt af, at være træt.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...